Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Er jeres side på sogn.dk blevet opdateret for nylig?

Sogn.dk er kirkens ansigt udadtil, og derfor bør den være opdateret med nyeste informationer. Stiftet hjælper jer med at opdatere siden, så den er helt up to date

På sogn.dk er det vigtigt, at oplysningerne altid er opdaterede. Dels er jeres side kirkens officielle vindue til verden, og dels er oplysningerne nødvendige, når stiftet arbejder sammen med bl.a. Kirkeministeriet.

Lige nu kan menighedsråd og præster ikke selv ændre deres grundlæggende oplysninger. Derfor er det vigtigt at kontakte stiftsadministrationen, når der sker ændringer i menighedsrådets sammensætning, eller når oplysninger omkring sognets præster ændres.

Stiftsadministrationen er naturligvis altid behjælpelige med at sørge for, at arbejdet går gnidningsfrit, og stiftet kan hjælpe jer, når I har spørgsmål. Her kan I altid kontakte Mette Østfeldt i stiftets kontortid på 3347 6508 eller på mail.

Eksempler på ændringer, hvor stiftsadministrationen skal kontaktes er:

  • Alle ændringer i menighedsrådets sammensætning
  • Nye medlemmer indtræder i menighedsrådet
  • Medlemmer træder ud af menighedsrådet
  • At medlemmer får nye poster eller roller i menighedsrådet
  • Hvis kontaktoplysninger ændrer sig for menighedsrådets medlemmer
  • Ved ændringer i navne på præster og menighedsrådsmedlemmer
  • Ved præsteansættelser

I har desuden mulighed for at påvirke jeres profil på sogn.dk ved at tilføje billeder, ændre adresser og oprette begivenheder i kalenderen. Vejledninger til dette, kan I finde på sogn.dk.