Klagevejledning
Til menighedsråd

Til menighedsråd i folkekirken

Hvis du er utilfreds med en person eller en instans i folkekirken, kan det være en god ide i første omgang at kontakte dem. Hvis du ikke har lyst til at gå til dem, eller hvis din henvendelse ikke giver et tilfredsstillende resultat, har du mulighed for at klage.

Det kan du klage over 

Du kan klage, hvis du ikke oplever at få en ordentlig behandling eller ikke har fået den service, som du er blevet stillet i udsigt. Du kan klage over forhold, som ikke er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Hvem skal du henvende dig til
 

Klager over en præst

Klager over en provst eller et provstiudvalg

Klager over biskop og stift

tjekliste

Sådan skriver du en klage

Når du klager, er det vigtigt, at det er tydeligt, hvad du klager over, og hvorfor. Du skal angive dit for- og efternavn. Derudover er der ingen krav til måden, du skriver på. Du kan bruge tjeklisten her, når du skriver klagen. 
 

  • Tydelig overskrift: ”Klage over [emne]”
  • Dit navn, din postadresse og gerne dit telefonnummer. Angiv desuden dit cpr-nummer, hvis du ønsker svar på din klage i e-boks.
  • Hvad er der sket, og hvornår?
  • Hvad er du uenig i eller utilfreds med?
  • Hvorfor er du uenig eller utilfreds?
  • Medsend dokumentation, hvis du har noget, der støtter din klage.

Husk at være opmærksom på kun at sende personoplysninger ad sikre kanaler og mailadresser, fx e-boks, menighedsrådets fortrolige postkasse eller brevpost.

Hvis du er i tvivl

Hvis du er i tvivl om, hvor du skal klage, kan du kontakte stiftsadministrationen på 3347 6500 / kmkbh@km.dk