Sådan finder I gode kandidater til menighedsrådet

Af Inge Haandsbæk Vestergaard

75 procent af danskerne er medlem af folkekirken. Det er et fællesskab, der går på tværs af alder, bopæl og beskæftigelse. Det vil sige, at de fleste danskere enten selv er blevet døbt i kirken, har været med til en konfirmation i familien eller deltaget i venners bryllup eller bedsteforældres begravelse.

Folkekirken ledes lokalt af menighedsrådene. Den 15. september 2020 er der valg til menighedsrådene, hvor det nye hold bliver sat, som i de kommende fire år skal lede kirkerne og deres ansatte, med undtagelse af præsterne. 

Alle har mulighed for at stille op til deres lokale kirkes menighedsråd. Få gør det, men flere kunne godt overveje at stille op, hvis de blev spurgt, viser en undersøgelse. Så for dig, der sidder i menighedsrådet i din lokale kirke, er det ikke for tidligt at komme i gang med at sørge for, at der er gode kandidater til valget. 

Der er offentlige orienteringsmøder lige om lidt. De var oprindeligt fastlagt til den 12. maj, men på grund af coronasituationen kan man lokalt selv vælge, hvornår man vil afholde orienteringsmødet i perioden 9. juni - 22. august. 

I forlængelse heraf kan man i menighedsrådene tage en lokal diskussion om, hvordan man sikrer sig kompetente kandidater til efterårets valg.

Her er tre konkrete råd til, hvordan man finder de rette folk til menighedsrådet.
 

1. Sæt det rette hold: Hvem mangler I?

I hvert sogn er der forskelligt fokus og forskellige kompetencer i spil blandt menighedsrådets medlemmer. Tænk over, hvad I gerne vil fokusere på lokalt de næste fire år, og hvem I mangler for at kunne gøre det. 

Tag en snak om, hvordan menighedsrådet kommer til at se ud i september. Så får I et overblik over, hvilke poster der skal besættes på ny. Tænk gerne i kompetencer og repræsentanter, og tilpas jeres ønsker til den aktuelle situation.

Kommer I for eksempel til at mangle en kontaktperson? Så overvej, hvem i jeres personlige netværk der har ledelseserfaring og derfor har kompetencer inden for medarbejderpleje og koordinering af ferie, aktiviteter og lignende. Kommer I til at mangle en kirkeværge? Så tænk over, hvem der kan have interesse i at værne om kirken som kulturhistorisk ramme og måske har en byggefaglig baggrund. Drøft gerne sammen, om I lokalt kender nogen, der i kraft af enten uddannelse, beskæftigelse, erfaring eller personligt gå-på-mod har forudsætninger for- og lyst til at løfte opgaven.

Tænk også over at sammensætte et hold med forskellige personligheder. Nogle kan bedst lide rutiner og at have styr på tingene. Andre er gode til at komme med nye idéer og arbejde med udvikling. Og endelig er der nogen, som er med til at sikre god stemning og sammenhold. Succesfulde menighedsråd har alle typer personligheder.

Tilpas også gerne rådets arbejde til de folk, I går efter. Har I brug for et medlem fra en børnefamilie, som kan pege på, hvordan man skaber relevante tilbud til andre børnefamilier? Så kan I overveje, hvordan de nuværende rammer for arbejdet i menighedsrådet passer til folk med små børn i kraft af, hvor ofte I mødes, og hvornår på dagen møderne placeres.
 

2. Henvend dig personligt

Det har ofte vist sig, at en direkte, personlig henvendelse er en effektiv måde at rekruttere på, da det kan være meningsfyldt for folk at få at vide, at man har brug for dem og det, de kan.

En undersøgelse fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) har vist, at 8 procent af undersøgelsens deltagere ville sige ja til at stille op til menighedsrådet, enten af sig selv eller hvis de blev spurgt. Det svarer til 280.000 potentielle kandidater på landsplan. Undersøgelsen viser også, at kandidaterne kan findes bredt i samfundet og altså ikke behøver være fra den faste kerne, der bruger kirken jævnligt. Det kan eksempelvis være nogle af dem, som allerede tager aktivt del i lokalsamfundet, eks. fodboldtræneren, spejderlederen eller medlemmer af lokale bestyrelser.

Når man rækker ud til en ny, mulig kandidat, er det vigtigt at have i baghovedet, hvad deres motivation er. Man skal med andre ord sætte sig i kandidatens sted og spørge, hvad de kan få ud af det.

Nogle bliver motiveret af at udvikle sig og få nye kompetencer til cv’et eller inden for personlig udvikling. Andre kan føle et moralsk ansvar for at være en aktiv medborger, og så er der nogle, som er motiveret af en stærk personlig tro eller brænder for at arbejde med for eksempel kommunikation og medier. Tænk på, at rådsarbejdet skal kunne skabe værdi for den enkelte kandidat.

Når man har udvalgt nogle potentielle kandidater, er der flere måder, man kan række ud til dem på. Du kan gribe telefonen og ringe dem op, eller starte en åben, nysgerrig snak med folk på Facebook, eller når man ser dem et andet offentligt sted. I kan også henvende jer som et samlet råd ved eksempelvis at sætte en stand op på det lokale marked eller uden for kirken og byde på en kop kaffe og et stykke kage for at få folk i snak.

Start gerne med at fortælle folk, hvorfor du tager kontakt, og at du gerne vil have lidt input til den kommende tids menighedsrådsarbejde, eller spørg om vedkommende kunne være interesseret i at give en hånd til lokalsamfundet.

Husk når du rækker ud, at det virker bedst at udforske kandidatens interesser og ressourcer ved at lytte og stille spørgsmål. Undgå at ville overbevise, men del ud af dine egne idéer og erfaringer og se, om det tænder et lys i vedkommende. 

3. Fortæl den gode historie

Engagement skaber engagement. Det er derfor vigtigt, når du henvender dig personligt til en mulig kandidat, at give dit eget bud på, hvorfor arbejdet er vigtigt.

Hvis du selv er klar over, hvorfor du er aktiv i menighedsrådet, og hvordan I arbejder, så er det lettere at fortælle historien om, hvad man får, hvis man stiller op til sit lokale menighedsråd.

Drøft gerne samlet i menighedsrådet: Hvad er jeres vision for kirkens liv? Og hvad er jeres motivation for arbejdet? Hvis I kan nå frem til et par korte, præcise formuleringer af, hvorfor jeres arbejde er vigtigt for lokalområdet og dets beboere anno 2020, er der bedre chancer for, at I kan få andre til at synes, det er vigtigt.

Det er de færreste, som ikke tidligere har arbejdet i kirkeligt regi, der ved, hvad man laver i et menighedsråd, og hvordan kirken administreres til daglig. De fleste danskere er vant til, at kirken står nykalket og med velpasset kirkegård i midten af sognet, men skænker sjældent en tanke, hvilke kræfter der ligger i at sørge for, at kirken er tilgængelig og i god stand. Mal dette billede for folk og fortæl dem, at de kan være med til at sikre, at kirkens faciliteter også er tilgængelige for fremtiden.

Giv potentielle kandidater indblik i, hvorfor det er værd at værne om den lokale folkekirke, både den fysiske kirkebygning og livet i kirkerne. Se det som en styrke, man kan fremhæve, at arbejdet i menighedsråd er en konkret, positiv måde at få indflydelse på sit lokalsamfund, og at man derved kan være med til at bestemme, hvor pengene bedst gør gavn i forhold til kirkens aktiviteter.

Og sidst men ikke mindst, brug jeres personlige erfaringer. Fortæl potentielle kandidater, hvordan I helt konkret har været med til at forme det lokale kirke- og menighedsliv, hvilken indflydelse I har haft, og hvilke ledelsesmæssige erfaringer det har givet jer.

Kilde: Landsforeningen af Menighedsråd