Artikler om kirkeliv
Nyheder
Intet billede:

Store Bededagsaften på volden: Tradition og klokkespil

Det var lyden af klokkespil, der startede traditionen med at gå tur på Københavns volde Store Bededagsaften. I dag kan du stadig promenere til lyden af kirkeklokker, når det store klokkespil i Vor Frelsers Kirke klinger over byens tage.

Store Bededagsaften spiller organist og klokkenist Lars Sømod for københavnere fra Vor Frelsers Kirkes tårn. Programmet består af forårsmelodier og små stykker fra 1800-tallets begyndelse. Fotograf: Pernille Kaalund.

 

 

 

Aftenen før Store Bededag klinger det af klokker over tagene på Christianshavn til fornøjelse for de københavnere, der spadserer på volden. Tonerne stammer fra klokkespillet i Vor Frelsers Kirke. Det er klokkenist og organist Lars Sømod, der fra kirkens tårn betjener stokklaveret, som styrer det kæmpemæssige instrument.

Ligesom varme hveder er det for mange københavnere en fast tradition at gå tur på volden aftenen før Store Bededag. Traditionen med at gå tur på voldanlægget omkring de indre bydele denne aften kan spores tilbage til midten af 1700-tallet.  Oprindeligt var det musikken fra klokkespillet i Vor Frue Kirke, der lokkede københavnerne ud i den friske forårsluft.

Gammelt maleri med kirkebygning. Til højre et stort tårn med spir.

Fra 1744 og frem til 1807 husede Vor Frue Kirkes tårn det såkaldte Sangværk – et klokkespil med 35 klokker. Med sine 120 meter kunne spirret ses langt fra byen. Sangværket var ikke altid en lige stor fornøjelse. I sine epistler beskriver Holberg, hvordan han irriteres over en fire timer lange sørgekoncert.  Johannes Rach og Hans Heinrich Eegberg, Vor Frue Kirke, 1749, Nationalmuseet, Foto: Nationalmuseet.

Sangværket i Vor Frue Kirke

Frem til englændernes bombardement af København i 1807 husede Vor Frue Kirke spir og tårn både tårnklokker, spirklokker og et anseeligt klokkespil kaldet Sangværket. Klokkespillet var i 1744 flyttet fra Nikolaj Kirke til Vor Frue, og dermed var grundlaget for traditionen skabt, da københavnerne nu samledes på den nærliggende del af volden omkring Nørreport for at lytte til klokkerne. Ved bombardementet i 1807 blev både Vor Frue Kirke og Sangværket ødelagt.

Traditionen overlevede dog uden klokkespil, og selv da store dele af voldanlægget blev sløjfet eller lavet til parker i midten af 1800-tallet, blev københavnerne ved med at promenere på voldene denne aften. 

En ny, gammel tradition

På Christianshavn er det meste af voldanlægget stadig bevaret. Og her har Vor Frelsers Kirke siden 2008 genoplivet traditionen med klokkespil på aftenen før Store Bededag. I kirkens vægterværelser 60 meter over gadeplan sidder Lars Sømod klar til at spille for de københavnere, der er ude at promenere i forårsluften. Bededagsaften spiller Sømod et program af forårsmelodier og små stykker fra begyndelsen af 1800-tallet på det 12 ton tunge klokkespil fra 1928 med hele 48 klokker.

Bedeaftens klokkekoncert fra Vor Frelsers Kirke kan høres fra Christianshavns Vold mellem 18 og 18.30. Læs mere på Vor Frelsers Kirkes hjemmeside

Maleri med folkemængde i baggrunden. I baggrunden træer og huse.

Klokkespil eller ej. Promenade på volden aftenen før Store Bededag var en årligt tilbagevendende københavnerbegivenhed, som alle samfundets klasser deltog i. Ikke sjældent skabte det trængsel. Andreas Hermann Hunæus, På Københavns Vold aftenen før Store Bededag, 1862, Statens Museum for Kunst. Foto: Statens Museum for Kunst.

  • Store Bededag blev indført i 1686 af Sjællands biskop Hans Bagger som "ekstraordinær, almindelig bededag”.
  • Klokkespillet i Vor Frelsers Kirke er blandt verdens største instrumenter og består af 48 klokker.
  • Der spilles jævnligt koncerter på klokkespillet, der også er genstand for den tilbagevendende Christianhavn Carillon Festival.