Børn
Konfirmation
Em flok unge konfirmander på vej ned ad kirkegulvet efter deres konfirmation

Konfirmation

Går du i 7. eller 8. klasse, så er det tid til konfirmation. 

Konfirmationen er det ritual i kirken, som markerer overgangen mellem barndom og ungdom. 

Som døbt kan du selv at tage stilling til din dåb, når du er på vej mod at blive voksen. Som konfirmand gentager du dåbens ja til den kristne tro og bliver velsignet.

Unge kan spørge, om de nu tror nok eller tror rigtigt. Men konfirmationen handler først og fremmest om, at Gud bekræfter det, han lovede ved din dåb. Konfirmation er et tegn på, at Gud også er med dig, når ungdomslivet begynder.

Når man går til præst i kirken, så lærer man mere om kristendommen, kirkens ritualer og praksis. 

Det er både kreativt og tankevækkende, og ofte er undervisningen legende og baseret på aktiviteter i og uden for kirken

Du kan sagtens tilmelde dig undervisningen, selvom du er i tvivl, om du vil konfirmeres. Du kan bestemme dig efter nogle gange. 

Hvis du ikke allerede er døbt, så kan du blive det i konfirmationsforløbet.

Læs mere om konfirmation hos folkekirken.dk

Find din kirke


Elvira på 15 år fortæller om at blive konfirmeret, og hvorfor hun har valgt det.