Livet i kirkerne
Kirkens ansatte

Kirkens ansatte

I Københavns Stift er der cirka 200 præster og provster. 

De virker i 94 sogne med 113 sognekirker og sammen med 92 menighedsråd fordelt på ni provstier. Den tyske menighed har desuden sit eget menighedsråd.

Præst

De fleste præster fungerer i egne sogne eller pastorater med menigheden og eventuelle kolleger. Mellem sognene, eller pastoraterne, aflaster præsterne hinanden, så de kan have fem-dages arbejdsuger.

Præstens opgaver spænder fra gudstjenester, begravelser og bryllupper til sjælesorgssamtaler med mennesker, der har behov for at tale med en præst.

I Københavns Stift findes en række præster med særlige opgaver. Det kan f.eks. være fængsels- og hospitalspræster eller præster for hørehæmmede. 

Provst

Et provsti er en administrativ gruppering af sogne. Provstiet udgår sammen med andre provstier et stift.

Provsten er præsternes direkte foresatte i langt de fleste gejstlige sager. I administrative anliggender er provsten mellemled til biskoppen på den ene side og provstiets præster og menighedsråd på den anden.

Et provsti ledes af en provst i samarbejde med et folkevalgt provstiudvalg. Provstiudvalget består af provsten og et antal lægmedlemmer, der er valgt af provstiets mange menighedsråd. Provstiudvalget er dermed indirekte folkevalgt. Provstiudvalget fører tilsyn med menighedsrådene i økonomiske og administrative anliggender.

En af provstiudvalgets vigtigste opgaver er at godkende menighedsrådenes budgetter og ud fra dem fordele den kirkeskat, der opkræves i kommunen, mellem de forskellige sogne. Det betyder også, at provstiudvalget i mange tilfælde bliver den myndighed, som må foretage prioritering af større anlægsarbejder ved de forskellige kirker og præstegårde indenfor provstiet eller kommunen.

Kirkefunktionær

Fællesbetegnelse for folkekirkens lokalt ansatte, uordinerede (ikke-gejstlige) personale. Den moderne betegnelse kirkefunktionærer er en smule misvisende, da kun en mindre del er ansat efter funktionærloven. 

Kordegn

Modtager og registrerer anmeldelser om fødsler og dødsfald i kirkebogen for sognets indbyggere. Det er også kordegnen, der udfærdiger attester i forbindelse med de kirkelige handlinger, som for eksempel dåbsattester og vielsesattester.

Mange steder læser kordegnen ind- og udgangsbønnen ved gudstjenester og fungerer som sekretær for menighedsrådet og kasserer for de kirkelige kasser, der hører under menighedsrådet.

I flere større kirker er kordegnen også den daglige leder for kirkens ansatte. (Kilde: Kristendom.dk)

Kirketjener

Sørger for alt det praktiske ved kirken og dens omgivelser. Det gælder også en række praktiske opgaver i forbindelse med afviklingen af gudstjenesten. Kirketjeneren ringer med kirkens klokker og er med til forberedelsen og udførelsen af de kirkelige handlinger. (Kilde: kristendom.dk)

Organist

Ud over at sidde ved orgelet ved kirkens gudstjenester står organisten for tilrettelæggelsen af gudstjenestens musik. Organisten planlægger desuden kirkens koncerter og leder eventuelt kirkens kor.

Sognemedhjælper

Varetager en lang række udadvendte folkekirkelige arbejdsopgaver som f.eks. undervisning, sjælesorg, besøg, menighedspleje og lignende. Sognemedhjælperen kaldes ofte også kirke- og kulturmedarbejder.

Kirkegårdsansat

Står for vedligeholdelsen af kirkegården og forbereder og vedligeholder gravsteder.

Kirkesanger

Synger ved kirkens gudstjenester.