Livet i kirkerne
Kirkens ansatte

Præster, provster og resten af kirkens ansatte

I Københavns Stift er der ca. 200 præster og provster. De virker i 94 sogne med 113 sognekirker og sammen med 92 menighedsråd (samt 1 menighedsråd for den tyske menighed), der hører til i 9 provstier.

Præster

De fleste præster fungerer i egne sogn eller pastorater med menigheden og eventuelle kolleger. Mellem sognene, eller pastoraterne, aflaster præsterne hinanden, så de kan have fem-dages arbejdsuger.

Præstens opgaver spænder fra gudstjenester, begravelser og bryllupper til sjælesorgssamtaler med helt almindelige mennesker, der har behov for at tale med en præst.

I Københavns Stift findes en række præster med særlige opgaver. Det kan f.eks. være fængsels- og hospitalspræster eller præster for hørehæmmede. Se oversigt over præster med særlige opgaver i Københavns Stift ved at følge linket her.

Her kan du finde link til kort over alle stiftets kirker med oplysninger om sogn og provsti.

Yderligere information om stiftets sognepræster kan findes på sogn.dk

Provster

Et provsti er en administrativ gruppering af sogne, der sammen med andre provstier udgør et stift.

Provsten er præsternes direkte foresatte for så vidt angår de gejstlige sager. I administrative anliggender er provsten mellemled mellem biskoppen på den ene side og provstiets præster og menighedsråd på den anden.

Et provsti ledes af en provst i samarbejde med et folkevalgt provstiudvalg. Provstiudvalget består af provsten og et antal lægmedlemmer, der er valgt af provstiets mange menighedsråd. Provstiudvalget er altså delvist, indirekte folkevalgt. Provstiudvalget fører tilsyn med menighedsrådene i økonomiske og administrative anliggender.

En af provstiudvalgets vigtigste opgaver er at godkende menighedsrådenes budgetter og ud fra dem fordele den kirkeskat, der opkræves i kommunen mellem de forskellige sogne. Heraf følger også, at provstiudvalget i mange tilfælde bliver den myndighed, som må foretage prioritering af større anlægsarbejder ved de forskellige kirker og præstegårde indenfor provstiet eller kommunen.

Kirkefunktionærer

Fællesbetegnelse for folkekirkens lokalt ansatte, uordinerede (ikke-gejstlige) personale. 

Den moderne betegnelse kirkefunktionærer er en smule misvisende, idet kun en mindre del er ansat på funktionærlovgivningsvilkår. 

Kordegnen

- modtager og registrerer anmeldelser om fødsler og dødsfald i kirkebogen for sognets indbyggere. Det er også kordegnen, der udfærdiger attester i forbindelse med de kirkelige handlinger, som for eksempel dåbsattester og vielsesattester.

Mange steder læser kordegnen ind- og udgangsbønnen ved gudstjenester og fungerer som sekretær for menighedsrådet og kasserer for de kirkelige kasser, der hører under menighedsrådet.
(Kilde: kristendom.dk)

Kirketjeneren

- sørger for alt det praktiske ved kirken og dens omgivelser. Det gælder også en række praktiske opgaver i forbindelse med afviklingen af gudstjenesten. Kirketjeneren ringer med kirkens klokker og er med til forberedelsen og udførelsen af de kirkelige handlinger.
(Kilde: kristendom.dk)

Organisten

- ud over at sidde ved orgelet ved kirkens gudstjenester står organisten for tilrettelæggelsen af gudstjenestens musik. Organisten planlægger desuden kirkens koncerter og leder evt. kirkens kor.

Sognemedhjælperen

- varetager en lang række udadvendte folkekirkelige arbejdsopgaver, fx undervisning, sjælesorg, besøg, menighedspleje o.l. kaldes også ofte kirke- og kulturmedarbejder

Kirkegårdsansatte

- står for vedligeholdelsen af kirkegården og forbereder og vedligeholder gravsteder.

Kirkesangere

- synger ved kirkens gudstjenester