Stiftsadministrationen
Forsikringsenheden
Bispegården i Nørregade 11

Forsikringsenheden

Folkekirkens Forsikringsenhed administreres af Københavns Stift og Helsingør Stift. 

Vandskader, indbrud, hærværk og bygningsskader. 

Der kan ske mange ting, hvor det er vigtigt at være dækket af en forsikring - også i folkekirken.

Menighedsrådene skal ikke selv tegne forsikringer ved eksterne forsikringsselskaber. Folkekirken er nemlig selvforsikret. Administrationen af Folkekirkens forsikrings- og selvforsikringsordning varetages af Forsikringsenheden, som Helsingør Stift og Københavns Stift er sammen om.

Forsikringsenheden kender derfor den folkekirkelige struktur og de udfordringer, som menighedsrådene kan have.

Ordningen gælder alle folkekirkens selvejende kirker, præsteembeder, provsti- og stiftsadministrationer, de folkekirkelige uddannelsesinstitutioner med videre og menighedssamarbejder i henhold til gældende lovgivning.

Folkekirkens forsikrings- og selvforsikringsordning omfatter:

  • Selvforsikring for folkekirkens bygninger og løsøre m.v. (tingskadesforsikring).
  • Selvforsikring af folkekirkens bygge- og anlægsarbejder inkl. ansvarsforsikring (entreprise).
  • En ansvarsforsikring for hele folkekirken og personer, der er ansat i folkekirken.
  • En arbejdsulykkesforsikring for alle folkekirkens og Kirkeministeriets ansatte.

Sådan anmeldes en skade

Anmeldelse af skader skal ske via skadesanmeldelse, som du finder ved at klikke her. Du kan også finde denn under Håndbøger > Forsikringshåndbog på den Digitale Arbejdsplads (DAP). 

Bemærk

  • Ansvarsskader skal anmeldes til Gjensidige Forsikring, som administrerer folkekirkens ansvarsforsikring.
  • Arbejdsskader skal anmeldes via NemID til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).

De nærmere betingelser fremgår af Forsikringshåndbogen, som du finder ved at klikke her, eller under Håndbøger > Forsikringshåndbog på DAP.
Læs mere om ordningen, herunder eksempler på skader mv.  

Kontakt Forsikringsenheden på telefon 7020 1991 (man: 8-16, tirs-fre: 9-15) eller via mail på fe@km.dk.

Læs mere om Forsikringsenheden på DAP'en