Nyheder ang corona
Nyheder

Stiftets coronahotline holder åbent i julen

Menighedsråd, præster og provster i Københavns Stift kan få svar på spørgsmål om coronahåndtering hver dag i julen mellem kl. 10 og 12.

Stiftets telefon holder åbent i julen

Stiftets telefon holder åbent i julen. Arkivfoto: Sille Arendt

Af Henrik Dons Christensen

I julegudstjenesternes hede bliver det muligt at få svar på spørgsmål omkring håndteringen af corona i kirkerne i stiftet. Stiftsadministrationens telefon holder åbent hver dag i julen fra kl.10-12. Telefonen er åben fra 7. december til og med 3. januar 2021. 

Det er nummeret 3047 9760, man kan ringe til.

På folkekirkenspersonale.dk findes der en FAQ med spørgsmål og svar, som besvarer en lang række spørgsmål vedr. håndteringen af corona i folkekirken, men der kan opstå tvivl og nye spørgsmål, og det skal denne coronahotline hjælpe med. 

“Det kan for eksempel være, at sognene vil høre, om de kan holde et specifikt arrangement. Det kan også være, at der i 11. time kommer nye retningslinjer, hvor vi kan bistå med svar,” siger stiftsjurist Jeanette Bjørnlund Nielsen. 

Det vil kun være spørgsmål omkring coronahåndtering i kirkerne, der vil blive besvaret. Ansatte bør i første omgang kontakte deres leder eller menighedsrådets kontaktperson for at få svar på spørgsmål i forhold til det daglige arbejde. 

Spørgsmål omkring corona i generel forstand skal rettes til myndighedernes corona-hotline på 7020 0233.