Få kollegial feed-back på din prædiken og tid til at overveje: Hvem er du som prædikant? Kurset bygger på en homiletisk model, som stammer fra Vanderbilt University, USA og er udviklet af John McClure og Dale Andrews, der begge indtil for få år siden var professorer i homiletik på Vanderbilt.
Der arbejdes med den grundantagelse, at der er sammenhæng mellem, hvad der har formet os som prædikanter, og hvordan vi prædiker. Formen gør primært brug af reflekterende teams efter en bestemt model. Når man ikke selv er på som prædikant, er man derfor aktiv i gruppen. Til sidst samles trådene i en lille times individuel vejledning.
Prædikantens ejerskab til prædikenen forbliver prædikantens, men ens forståelse og horisont udvides gennem samtale og dialog. Alt dette som en hjælp på vejen til at blive den prædikant, man gerne vil være.
Kursus: Præsten og prædikenen
- Tidspunkt: Onsdag d. 4. og torsdag d. 5. oktober fra 9-14 (Herudover en lille times individuel samtale efter aftale)
- Sted: Frederiksberg Sogns Menighedshus, Pile Allé 3, 2000 Frederiksberg
- Tilmelding: Senest 20. september til pnc@km.dk (for præster i Københavns Stift)
Kursusledere
Maria Harms, master i homiletik, sognepræst i Roskilde Domkirke, leder af det homiletiske netværk i Roskilde Stift.
Pia Nordin Christensen, master i homiletik, sognepræst ved Frederiksberg Kirke, stiftspræst for efteruddannelse i Københavns Stift.
Begge kursusledere er uddannet fra Vanderbilt University, Tennessee som homiletiske vejledere.
Forberedelse
Senest 1. oktober indsendes til pnc@km.dk
a) en prædikenoptagelse – gerne fra en højmesse
b) max 1 A4 side, hvor du i 2-3 punkter reflekterer over, hvem/hvad der har formet dig som prædikant.