Fortsæt til hovedindholdet
Interne kurser
Professionelle relationskompetencer i præstearbejdet

Det handler om mere end god kemi! 

- professionelle relationskompetencer i præstearbejdet.           

Kurset bidrager til den viden, du allerede har, for at kunne opbygge meningsfulde og bæredygtige relationer i dit præstearbejde.

At være relationskompetent er ikke bare noget, man er, men noget man gør, og kan helt konkret beskrives med ord og modeller. Som mennesker har vi hele tiden brug for relationelle kompetencer, men i præstearbejdet er der brug for professionelle relationskompetencer og et fagsprog, der går ud over hverdagsudtryk som "kemi" og "stemning". Det handler om at have et fagsprog, som gør det muligt at tale om og udvikle relationer. 

Kurset tager afsæt i ICDPs begreber og modeller om relationer. Gennem oplæg og øvelser sættes der fokus på, hvordan viden herom kan støtte præsten i samtalen, i konfirmationsforberedelsen, i det menighedsopbyggende arbejde og i samarbejdsrelationer i det hele taget.

  • For præster i Københavns Stift
  • Underviser: træner ved Dansk center for ICDP psykolog, ph.d. Ida Skytte Jakobsen
  • Tid: Tirsdag d. 24.10 kl. 9.00-12.30
  • Sted: Frederiksberg Sogns Menighedshus, Pile Allé 3, 2000 Frederiksberg
  • Arrangeret af Stiftsudvalget for Præsternes Efteruddannelse i samarbejde med Stiftsudvalget Børn i kirken og Helsingør Stift.
  • Tilmelding til Pia Nordin Christensen senest 17. oktober, pnc@km.dk
  • Metro Frederiksberg Allé og Frederiksberg Station ligger begge i gåafstand.