Bedre konfirmations-undervisning
Hvordan skaber du ro og koncentration, når du underviser konfirmander? Og hvordan kan du bruge sangen som en væsentlig del af undervisningen? To kurser tilbyder inspiration og redskaber til at styrke undervisningen af konfirmander.

Undervisning af konfirmander i Marmorkirken. Foto: Sille Arendt / Københavns Stift
Af Niels Jarler
Folkekirken kommer i berøring med størstedelen af de 14-15-årige i forbindelse med konfirmationsundervisningen. To kurser giver dig mulighed for at styrke undervisningen gennem bedre klasseledelse og ved at bruge fællessangen på nye måder i undervisningen.