Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Facilitering af lokale debatter

Stiftsudvalget Gudstjeneste og Kirkemusik tilbyder hjælp til afholdelse af lokale debatter i såvel provstier som sogne. 

Fagudvalgenes rapporter anbefaler, at alle sogne senest 1. oktober. 2020 sender deres overvejelser om højmessen, om dåb og nadver og om autorisation til bispekollegiet. 

Send en mail via dette link

Derfor har stiftsudvalget for gudstjeneste og kirkemusik udarbejdet et forslag til, hvordan sognet kan arrangere en lokal dag om gudstjenesten, hvor sognets egen højmesse drøftes og perspektiveres. Stiftsudvalget tilbyder vederlagsfrit at facilitere diskussionen. 

Debatter i sognet

Inden sommerferien 2019 udsender stiftsudvalget ’Gudstjeneste og Kirkemusik’ et materiale med forslag til, hvordan et sådant event kan afvikles. Hvis et sogn er interesseret i hjælp til at arrangere dagen, kontakt udvalget ved at skrive til RN@km.dk, så har vi en række dygtige fagfolk, der står klar med hjælp.

Arrangementer i provstiet

Provstierne i Københavns Stift opfordres til at invitere menighedsråd og kirkelige medarbejdere til en fælles undervisnings- og debatdag med fokus på en fælles dannelse ved at lade alle højmessens deltagere komme til orde fra organist, præst og degn til kirkegængere. Stiftsudvalget udsender et materiale til provstierne inden sommerferien 2019 med forslag til invitation og oplægsholdere. 

For yderligere info kan stiftsudvalget kontaktes på: RN@km.dk.