Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Nye vejledninger mod seksuel chikane

Folkekirkens Arbejdsmiljøråd har udarbejdet to supplerende vejledninger om håndtering af seksuel chikane på de folkekirkelige arbejdspladser. 

Medarbejdere i en kirke

Foto: Folkekirken.dk

Af Ingeborg Marie Nielsen

Folkekirkens Arbejdsmiljøråd skærper indsatsen mod seksuel chikane med to nye vejledninger.

”Dialog til omgangstone” giver folkekirkelige arbejdspladser redskaber til at sætte gang i dialogen om grænser og krænkelser.

En procesvejledning giver trin for trin overblik over, hvordan arbejdspladsen skal forholde sig, hvis de står med en konkret sag.

Vejledningerne er udarbejdet i samarbejde med Kirkeministeriet og udkommer i forlængelse af den eksisterende ”Vejledning om håndtering af seksuel chikane og krænkende handlinger på arbejdspladsen”.

Folkekirkens Arbejdsmiljøråd består af repræsentanter for de folkekirkelige arbejdspladsers parter. Rådet koordinerer det samlede arbejdsmiljøarbejde og gennemfører forebyggende indsatser.