Opbakning til klimaoptimering af kirker
Inden længe begynder arbejdet på systematisk at nedbringe CO2-forbruget i kirkerne i Københavns Stift.
Østerlars Kirke skal ikke pakkes ind i Rockwool, men andre løsninger kan måske findes. Nyt projekt ønsker at gøre det lettere at nedsætte CO2-forbruget i Københavns Stift. Arkivfoto: Sille Arendt.
Af Henrik Dons Christensen
Isolering, solceller, LED-pærer og energimærkning er sjældent ord, der ligger på tungen, når snakken handler om folkekirken.
Men det kommer vi muligvis til her i Københavns Stift. Det blev drøftet på seneste stiftsrådsmøde 20. maj. Stiftsrådet vil nemlig gerne – på linje med landets biskopper - arbejde på at nedbringe CO2-forbruget i de danske kirker.
Og det vil man også gerne ude i provstierne, oplyser stiftsrådsformand Jens Andersen.
”Vi har afholdt et fællesmøde mellem provstiudvalgene og stiftsrådet, og der har været bred opbakning til, at vi i fællesskab arbejder med, hvordan kirkerne bedst kan agere mere klimavenligt,” siger stiftsrådsformanden.
Kirker skal energitjekkes
Gennem de seneste år har klimadebatten fyldt meget i mediebilledet. Seneste folketingsvalg blev kaldt et klimavalg. I den klimapolitik, som stiftsrådet arbejder på, lægges op til, at samtlige kirker i Københavns Stift skal være energitjekkede. Et tjek, der kan finansieres af provstiudvalgskasserne, og som provstierne kan bruge i deres budgetplanlægning.
”Det er min opfattelse, at alle føler et stort ansvar, og at det er på mange menighedsråds dagsordener. Det, vi gør nu fra stiftets side, er at understøtte de mange gode intentioner,” siger stiftskontorchef Helle Ostenfeld, der oplyser, at stifterne på tværs arbejder på at lave et klima-idekatalog til menighedsrådene.
Det er dog en stor opgave at klimaoptimere kirkerne. På den ene side er der en klimalov med et krav om at sænke forbruget af CO2 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. På den anden side skal kirkerne leve op til de mange krav, bygningskonsulenterne har til kirkebygningerne.
”Selv om intentionerne er de bedste, er det ikke alle steder muligt at nå målet. Vi kan for eksempel ikke pakke rundkirken i Østerlars ind i Rockwool,” siger stiftskontorchef Helle Ostenfeld, der med et smil siger, at man kigger på andre løsninger.
”Det kan være isolering af kirkelofter på en måde, der lever op til kravene fra rådgiverne, eller solpaneler på nye bygninger.”
Supplerer Grøn Kirke
Omkring hver fjerde kirke i Københavns Stift er med i Grøn Kirke, hvor kirkerne forpligter sig til at arbejde med en række klimatiltag fra grønne gudstjenester til energipolitik.
Har kirken allerede fået lavet et energitjek, burde det ikke være nødvendigt at få endnu et besøg af en energikonsulent, siger stiftsrådsformand Jens Andersen.
”Det handler om at få mest mulig viden for pengene. Det gør man i fællesskab. På den måde kan provstierne lave fornuftige prioriteringer på tværs, når det kommer til anlægsarbejde,” siger stiftsrådsformand Jens Andersen.
”Det er en måde, hvor kirken viser samfundsansvar. Heldigvis har kirkerne allerede et lavt klimaaftryk, fordi de har stået i mange år og er bygget til at holde lang tid. Men det giver god mening - også teologisk - at begrænse CO2-udledningen og passe på kloden”.
Forslaget om at lave energitjek i samtlige kirker er stadig under udarbejdelse i stiftsrådet og skal herefter sendes i høring i provstiudvalgene.
