Magister Richard ny Nordhuus Fond
Fonden kan søges fra 30. marts til og med 1. juni 2022 kl. 12.00
Fonden uddeler legatportioner til følgende kategorier:
• Trængende enker af præster ved københavnske kirker
• Forældreløse, ugifte præstedøtre, hvis deres faders sidste ansættelse var som sognepræst ved Vor Frue Kirke.
• Kvinder, der har mistet deres forsørgelsesgrundlag eller som ikke kan opretholde deres hidtidige levestandard. Du skal desuden have adresse i Nørrebro Provsti, Vor Frue-Vesterbro Provsti eller Holmens og Østerbro Provsti (se kort over København længere nede). Det betyder, at alle kvinder, som bor i et af disse provstier, og som står i en økonomisk svær situation, kan søge legatet.
• Organisationer, som støtter kvinder, der har mistet deres forsørgelsesgrundlag eller som ikke kan opretholde deres hidtidige levestandard. Organisationen skal have adresse i Nørrebro Provsti, Vor Frue-Vesterbro Provsti eller Holmens og Østerbro Provsti (se kort over København længere nede).
Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Ansøgningsskemaet er kun tilgængeligt i ansøgningsperioden.
Det skal udfyldes og sendes som brev eller e-mail til:
Nørregade 11,
1165 København K
Mrk. Magister Nordhuus ny Legat
Fakta om ansøgninger
• Ansøgningsskemaet skal bruges, når legatet søges.
• Kopi af årsopgørelse for 2021 og kopi af forskudsopgørelse for 2022 skal vedlægges.
• Fondsadministrationen vil udelukkende kontakte legatansøgere, som modtager et legat. De vil blive kontaktet pr. mail i efteråret 2022.
• Vi gør opmærksom på, at udbetalte legater ifølge lovgivningen vil blive modregnet i visse typer af overførselsindkomster som fx kontanthjælp.
• Legatportionernes størrelse afhænger af antallet af ansøgere, fondens indtægter og ansøgers økonomiske situation, men vil ofte være mellem 3.000 og 20.000 kr.