Københavns Stift i fire hurtige tal:
- Ni provstier
- 95 sogne
- Cirka 119 indviede kirker - og der er nye kirker på vej!
- Cirka 200 præster
Hvad er et stift?
Danmark er delt op i 10 stifter. Et stift er et stort område med mange kirker. Hvert stift har en biskop, som bliver valgt til at lede stiftet. Inden for et stift er der flere provstier, og hvert provsti består af flere sogne. Et sogn er det område, som en kirke og dens præster hører til.
I hvert sogn findes der et menighedsråd. Det er en gruppe mennesker, som er demokratisk valgt af folk, der bor i sognet. Menighedsrådet bestemmer, hvad der skal ske i kirken. De tager sig af økonomi, bygninger og aktiviteter.
Menighedsrådet er også arbejdsgiver for dem, der arbejder i kirken, som fx organisten eller kirketjeneren. Det er også menighedsrådet, der vælger, hvem der skal være præst i deres sogn, men det er egentlig Kirkeministeriet (altså staten), der er præstens arbejdsgiver.
Hvad laver en biskop?
En biskop er den øverste leder i et stift. Biskoppen har ansvar for alle præster og kirker i området. Det er biskoppen, der godkender nye præster og hjælper, hvis der opstår problemer i en kirke.
Biskoppen holder også prædikener, skriver indlæg i aviser og mødes med sine bispekollegaer i Danmark og i udlandet. En biskop er ikke en chef i klassisk forstand, men en slags vejleder for folkekirken i stiftet.
En biskop bliver demokratisk valgt af menighedsrådsmedlemmer og præster i et stift. Tidligere blev en biskop udpeget af kongen, men i dag deltager kandidater i en valgkamp før et bispevalg afholdes og der findes en vinder - ligesom vi kender det fra politikkens verden.
Når en ny biskop er blevet valgt, er det Københavns Biskop, der ved en gudstjeneste indsætter den ny biskop. Biskoppen i Københavns Stift er nemlig "primus inter pares" (den første blandt ligemænd).
Biskoppen i Københavns Stift hedder Peter Skov-Jakobsen.
Hvad er en domkirke?
En domkirke er hoved-kirken i et stift - og meget ofte den største kirke. Ofte bor og arbejder biskoppen tæt på domkirken, og det er også her, biskoppen holder gudstjenester ligesom alle andre præster. En domkirke fungerer som en almindelig kirke med gudstjeneste hver søndag og dåb og bryllupper for dem, der bor i sognet (et såkaldt "domsogn"). Men der er oftere flere festgudstjenester eller andre særlige gudstjenester i en domkirke.
Der er én domkirke i hvert stift. Den ældste domkirke i Danmark er Ribe Domkirke.
Københavns Domkirke er den yngste domkirke i Danmark. Den stod færdig i 1829 efter englændernes bombardement af København i 1807 .
Hvad er et stiftsråd?
Et stiftsråd er en gruppe mennesker, der hjælper biskoppen med at udvikle kirken i stiftet. Rådet består af både præster og folk, der er valgt af menighederne.
Stiftsrådet arbejder med store spørgsmål: Hvordan skal kirken være til stede i samfundet? Hvordan støtter man præster og frivillige? Hvilke projekter skal der gives penge til?
Stiftsrådet bestemmer ikke alt, men de har stor indflydelse på, hvordan folkekirken arbejder i stiftet. Der er valg til stiftsrådet hvert fjerde år.
Hvad er kirkeskat?
Hvis du er medlem af folkekirken, betaler du kirkeskat. Det er en ekstra skat, som går til at holde din lokale kirke i gang. Pengene bliver brugt til fx:
- Vedligeholdelse af kirkebygninger
- Hverdagen i kirken (gudstjenester, dåb, bryllup)
- Løn til kirkens ansatte (organister, kirketjenere, sekretærer osv.)
- En del af præsternes løn
- Aktiviteter og arrangementer i sognet
- Kirkens sociale arbejde
Kirkeskatten bliver automatisk trukket sammen med andre skatter. Den bliver opkrævet af Skattestyrelsen og sendt videre til kirken. Det er kun medlemmer af folkekirken, der betaler kirkeskat.
Hvert enkelt sogn er med til at bidrage til stiftets økonomi. Det kaldes et stiftsbidrag. I Københavns Stift er stiftsbidraget på 1%. Det vil sige, at hvert enkelt sogn sender 1% af indtægterne fra kirkeskatten videre til stiftet.
Stiftsbidraget er med til at finansiere projekter på tværs af sognene, efteruddannelse, kurser, rådgivning og administration.