
Det bliver jul!
Pludselig er højtiden over os, og julens prædikener skal forberedes. I år kommer det glædelige budskab om barnet, der kommer til verden, til at lyde på en anderledes dyster baggrund. Vi skal ud at lede efter lys i mørket i teksterne, i teologien, i tiden.
Hvad får vi øje på?
Helsingør Stift og Københavns Stift inviterer på tre skarpe oplæg og kollegialt prædikenværksted omkring juleaftens- og juledagenes tekster. Kollegerne forfølger på ny interessante spor, nye vinkler og aktuelle temaer, inden vi samles omkring bordene for at udveksle ideer, diskutere nye åbninger i de gamle tekster og lade os inspirere, provokere og opmuntre hinanden til at gøre årets store teologiske og homiletiske udfordring til en fest.
Vi får dertil et indspark af Kasper Skov Nørmark, en af de retorikere, der, i forbindelse med deres speciale, har arbejdet med et større antal juleaftensprædikener fra begge stifter (2021): Hvad står tilbage efter endt læsning?
Oplægsholdere
Sognepræst Signe Danielsen (Sankt Markus Kirke, Frederiksberg)
Sognepræst Adam Garff (Gentofte)
Valgmenighedspræst Jesper Tang Nielsen (Vartov)
Journalist og retoriker Kasper Skov Nørmark
Program
Kl. 11.00: Kaffe og croissanter
Kl. 11.10: Velkomst
Kl. 11.15: Tre julespor og en retorisk refleksion
Kl. 12.20: Juleprædikantens værksted
Kl. 13.00: Afslutning (gløgg, sandwich to stay/go)
Hvor og hvornår?
Tirsdag den 6. december 2022 kl. 11.00-13.00
Sted: Trinitatis Kirkes Sognehus, Pilestræde 67, 1112 København
Tilmelding: Senest den 29. november 2022 i linket her
Arrangører og kontakt
Pia Nordin Christensen, stiftspræst for efteruddannelse, Københavns Stift, pnc@km.dk
Birgitte Stoklund Larsen, stiftskonsulent, Helsingør Stift, bsl@km.dk