Beslutning om folkekirkens liturgiarbejde
To kommissioner og en række arbejdsgrupper skal de kommende år arbejde med fornyelse af gudstjenesten. Få overblikket over biskoppernes beslutninger her.
Når gudstjenestearbejdet i 2030 er gennemført, kan de sorte bøger på alteret, som bruges i gudstjenesten, rumme nye bønner og måske et nyt dåbs- og nadverritual.
Dåbs- og nadverkommissioner
En dåbskommission skal arbejde med dåbsritualets sprog og teologiske betydning og overveje, om ritualet skal ændres. Dåbskommissionen, som Kirkeministeriet nedsætter efter anmodning fra biskopperne, skal også udarbejde vejledninger for dåbsgudstjenester uden for højmessen, faddertiltale, brug af symboler og tiltag som dåbslys, dåbstræ, forældrebøn. Det kan også komme på tale at udarbejde et særligt ritual for dåb af unge og voksne.
Kommissionen skal efter to år fremlægge et forslag, som sendes i høring et år. Derpå skal kommissionen følge op på høringssvarene og efter et år fremlægge deres endelige forslag.
Når dåbskommissionens arbejde er afsluttet, igangsættes en nadverkommission, som arbejder på samme måde med nadverritualet. Den skal beskæftige sig med nadverens sproglige udformning og teologiske betydning og overveje, om ritualet skal ændres. Den skal også udarbejde vejledninger til nadver ved gudstjenester uden for kirken og nye praksisser, hvor man fx modtager nadveren stående eller som under COVID-19, hvor man selv tager brød og vin.
Kommissionerne sammensættes af præster, biskopper, provster, fagteologer, ritualforskere, litterater, lægfolk og en repræsentant fra Kirkeministeriet.
Der skal tages hensyn til de forskellige kirkelige retninger i sammensætningen.
Hvis det bliver besluttet at ændre noget i dåbs- og nadverritualerne, skal der fremsættes et forslag til autoriseret ritual, som skal autoriseres ved kongelig resolution. Vejledninger skal ikke autoriseres, men bliver vedtaget af biskopperne og udgivet evt. som del af Tillæg II til alterbogen.
Højmessevejledning
Det indledende afsnit i Ritualbogen med folkekirkens autoriserede ritualer er en vejledning til, hvordan gudstjenesten i praksis gennemføres. Vejledningen skal revideres efter oplæg fra biskopperne, som også vedtager den endelige form.
Arbejdsgruppen sammensættes af præster, fagteologer, repræsentanter for de kirkelige medarbejdergrupper og menighedsrådsmedlemmer.
Alterbogen
Alterbogen indeholder den autoriserede højmesseordning – altså gudstjenestens faste form - med bibeltekster og bønner til hver af årets søn- og helligdage. Den har to tekstrækker, en som anvendes i lige år og en til ulige år. Alterbogen blev autoriseret til brug i folkekirken i 1992 og dens højmesseordning skal ikke ændres.
Teksterne til anden tekstrække skal gennemlæses og revideres. Det vil sige, at nogle bibeltekster - særligt tekster fra brevlitteraturen (epistler) og Gammel Testamente - kan blive udskiftet eller suppleret med andre.
Arbejdsgruppen skal sammensættes af præster, fagteologer, andre fagfolk og lægfolk. Forslaget skal sendes i høring. Hvis Alterbogen bliver revideret, kræver det en fornyet autorisation.
Tillæg II til Alterbogen
Tillæg til Alterbogen er fra 1992 og indeholder alternative nyere kollekter - bønnerne, som indleder gudstjenesten, til hver søn- og helligdag. Den rummer også alternative nadverindledninger samt læsninger og bønner til særlige gudstjenester som fx børne- og nytårsaftensgudstjenester.
Et supplerende Tillæg II til Alterbogen skal udgives med nye kollekter til hver søn- og helligdag og med vejledninger til andre gudstjenester som dåbs-, lægmands- og friluftsgudstjenester. Det skal også indeholde forslag til kontinuerlig læsning og andre mindre variationsmuligheder.
Arbejdsgruppen skal sammensættes af teologer og kirkemusikere, litteraturkyndige, repræsentanter for menighedsråd og kirkelige retninger.
Liturgivejledning
Der skal udgives en bog med vejledning til folkekirkens gudstjenesteliv. Vejledningen skal henvende sig til menighedsråd, præster og medarbejdere, men også til kirkegængerne. Den skal handle om, hvordan vi holder gudstjeneste, og hvorfor vi gør det, som vi gør. Den skal også beskrive de forskellige opgaver og kompetencer, der er forbundet med at forberede og gennemføre gudstjenesten.
Arbejdsgruppen bliver bredt sammensat med repræsentanter for de kirkelige retninger, de kirkelige medarbejdergrupper, menighedsrådsmedlemmer og liturgihistorisk fagkyndige.
Liturgisk Forum
Som noget nyt vil biskopperne etablere et Liturgisk Forum, som skal kvalificere og understøtte det løbende arbejde med liturgi i folkekirken. To medarbejdere tilknyttet Kirkemusikskolerne og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter skal lede arbejdsgrupper, der fx forbereder udgivelser af Salmebogstillæg, vejledninger og bønner. Liturgisk Forum skal også tilbyde kurser, vidensdeling, samarbejde med universitet og konservatorier og formidle ny forskning inden for liturgik.
I løbet af 2022 skal en bredt sammensat arbejdsgruppe udarbejde et kommissorium for Liturgisk Forum, som skal behandles på bispemødet januar 2023. Herefter sættes arbejdet i gang foreløbig for en otte-årig periode.
Notat om biskoppens tilsyn på det liturgiske område
En af biskoppens vigtigste opgaver er at føre tilsyn med gudstjenesterne i stiftets kirker. Det vil blandt andet sige, at biskoppen skal se til, at gudstjenesten bliver holdt inden for rammerne af den autoriserede højmesseordning med de variationsmuligheder, den rummer. Ønsker præst og menighedsråd at gøre noget anderledes, skal de søge biskoppen om dispensation. I dag udføres tilsynet ofte gennem dialog; sjældnere gennem irettesættelser.
Notatet skal klargøre, hvad det liturgiske tilsyn består i, og hvordan det udføres, hvilke forventninger menighedsråd, præst og ansatte kan have til det liturgiske tilsyn, hvilke krav det stiller til dem og hvordan tilsyn og ledelse forholder sig til hinanden.
En bredt sammensat arbejdsgruppe nedsættes snarest og fremlægger forslag til notatet på bispemøde i januar 2023.
Tidsplan
Arbejdet i kommissioner og arbejdsgrupper er planlagt til at løbe ind til 2030.
