Børnehaver indtager kirken

Af Rikke Bøgh

Børnesko og overtøj ligger i en stor bunke i våbenhuset. Inde i kirkerummet sidder en flok 5-6-årige i en rundkreds. En af dem er ved at tænde et lys. Da han vender tilbage til sin plads, rejser den næste sig for at fortælle, hvad hun håber på. Der er Børnetjeneste, og børnene har helt styr på, hvad der skal ske, og færdes hjemmevant i kirkerummet, for det er ikke første gang, de er her.

Det seneste år har en række børnehavebørn besøgt deres lokale kirke som en del af pilotprojektet Børnetjenesten. Det er et ikke-forkyndende kreativt og kulturformidlende tilbud fra den lokale folkekirke til de ældste børn i børnehaven, og det er en stor succes for alle parter.

- Det har været rigtig godt. Da præsten fortalte om Børnetjenesten, tænkte jeg: Gad vide om nogle forældre vil være modstandere af det. Men det har slet ikke været på tale. Forældrene har bakket det rigtig meget op. De er super glade for det og fortæller, at børnene snakker meget om det derhjemme, siger Birgit Dam, der er leder i Naturbørnehaven Lillemyr på Bornholm.

Seks højtider og højt til loftet

Børnetjenesten kombinerer seks højtider – høst, allehelgen, jul, fastelavn, påske og pinse - med begreber som fællesskab og ensomhed, håb, taknemmelighed, død og glæde. Formen er fast, så der er genkendelighed. Hver gang er der både samtale, sang, kreative aktiviteter, undren og refleksion. Og så slutter børn – og voksne – af med at ligge på gulvet eller bænkene i kirkerummet og lytte til musik, mens roen og dagens oplevelser og tanker bundfælder sig. I Børnetjenesten er der ingen rigtige og forkerte svar. Her handler det ikke om at lære noget bestemt, men om at øve sig i at være nysgerrig og reflekterende, både på sig selv og andre.

Tættere relation til børnene

For de kirker, der har deltaget i pilotprojektet, har det handlet om at få en tættere relation til sognets børn, og tilbyde noget til en aldersgruppe, det ellers kan være svært at nå.

- Jeg synes, Børnetjenesten var en god anledning til at blive kendt og komme i kontakt med børn og unge i sognet. Vi er et landsogn, og skolen i sognet er blevet nedlagt, så der er ikke så mange naturlige tilknytningssteder. Den naturlige kontakt til børnehaven bliver meget værdifuld. Og bare det at få børn ind i kirken er værdifuldt i sig selv, siger Oddrun Aasebø Rønne, der er kirke- og kulturmedarbejder i Klemensker Kirke på Bornholm.

For Lise Dürr, der er præst i Bodilsker på Bornholm, handler det også om at åbne døren til kirken.

- Vi åbner ind til en verden for børnene, som de på et eller andet tidspunkt kommer i kontakt med, om de så skal med til en barnedåb, eller på et tidspunkt til en begravelse. Selv om man er et menneske, der måske ikke selv vil opsøge kirken, så kommer de fleste af os i kontakt med den i løbet af livet. Så det at have en afslappethed til rummet, og at her må man gerne komme, og her har man lov til at give sit besyv med. Det er vigtigt. Og vi snakker om nogle ting, som man ellers ikke snakker om så mange steder. Vi er med til at åbne et rum og en tankeverden for de her børn, siger hun.