CO₂-kortlægning er færdig til november
Når kortlægningen er færdig, vil et katalog pege på, hvordan stiftets sogne kan nedbringe udledningen af CO₂.
Helligaandskirken er en af de fem kirker i Københavns Stift, der får kortlagt deres CO2-aftryk i løbet af efteråret 2021. Foto: Henrik Dons Christensen
Af Kirsten Weiss Mose
I disse måneder er rådgivningsvirksomheden EnergiTjenesten i gang med at kortlægge CO2-aftrykket i fem kirker i Københavns Stift. Kortlægningen skal munde ud i et katalog med resultaterne plus en række bud på, hvordan stiftets sogne kan reducere udledningen af CO2 og bidrage til det nationale klimamål om 70% reduktion inden 2030.
”Kataloget vil først og fremmest beskrive, hvor meget CO2 der udledes i sognet, og hvordan udledningen fordeler sig. Det skal gøre det muligt for sognet at sammenligne, hvad de udleder på forskellige områder, forklarer Carsten Vejborg fra EnergiTjenesten. På den baggrund prøver vi så at komme med nogle bud på, hvor man ville kunne gå i gang, hvis målet er at reducere CO2-aftrykket med 70 % inden 2030.”
Til projektet har EnergiTjenesten sammen med stiftsrådet udvalgt fem sogne med forskellige kirketyper: Østerlarsker Sogn (middelalderkirke), Østervold Sogn (ca. 100-årig kirke), Husum Sogn (lille kirke), Helligaands Sogn (monumentalkirke) og Skelgårds Sogn (nyere kirke). Meningen er, at alle stiftets kirker skal kunne finde inspiration fra kataloget med udgangspunkt i den eller de to kirker, som ligner deres egen kirke mest.
FAKTA: CO2-kortlægning efterår 2021
- Kortlægningen sker i Østerlarssker Sogn, Helligaands Sogn, Skelgårds Sogn, Østervold Sogn og Husum Sogn, som er udvalgt, så kortlægningen kan blive relevant for alle kirker i Københavns Stift
- Kortlægningen er en del af stiftsrådets klimaplan Forslag til fælles klimapolitik | Københavns Stift (kobenhavnsstift.dk), som skal gøre det muligt for stiftets kirker at tilslutte sig regeringens mål om at reducere CO2-aftrykket med 70 % inden 2030
- November 2021 udarbejder EnergiTjenesten et katalog med resultater fra CO2-kortlægningen og bud på, hvor stiftets kirker med fordel kan sætte ind.
Katalog færdigt til november
Kortlægningen af de fem kirker gik i gang efter sommerferien. Den består i, at EnergiTjenesten først nærstuderer bilagene fra kirkernes forbrug af fx mad og energi, og hvor mange kilometerpenge der er blevet udbetalt. Og på den baggrund kan konsulenterne beregne, hvor stort CO2-aftrykket for de enkelte poster.
”Lige nu er vi i gang med at se bilag igennem fra kirkernes forbrug. Vi forventer at have et udkast til kataloget færdigt engang i løbet af oktober og regner med at have selve kataloget færdigt i begyndelsen af november.”
Forbrugsmønsteret adskiller sig fra tidligere kortlægninger
EnergiTjenesten har tidligere foretaget en tilsvarende kortlægning af CO2-aftrykket bl.a. for sognene i Favrskov Provsti. Hvordan udledningen fordeler sig konkret, er det for tidligt at sige noget om. Men der tegner sig et helt anderledes forbrugsmønster, end for de sogne, som EnergiTjenesten tidligere har haft med at gøre.
”Vi kan allerede nu se, at CO2-udledningen fordeler sig helt andeledes end i kirkerne i Københavns Stift end i Favrskov Provsti og i Bogense. Dels er der for Københavns vedkommende ingen kirkegårdsdrift, og kirken ejer ingen jorde. Og indkøbene fordeler sig også helt anderledes.”
Menighedsråd spændte på resultatet
Erling Aabye Dam er formand for menighedsrådet i Østerlars, som er en af de fem kirker, der får kortlagt sin CO2-udledning. Han er spændt på at se, hvad der konkret kommer ud af kortlægningen.
”Vi sagde ja til at være med, fordi vi jo nok alligevel på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at forholde os til vores CO2-aftryk. Det har været meget omfattende at skulle levere alle relevante papirer til konsulenterne. Og vi er spændte på, hvilken form for hjælp den færdige rapport vil give os. Men vi håber, at vi kan få noget at læne os op ad, når vi skal træffe beslutninger i fremtiden.”
I Skelgårdskirken håber menighedsrådsformand Grete Modin Grundtvig, at den færdige rapport kan bruges af alle stiftets kirker.
”Jeg synes, det er fint, hvis vi kan blive gjort opmærksom på, hvor vi kan ændre noget, så vi kan skåne miljøet. Og det er dejligt, hvis det kan blive til gavn for os alle sammen. Selvom vi kun er en lille bitte brik, er der jo brug for det.”
