Nyheder
Nyheder

Kortlægning af CO₂-udledning skal bane vejen for klimamål

Ny kortlægning af fem sognes klimaaftryk skal skabe viden om, hvordan kirkerne i Københavns Stift kan reducere deres CO2-udledning og bidrage til det nationale klimamål om 70% reduktion inden 2030.

Opdateret 25.08.2021 med navne på sogne, der kortlægges.

Billede af grønne træer og buske og toppen at et kirkespir i baggrunden

Hvordan kan kirkerne bidrage til den grønne omstilling og de nationale målsætninger for reduktion af drivhusgasser? Nye initiativer skal gøre det nemmere for menighedsråd at træffe klimavenlige valg. 

Af Niels Jarler

Kortlægningen af fem sognes CO2-udledning skal skabe et grundlag for det videre arbejde og identificere, hvor der bedst kan sættes ind for at reducere CO2-udledningen. Det sker som led i en ny klimapolitik, som der var bred tilslutning til på fællesmødet mellem provstiudvalgene og stiftsrådet 21. juni.   

Fem kirketyper kortlægges

Første trin er et skabe et grundlag for at følge udviklingen: I Københavns Stift udvælges fem sogne, der repræsenterer forskellige typer af kirker. De udvalgte kirketyper er en landsbykirke, en monumentalkirke, en bykirke fra omkring 1900, en nyere kirke og en lille kirke. Det skal give et billede af stiftets samlede CO2-aftryk, udpege klimamæssige udfordringer og give redskaber til forbedringer. Kortlægningen skal munde ud i en række anbefalinger, der skal gøre det nemt for menighedsrådene at agere klimavenligt og træffe klimavenlige valg.

De fem sogne, der skal CO2-kortlægges er:

Østerlarsker Sogn

Skelgårds Sogn

Østervold Sogn

Helligånds Sogn

Husum Sogn

Kortlægningen af de fem sognes klimaaftryk er mere dybdegående end den lovpligtige energimærkning, der allerede er foretaget af sognegårde og andre af kirkernes bygninger. Projektet ser ikke bare på bygningernes energiforbrug, men også på det klimaaftryk, der efterlades af det, der sker i og omkring dem i relation til deres funktioner fra alterbuketter til kirkekaffe. Denne indledende analyse finansieres af det bindende stiftsbidrag, og arbejdet med analysen forventes at gå i gang i efteråret.

Energigennemgang af kirker

Den kommende kortlægning og udarbejdelse af anbefalinger er en del af et katalog af klimaindsatser på tværs af stiftet. Blandt indsatserne er også en energigennemgang i alle stiftets kirker, da selve kirkebygningerne er undtaget fra den lovpligtige energimærkning. Energigennemgangen skal supplere den eksisterende energimærkning af sognegårde og boliger. Samlet skal det give et overblik over klimamæssigt og økonomisk lønsomme indsatser og indgå i provstiudvalgenes beslutningsgrundlag for drifts- og anlægsbevillinger. Denne del af klimaindsatsen finansieres af det enkelte provsti.

Erfaringer fra Østjylland

CO2-kortlægningen af de fem sogne foretages af EnergiTjenesten, der har arbejdet med kirker siden 2009. Arbejdet med CO2-kortlægning i Københavns Stift sker med afsæt i erfaringer fra Farvskov Provsti i Østjylland, hvor en stor kortlægning blev gennemført i 2020. 

I december 2020 udgav Favrskov Provsti på baggrund af kortlægningen en klimarapport, der indeholder 36 konkrete forslag til reduktions af sognenes klimaaftryk. De 36 forslag omfatter alt lige fra optimering af kirkebygningernes energiforbrug og transportmidler til forslag til klimavenlige valg til mødebordet i sognegården og mere klimavenlig kirkegårdsdrift. 

Læs Favrskov Provstis klimarapport med forslag til CO2-reduktion i kirkerne her (PDF)

Klimaloven: På vej mod de 70%

  • Folketinget vedtog i 2020 en lov, der skal reducere udledningen af de såkaldte drivhusgasser med 70% frem til 2030 målt fra 1990. 
  • Drivhusgasser er fællesbetegnelsen for CO2, metan, lattergas og gruppen af F-gasser, som bl.a. bruges i varmepumper og køleskabe.
  • Landets biskopper erklærerede i januar 2020 deres støtte til det nationale klimamål om en reduktion af drivhusgasser på 70%.