Professionelt ledet supersogn fylder 10

Distortion, dragqueen og dyb meditation. En tur rundt i Folkekirken Vesterbros digitale univers afslører en opsigtsvækkende diversitet, der strækker sig fra det regnbuefarvede til det gråmelerede. Man er ikke i tvivl om, at det er syv meget forskellige kirker, og 14 endnu mere forskellige præster, der er samlet under én paraply i Folkekirken Vesterbro. Størrelsen på både sogn og diversitet har givet sognet mulighed for at finde løsninger på nogle af de klassiske konflikter, der kan opstå i den to-strengede struktur, fortæller menighedsrådsformand, Jens Andersen:

”Organisationen er blevet professionaliseret på en række områder, så vi har fået etableret en struktur, hvor repræsentanter for både præster og menighedsråd kan skabe fælles løsninger for medarbejderne. Det gælder både i forretningsudvalget og samarbejdsudvalget, og så har vi præsterne med i vores APV, ligesom de deltager på personalemøder. Det skaber en fælles forståelse og fokus på, hvem vi er kirke for, og hvordan,” siger Jens Andersen.

I forbindelse med DR’s dækning af dårligt arbejdsmiljø i folkekirken, skrev han og ledende sognepræst i Folkekirken Vesterbro, Lars Obel, i fællesskab en kronik i Berlingske, hvor de slog på tromme for, at det skal være nemmere at sanktionere både menighedsrådsmedlemmer og præster, der skaber dårligt arbejdsmiljø. Men nøglen til at undgå, at det overhovedet kommer dertil, ligger i øget professionalisering, mener Jens Andersen.

”Det er stadig et eksperiment, og vi er ikke i mål, men dét at vi prioriterer at være en god arbejdsplads, arbejder systematisk med arbejdsmiljø og har en professionel ledelsesstruktur, betyder, at tingene ikke får lov til at ulme. Langt det meste bliver fanget i den daglige ledelse, hvilket også betyder, at menighedsrådet holder sig sit ledelsesansvar for øje, og det synes jeg, der er grund til at fejre,” siger Jens Andersen.

Med sin særlige struktur, har Folkekirken Vesterbro også mulighed for at lave profilkirker, der henvender sig til bestemte målgrupper og dermed styrker diversiteten. Eksempelvis u-Kirke, der har erstattet kirkebænkene med sofaer, og som kan tilbyde specialepladser til studerende. Eller Gadepræsten, det tværgående musikpædagogiske arbejde og den udadvendte kommunikation. I det hele taget har professionaliseringen givet menighedsrådet fornyet fokus på aktiviteterne i og omkring kirkerne, fortæller Jens Andersen.

”Sammenlægningen har betydet, at vi i dag har økonomi og personale til at realisere projekter, som ikke kunne bæres af én kirke alene, og det har – ud over styrkelse af kirkelige aktiviteter og kommunikation – givet mulighed for at ansætte en professionel ledelse, som tager hånd om de ansattes forhold og andre administrative opgaver, der ellers ville ligge hos frivillige i et menighedsråd.”