Forslag om engelsksproget menighed til kristne udlændinge

Af Ulla Haahr

I København er 23 procent af befolkningen indvandrere eller efterkommere. Men det kan man ikke se eller høre, når man er til søndagsgudstjeneste eller deltager i et af de mange arrangementer i kirkens regi. Det er personer med dansk oprindelse, der bruger folkekirken.

Sådan bør det ikke være fremover. Stiftsrådet og alle provstiudvalg har i marts bakket op om et forslag fra udvalget for Folkekirke og Religionsmøde om at arbejde for at etablere en engelsksproget menighed på folkekirkeligt grundlag. Målgruppen er udlændinge med kristen baggrund i København, som fx internationale studerende, personer der er udstationeret for deres virksomhed eller på anden vis er kommet til landet. 

”Sat lidt på spidsen kan man sige, at folkekirken i København kan fremstå som en lukket klub primært for personer med dansk baggrund midt i en multikulturel hovedstad. Det kan være svært for udlændinge at finde sig til rette i vores meget danske måde at være kirke på,” forklarer Søren Dalsgaard fra arbejdsgruppen, der til daglig er koordinator i Folkekirkens Migrantsamarbejde. 

Kirken skal byde velkommen

Den engelsksprogede menighed skal lave gudstjenester og menighedsaktiviteter på tværs af kulturelle og sproglige grænser. Men den skal ikke stå alene. 

Der er samtidig brug for at hjælpe folkekirken med at være inkluderende og bygge bro mellem menigheder og udlændinge lokalt.

Derfor er der også forslag om en kommunikationsindsats, så folkekirkens menigheder og samfundet som helhed kan få mere viden om de nye borgere, og disse kan få information om folkekirken. Endelig skal der sættes fokus på koordinering og netværk, så både nye og eksisterende indsatser kan løftes og synliggøres på tværs af Stiftet. 

Poul Bo Burkal Sørensen, provst for Amagerland Provsti, har også været med i arbejdsgruppen, og han understreger betydningen af at vise folkekirken som en del af det offentlige Danmark overfor nytilkomne.

”Vi skal være til gavn for dem, ligesom kommunen er det: Vi skal byde velkommen som det kirkelige Danmark og dele det, vi har. Det er en del af vores DNA at være imødekommende som kirke. Og vi er en del af det offentlige som folkekirke, og det skal vi blive ved med at være. Det betyder, at vi skal være der for folket – også når det er under forandring med flere udlændinge.” 

Både stoppested og mellemstation

En ny engelsksproget menighed skal ikke ses som en konkurrent, men et folkekirkeligt supplement til de engelsktalende menigheder, der allerede eksisterer. Den skal fungere både som et midlertidigt stoppested for personer, som er i Danmark i en kortere periode og som søger et kirkeligt hjemsted. Og som en mellemstation for personer, der kan ende med at etablere sig fast i landet og dermed være på vej til at blive knyttet til en lokal dansk menighed.

”Enten forlader man Danmark igen, eller også søger man naturlig videre i en dansk menighed, når sproget og kulturen er blevet mere velkendt. Det er hovedpointen. Så det er meget væsentligt, at den nye menighed bliver tæt knyttet til stiftets lokale menigheder. Så hvis man vil blive i Danmark og er parat til at være en del af sognefællesskabet, så er det en naturlig overgang,” siger Poul Bo Burkal Sørensen. 

Næste skridt er finansieringen

Forankringen af en ny menighed lokalt er dermed helt central. Og efter den positive modtagelse af arbejdsgruppens forslag i Stiftsråd og provstiudvalg skal de lokale menighedsråd involveres. Det sker gennem budgetlægningen for næste års aktiviteter. 

”Både i Stiftsråd og provsti-udvalg er der meget forståelse for, at en stor del af befolkningen i København har udenlandsk baggrund, og at kirken bør spille en mere aktiv rolle over for dem. Men det er et prioriteringsspørgsmål, og det er naturligt, at der nu sker en drøftelse i budgetsamråd, hvor menighedsrådene er repræsenteret,” siger Poul Bo Burkal Sørensen.