Forslag om folkekirkelig skoletjeneste til ungdomsuddannelserne

Af Ulla Haahr

- I dag møder man religion på samfundsplan mere tydeligt end tidligere, fx i klasserne på ungdomsuddannelserne. Derfor er det vigtigt at kende til hinandens religioner, siger Helle Krogh Madsen, leder af Folkekirkens Skoletjeneste i København og på Frederiksberg. Hun er en af initiativtagerne til forslaget om skoletjeneste til de unge. For indgangen til folkekirken er for svær at finde for lærerne på uddannelsessteder i dag:

- Folkekirken gør en dyd ud af at være decentral. Og mange klasser vil sikkert være velkomne i den lokale kirke. Men det er ikke alle præster, der har lyst eller tid til at stille op til en samtale om hvad som helst. Derfor bør vi også i Københavns Stift kunne tilbyde en professionel og synlig indgang til folkekirken for lærerne og de unge.

Synliggøre og danne

Det skal nemlig være nemt for en lærer at finde et godt undervisningstilbud af høj kvalitet om folkekirken og kristendommen. Det er ikke tilfældet i dag, mener Helle Krogh Madsen.

- Faktisk stammer idéen til projektet fra en meget konkret oplevelse, hvor jeg blev ringet op af en lokal gymnasielærer, der underviste i religion, og som syntes, at det var ærgerligt, at det er lettere at arrangere et besøg til en moské eller en synagoge end til en kirke, fortæller hun.

Det fire-årige forsøgsprojekt, der kan etableres som et provsti-samarbejde, har som formål at tilbyde projekter og arrangementer inden for emner, hvor folkekirken kan bidrage. Det kan både være med et dannelsesperspektiv, der vinkler til kristendommens eksistentielle aspekter. Og med et samfundsperspektiv, der belyser folkekirkens og kristendommens rolle i samfundet og øger de unges kendskab til folkekirken som en central samfundsinstitution. Konkret skal undervisningen kunne foregå både på uddannelsesinstitutionerne og i kirkens forskellige rum.

Dialogen i centrum

Idé-oplægget til Folkekirkens Skoletjeneste til Ungdomsuddannelserne, som skal drøftes på fællesmødet i maj, kommer ikke med konkrete eksempler på, hvordan undervisningsmaterialet kan se ud. Det er nemlig vigtigt, at det udspringer af skolernes behov og dialogen mellem folkekirkens medarbejdere og lærerne.

- Det vigtigste er i første omgang, at projektmedarbejderen får dannet sig et overblik og etableret kontakt, så man ved, hvor man kan henvende sig. Opgaven med at kortlægge ungdomsuddannelserne er i sig selv en stor opgave. Det er et kæmpelandskab i hovedstaden, og der er store forskelle mellem erhvervsuddannelserne og det almene gymnasium, hvor religion er et fag, forklarer Helle Krogh Madsen.

Her vil man måske kunne lære af de erfaringer, som man har gjort sig på Bornholm, hvor der er dannet et fælles Campus i Rønne for ungdomsuddannelserne, understreger hun. Ligesom det vil være oplagt at samarbejde med de folkekirkelige skoletjenester for ungdomsuddannelser, der findes i andre stifter samt med Københavns Stifts skoletjenester for folkeskolen.