Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Historisk og grænseoverskridende

Biskop ved Helsingør Stift, Peter Birch, kunne svare "klokkeklart nej" til, at regeringen har fulgt de forskrifter, der er for at ændre i folkekirkens inde anliggender, da han onsdag talte til en høring i Folketinget om afskaffelsen af st. bededag. Her redegjorde han for, at selve afskaffelsen af bededagen ikke er kardinalpunktet, men derimod det demokratiske underskud, processen er udtryk for, og som han finder bekymrende.

Foto: Ulla Haahr, Københavns Stift 

Af Kristian Danholm, pressechef i Københavns Stift

Nul opbakning er historisk

Normalt sker større ændringer i kirkens ritualer og tekster gennem inddragelse af folkekirkens mange forskellige aktører og i respekt for det folkekirkelige demokrati. Men det er ikke sket denne gang. Han kunne således mane enhver sammenligning med processen om indførelsen af homo-vielser i jorden, som også blev fremlagt ved høringen. Dengang havde man en lang forudgående proces, hvor mange synspunkter var i spil, og hvor kirkens parter var uenige. I tilfældet med afskaffelsen af bededagen, har regeringen - udover en samlet opposition - en samlet folkekirke imod sig. Der er med andre ord nul opbakning blandt folkekirkens parter, hvilket er historisk, og som også under høringen blev bemærket af Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, der opfordrede til, at man som et minimum burde sørge for at have bare en enkelt biskop med sig.

Regeringen gør sig til ærkebiskop

Peter Birch understregede det demokratiske underskud ved at redegøre for den aktuelle historiske omfortolkning af kongelig resolution, hvor regeringen reducerer hele processen til jura: Ved kongelig resolution kan ministeren bede om et fagskøn fra biskoppen, som også er sket her. Men da biskoppens faglige vurdering ikke faldt i regeringen smag, satte man i stedet embedsfolk i to ministerier til at producere et alternativt fagskøn, der blev det gældende, og dermed blev biskoppen i egenskab af ministerens rådgiver på området reelt tilsidesat. ”Det her er vigtigt, for det er netop ved dette greb, at regeringen – bevidst eller ubevidst – positionerer sig selv som ærkebiskop, hvilket vi som bekendt ikke har i Danmark,” sagde biskoppen under høringen.

Indgreb i alterbogen

Regeringens proces omkring lovforslaget betyder også, at staten i praksis blander sig i kirkens indre anliggende – helt konkret Alterbogen. Og det er ikke i overensstemmelse med luthersk-evangelisk tænkning, som er folkekirkens bekendelsesgrundlag, hvor der er en klar skelnen mellem det verdslige og det gejstlige.

”Staten bliver de facto pennefører på Alterbogen. Denne proces betyder, at forholdet mellem stat og kirke er under forandring, og det har vi en stor principiel bekymring for,” sagde Peter Birch.

Høringen i Landstingssalen var arrangeret af Folketingets Beskæftigelsesudvalg sammen med Finansudvalget og Kirkeudvalget.

Høringen 

Du kan se hele høringen på Folketingets hjemmeside her: ft.dk/aktuelt/webtv/video/20222/beu/tv.8090.aspx