Nyheder
Nyheder
Peter Birch, formand for Provsteforeningen og provst i Gentofte mener, at provsten spiller en central rolle i mange af folkekirkens forhandlinger. Men provstens rolle må samtidig ikke blive overophedet, advarer han

Nye krav til provsternes ledelse

Tidligere var tilsynet den primære opgave for provsten. I dag handler det i stigende grad om at styrke samarbejdet på tværs af sogne og provstier og vise vejen for udvikling. Provstens rolle må samtidig ikke blive overophedet, mener Provsteforeningens formand Peter Birch.

Af Kirsten Weiss Mose
Foto: Kåre Gade/Helsingør Stift

Hidtil har provstens største forpligtelse været at føre tilsyn med provstiets præster og økonomien i kirkerne. Men med et øget fokus på samarbejde i folkekirken kommer provsternes rolle under forandring. Sådan lyder vurderingen fra Peter Birch, formand for Provsteforeningen, og på foreningens årsmøde i september 2019 blev provstens nye opgaver debatteret. 

Provsten i centrum af mange forhandlinger

Den direkte anledning til debatten var en undersøgelse af arbejdspladskulturen fra 2018, forklarer Peter Birch:

"Undersøgelsen anbefaler blandt andet et øget fokus på ledelse generelt i folkekirken. Særligt på det der kaldes relationel ledelse. Som begrebet siger, er det en ledelse, der ikke er formelt begrundet, fx i en traditionel embedsautoritet, men udspringer af opgaven og relationen. Der er meget, der er til forhandling, og provsten står centralt i mange af de forhandlinger." 

Tilsynsmand og udviklingsagent

Michael Krogstrup Nissen er provst i Amagerbro Provsti. Han betragter det som en vigtig del af sit arbejde at udvikle kirkelivet i provstiet.

”Jeg tror og håber, at jeg varetager mine pligter som tilsynsførende, som jeg skal. Men jeg er ikke kun blevet provst for at administrere og se på budgetter og regnskaber." 

"Jeg er blevet provst, fordi jeg ønsker at udvikle kirkens liv og bidrage til dens vækst gennem mit arbejde. Og sådan tror jeg, at mange af min generations provster ser sig selv.” 

Tilfælles og forskellige

Flere og flere provster har på den baggrund etableret netværk, der skal styrke erfaringsudvekslingen i provstiet. 

Det gælder Per Vibskov, provst på Nørrebro, hvor folkekirkens forskellige faggrupper og menighedsrådsmedlemmer med særligt ansvarsområder har mulighed for at mødes i faglige fællesskaber i provstiet.

”Min opgave som provst er både at reagere på de ønsker og udfordringer, der bliver givet udtryk for i provstiet. Og så sætter jeg også ting i gang, som ikke er blevet efterspurgt. Fx er det vigtigt for mig at skabe opmærksomhed om det, som vi har tilfælles som kirke på Nørrebro, samtidig med at vi er meget forskellige.”

Forandret virkelighed kræver bedre samarbejde

Begge provster ser rollen som facilitator og relationsopbygger som en måde, hvor de kan bidrage til en styrket folkekirke. 

”Jeg betragter folkekirken som en del af det kit, der får samfundet til at hænge sammen. Men folkekirken er med den faldende medlemsprocent under forandring," siger Per Vibskov og fortsætter:

"Derfor skal vi forholde os aktivt til forandringerne og blandt andet styrke vores evne til at lytte til mennesker. I det hele taget vil jeg gerne slå et slag, at vi bliver bedre til at udvikle og tilpasse os i Nørrebro Provsti. Og det kræver, at vores relationer til hinanden bliver styrket – både i det enkelte sogn og i provstiet som helhed." 

Michael Krogstrup Nissen er ligeledes optaget af at styrke den fælles bevidsthed: "Med til disse overvejelser hører også, at vi i menighedsrådene og sammen på bl.a. budgetsamråd reflekterer over, hvad kristendom er i 2019, og hvordan vi gerne vil være kirke. Som provst er det en af mine vigtigste opgaver at styrke bevidstheden om, at vi alle ud over at være sognekirker også er en del af provstiet, stiftet og en landsdækkende folkekirke." 

Mange grunde til øget behov for ledelse

Ifølge formanden for Provsteforeningen, Peter Birch, er der tre grunde til, at der er øget behov for ledelse i folkekirken:

"Som jeg ser det, er behovet for ledelse øget af især tre grunde: Opgaverne i sogne og provstier går i stigende grad på tværs af eksisterende strukturer, de nye præster kommer med en forventning om kollegialitet og samarbejde, og folkekirken bliver i stigende grad opfordret til at samarbejde med eksterne partnere. Det er alt sammen noget, der fordrer ledelse." 

"Provsten og provstiet bliver ofte omdrejningspunktet, men står jo ikke alene. Det handler om at bringe præster, menighedsråd og kirkens omverden i samtale og i spil."

Provsten er ikke løsningen på alt

Peter Birch advarer imod at betragte provsten som løsning på alt, når det gælder ledelse i folkekirken:

"Jeg synes, man skal være meget opmærksom på, at provsteembedet ikke bliver overophedet. Men provsten kan i sin egen praksis være et eksempel på, hvordan ledelse handler om at motivere, involvere og prioritere. Ledelse er nogle gange at gå forrest og pege på noget, der skal gøres eller gøres anderledes, men ledelse kan også være nærvær, opmærksomhed og opmuntring."

 

FAKTA: Hvad laver en provst?

Provsten er den øverste, ansvarlige embedsmand inden for sit provsti

 

  • Har sammen med provstiudvalget tilsyn med sognenes økonomi
  • Har teologisk tilsyn med provstiets præster
  • Har tilsyn med kirkegårde og kirkens bygninger
  • Er arbejdsleder for præsterne - herunder administration af rådighedsordning, ferie, fravær, apv og kurser og konventer
  • Faciliterer aftaler mellem flere menighedsråd om samarbejde, fx skole-kirke, administrativt samarbejde mm.

Læs mere om provstiet og provstens arbejde her: