Provsti-samarbejde om kristne udlændinge går i gang

Af Niels Jarler

København er blevet en international by med en international befolkning. Det mærkes i det lokale supermarked, på gaden og også i folkekirken. Et nyt samarbejdsinitiativ mellem syv københavnske provsti-udvalg skal gøre folkekirken tilgængeligt for den voksende gruppe af internationale borgere i København.

Tilvæksten af international arbejdskraft er stor og i hastig stigning: En analyse foretaget af Københavns Kommune i 2019 viste, at antallet af udenlandske arbejdstagere i Region Hovedstaden var steget fra godt 53.000 i 2008 til mere over 92.000 i 2018. Hvert år flytter ca. 20.000 udenlandske borgere til hovedstadsområdet for at bo, studere eller arbejde. Mange af dem får lyst til at blive i byen i længere tid.

Det nye initiativ skal styrke folkekirken i arbejdet blandt kristne udlændinge i København. Ambitionen er at være kirke for hele byen og ikke blot den del af befolkningen, der har dansk oprindelse eller er dansktalende.

Tre indsatsområder målrettet kristne udlændinge 

Konkret udfolder sig projektet sig i tre indsatsområder: etableringen af en engelsksproget menighed, en styrket kommunikationsindsats målrettet mennesker med anden kulturel eller sproglig baggrund end dansk. Endelig skal koordination og netværk styrkes med udgangspunkt i de tiltag, der allerede eksisterer.

Den engelsksprogede menighed etableres omkring Eliaskirken på Vesterbro. Her har William Salicath de tre foregående somre afholdt gudstjenester på engelsk, og siden i sommers har han holdt en månedlig engelsksproget gudstjeneste. 

"Vi er en dansk folkekirke, men det danske element har ikke så meget at gøre med forkyndelsens indhold endsige sprog. Vi er en luthersk-evangelisk kirke, men det betyder jo ikke, at vi ikke kan forkynde på alle mulige andre sprog", siger William Salicath. 

En befolkning og en folkekirke i udvikling 

"Historisk er Danmark et meget homogent samfund, og det er ved at ændre sig for øjeblikket, men vi skal stadig forkynde kristendommen for folket. Derfor er det naturligt, at vi også skal have gudstjenester på engelsk. Vi kan ikke være en monokulturel kirke i en multikulturel by, og vi bliver nødt til at forkynde lidt bredere", siger William Salicath om ambitionerne for projektet. 

Antallet af medlemmer af folkekirken i Københavns Stift har over de seneste 10 år holdt sig rimelig stabilt, men den andel af den københavnske befolkning, der er medlem af folkekirken, er faldet på grund af en dramatisk befolkningstilvækst. Stiftets befolkning er i samme periode vokset med en femtedel, hvoraf knap halvdelen er indvandrere eller efterkommere af indvandrere. De seneste 10 år er tilvæksten især sket fra vestlige lande. 

"Det er jo realiteterne, at vi lever i en tid, hvor vi ikke kan regne med, at naboen lige ved siden af taler dansk eller endsige er kristen", siger William Salicath, der gerne vil skabe plads til forskelligheder.

Der er ofte højere til loftet i folkekirken, end i de kirker, som de nye medlemmerne af menigheden kender fra deres hjemlande. 

"Min fornemmelse er, at der er nogle, der er vokset op med en kristendom i deres hjemlande, som de måske ikke helt har kunnet forlige sig med. Og så ser de hos os, at kristendommen kan forkyndes på flere måder", siger William Salicath.

Folkekirken som mødested 

København er populær som blandt internationale arbejdstagere, de såkaldte expats, og gæstestuderende, men det kan være svært for byens nye borgere at få en dansk omgangskreds. Internationale expats opfatter ofte danskerne som reserverede: I en international undersøgelse, Expat Insider 2020, der blev udgivet i november, oplevede 59% af de adspurgte, at det er vanskeligt at få danske venner.

Det er William Salicaths håb, at initiativet også kan blive et platform for mødet mellem danskere og deres nye naboer. Og det er allerede ved at lykkes. For det moderne storbymenneske på Vesterbro er sprogbarrieren nemlig slet ikke en barriere, og de engelsksprogede gudstjenester har vist sig at tiltrække en uventet gruppe deltagere: 

"Mange fra den dansktalende menighed dukker også op til vores engelsksprogede gudstjenester. Det er jeg enormt glad for. For jeg håber, at vi også kan være et mødested mellem dansktalende og ikke-dansktalende", siger William Salicath. 

Som næsten alt andet, har aktiviteterne i den engelsksprogede menighed været præget af restriktionerne som følge af COVID-19. William Salicath glæder sig til, at det igen bliver muligt at drikke kirkekaffe og mødes til andre sociale aktiviteter i den nye menighed, så kirken i endnu højere grad kan blive et samlingssted. 

I den spæde start 

Det har taget tid at komme i gang. Selvom projektets ambitioner er internationale, så er det nemlig organiseret meget dansk – i en forening mellem syv af Københavns Stifts provstier, og foreningens vedtægter har krævet godkendelse fra Kirkeministeriet. Den er nu på plads. De syv deltagende provstier er Amagerbro, Bispebjerg-Brønshøj, Frederiksberg, Holmens-Østerbro, Nørrebro, Valby-Vanløse samt Vor Frue-Vesterbro Provsti.

Indtil nu har William Salicath selv siddet med bl.a. kommunikationen, men snart kommer der nye kræfter til. Fra 1. august ansættes en kommunikations- og netværkskoordinator, der skal arbejde med kommunikationen til målgruppen og styrke netværk og koordineringen omkring det eksisterende kirkelige arbejde blandt migranter.