Kirkernes sociale arbejde skal kortlægges

Af Ulla Haahr

Varmestuer, væresteder og besøgsvenner – maduddeling, økonomisk rådgivning og familiehjælp. Kirkers sociale arbejde foregår på mange måder og varierer fra sogn til sogn. Men hvem gør hvad for hvem, og hvor mange ressourcer bliver der brugt på det? Det vil stiftets social-etiske udvalg nu finde ud af.

”Det er vigtigt at vide, hvad der foregår, så vi kan tilrettelægge de rigtige indsatser overfor sociale udfordringer,” siger Anders Gadegaard, Domprovst i Vor Frue Kirke og formand for social-etisk udvalg. ”Vi ønsker med dette projekt at hjælpe sognene med at være mere strategiske i deres sociale arbejde, så man bedre kan prioritere og være bevidst om sit valg.”

Undersøgelsen skal ses i lyset af stiftets social-etiske forståelse, hvor man aktivt går ud af kirkens rammer for at møde dem, der har brug for hjælp.

”For at kirken kan tage et større medansvar lokalt, er det nødvendigt at kunne identificere de mennesker, man vil i kontakt med. Og her kan vi noget andet end fx en kommune, fordi vi ikke samtidig har rollen som en myndighed. Og vi kan sammen med andre tage sociale fællesskabsinitiativer, der opleves mere trygge for fx fattige familier, som måske dukker sig for kommunens opmærksomhed,” siger Anders Gadegaard.

Både samtaler og fakta

Det er teolog og forsker ved Københavns Universitet Karen Marie Leth-Nissen, der skal stå for undersøgelsen på vegne af stiftsrådet. Hun har sammen med udvalget udviklet en model til dataindsamlinger, der passer til stiftet, der har over 100 sogne og vidt forskellige menighedsråd.

”Derfor vil vi bede menighedsrådene om at bruge en time på et menighedsrådsmøde i løbet af februar eller marts til at tale sammen om, hvad de laver lige nu af socialt-etisk arbejde. De skal også diskutere, om der er grupper i sognet, de ikke når, men som faktisk har brug for det? Og hvor ville man som menighedsråd gerne kunne gå videre med nye aktiviteter, hvis der var ressourcer til det?” forklarer Karen Marie Leth-Nissen.

Derudover skal de kirkebogsførende præster udfylde et spørgeskema om de projekter, der allerede er i gang i sognet. Det drejer sig om oplysninger om omfang, hyppighed, deltagerantal og økonomi. Disse data vil sammen med referater fra menighedsrådenes drøftelser udgøre materialet til den afsluttende rapport, som vil ligge færdig i efteråret 2020.

Budgetudvalget skal kunne prioritere

Undersøgelsen omfatter hele stiftet. Men der kommer derudover også til at være et særligt fokus på København, fordi kommunen har gode statistiske, demografiske data om byens sociale udfordringer. Karen Marie Leth-Nissen kommer derfor til at kunne sammenligne kirkernes indsatser med de problemer, kommunen kan dokumentere, og dermed levere et vigtigt input til sognene om, hvor der er særligt brug for nye indsatser.

”Perspektiverne er utroligt spændende, for vi bliver i stand til meget tydeligt at kunne udpege områder, hvor kirkernes sociale arbejde virkelig kan gøre en forskel,” siger hun.

Det vil blive mere tydeligt, hvor det giver mening for sognene sammen at løfte opgaven – og måske via provstiudvalgene søge det kirkelige budgetudvalg i Københavns Kommune om øgede midler til området. Og dermed også at give budgetudvalget et bedre grundlag at kunne prioritere pengene ud fra. 

”For vi er ambitiøse, og vores håb er, at kirkerne tager et større social-etisk ansvar – og helst sammen, på tværs af sognegrænserne,” siger Anders Gadegaard.