Sogne i Københavns Stift er bedst til CO2-reduktion
I april 2024 offentliggjorde Folkekirkens Grønne Omstilling en kortlægning af folkekirkens CO2-udledning og bidrag til en øget biodiversitet i Danmark. Undersøgelsen, som er den største af sin art i en enkelt institution, viser, at Københavns Stift er det stift, der har formået at nedbringe sin CO2-udledning mest.
Tårnby Kirkegård er en såkaldt “Grøn Kirkegård”. Et af initiativerne her er en nyanlagt blomstereng, der er guf for Amagers bier og sommerfugle - og et godt alternativ til afskårne blomster fra gartnerierne. Foto: Marta Villaro Lassen.
Af Niels Jakob S. Mye
Et sted i Vanløse kravler en kirketjener op ad en trappestige for at udskifte en glødepære med en LED-pære. I Tårnby pusler en gravermedhjælper om et nyanlagt blomsterbed, der leverer blomster til kirken som et alternativ til gartneriernes konsumblomster. Og i Rønne bliver et lille stykke plastik fisket op af en skraldespand og smidt i en pose med en masse andet plastikaffald.
Det kan virke som dråber i havet - og det er det også - men i løbet af to år har disse små hverdagshandlinger været medvirkende til, at Københavns Stift har reduceret sit klimaaftryk. Det viser en ny stor undersøgelse foretaget af Folkekirkens Grønne Omstilling.
Undersøgelsen viser blandt andet, at Københavns Stift har reduceret sit energiforbrug med 3491 MWh (fra 23.540 MWh i 2019 til 20.049 MWh i 2022). Heraf stammer 58% af dette samlede energiforbrug fra vedvarende energikilder, som for eksempel fjernvarme, solceller og vindenergi.
Samlet set overpræsterer Københavns Stift således i forhold til at nå målet om at reducere sine CO2-udledninger med 70 procent i forhold til niveauet i 1990.
Om Folkekirkens Grønne Omstilling
Folkekirkens Grønne Omstilling er et landsdækkende initiativ med opbakning fra den samlede folkekirke. Formålet er at hjælpe enkelte kirker, sogne og folkekirken som helhed med at nedbringe CO2-udledningerne og dermed bidrage til en opbremsning af den globale opvarmning. Biskop i Helsingør Stift, Peter Birch, er formand for Folkekirkens Grønne Omstilling. Læs om undersøgelsen og få mere information på: folkekirkensgroenneomstilling.dk
Mange bække små…
I Københavns Stift er det Stiftsudvalget for Grøn Omstilling og Klima, der koordinerer arbejdet med klima- og biodiversitetstiltag. Også her er der glæde over undersøgelsens resultat, hvor Københavns Stifts dukserolle blandt stifterne er bevis på, at indsatsen nytter. Formand for udvalget, provst Poul Bo Sørensen, oplever da også stor begejstring og interesse for selv de mindste tiltag, der understøtter 70%-målet.
”Vi oplever til møderne med provstiudvalgene, at det blomstrer med gode idéer til, hvordan kirkerne kan ændre adfærd og tænke bæredygtigt”, fortæller Poul Bo Sørensen, der også præciserer, at en af de største bidragsydere til Stiftets CO2-reduktioner er fjernvarmenettet.
Langt størstedelen af Københavns Stifts kirker er nemlig koblet på fjernvarmenettet, og når det handler om CO2-udledninger, er der stor forskel på, om man opvarmer med fjernvarme eller olie eller gas.
Arbejdet fortsætter
I mellemtiden fortsætter arbejdet med energieffektivisering og klimaforbedringer i rundt omkring i Stiftet. For eksempel har man i Bispebjerg-Brønshøj Provsti indført en indkøbspolitik, så de enkelte kirker har konkrete retningslinjer for både små og store indkøb i hverdagen. I Dragør Kirke har man indført affaldssortering i kirkens bygninger og et komposteringssystem på kirkegården. I Skelgårdskirken på Amager har man for nyligt sagt farvel til gas og goddag til fjernvarme.
Sådan ser billedet ud mange andre steder i Københavns Stift. Det er de små, lokale indsatser der lidt efter lidt medvirker til at banke energi- og CO2-forbruget i bund.
Og ifølge formanden for Folkekirken Grønne Omstilling, Helsingør Stifts biskop, Peter Birch, er det netop disse små, lokale indsatser, der betyder mest:
”[Man kan] måske engang imellem tænke, at det vist ikke rigtigt betyder noget, hvad man gør i de små lokale enheder. Men en af folkekirkens styrker er, at den er stor, den er meget bredt forankret folkeligt og geografisk, og den er forvalter af vigtige ressourcer. Derfor håber jeg, at kortlægningens resultater og anbefalinger er noget, menighedsrådene, medarbejderne og resten af folkekirken vil tage til sig og arbejde med på.”
Noget tyder på, at Peter Birchs håb er blevet til virkelighed i København og på Bornholm. De grønne initiativer i sognene pibler i hvert fald frem som forårsblomster på sommerlune majdage.
Det er også forventningen, at næste gang Folkekirkens Grønne Omstilling gør status på kirkernes klimaaftryk, vil Københavns Stift endnu engang være frontløber.
