Styrket indsats mod sexchikane i folkekirken
Vejledning om håndtering af seksuel chikane skal styrke bevidstheden og arbejdet med at hindre at seksuelle krænkelser finder sted på folkekirkens arbejdspladser
af Kirsten Weiss Mose
"Det er aldrig kun offerets problem, men hele arbejdspladsens. Folkekirkens arbejdspladser rummer mange forskellige kulturer. Og derfor kræver det særlig bevidsthed fra alle at skabe et arbejdsmiljø, hvor det er ok at sige fra."
Sådan lyder det fra Hans Hjerrild, leder af Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning og sekretær for Folkekirkens Arbejdsmiljøråd, som står bag 'Vejledning om håndtering af seksuel chikane og krænkende handlinger på arbejdspladsen'.
Metoo-bevægelsen, der tog fart for et par år siden i USA, har højnet bevidstheden om seksuel chikane. For selvom nogle vil mene, at bevægelsen gik over gevind og til tider strøede om sig med løse anklager mod sagesløse, har den haft den effekt, at flere er begyndt at forholde sig til og tale om det faktum, at nogle mennesker oplever seksuel chikane.
Og netop det at blive bevidst om og give sprog til at tale om seksuel chikane er baggrunden for vejledningen fra Folkekirkens Arbejdsmiljøråd.
Flere oplever seksuel chikane
Der findes ikke et overblik over, hvor udbredt seksuel chikane er i folkekirken. Men andelen af medarbejdere i Danmark, der oplever seksuel chikane, er i vækst - og seksuel chikane finder også sted i folkekirken. Hans Hjerrild, Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning, kender til flere eksempler og understreger, at vejledningen er yderst relevant uanset antallet.
”Hvis du føler dig krænket, så er det en krænkelse, der skal reageres på. Ét tilfælde er et tilfælde for meget. Og derfor har Folkekirkens Arbejdsmiljøråd udarbejdet vejledningen."
Menighedsråd og provst har særligt ansvar
Arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser. I folkekirken betyder det, at der ligger et særligt ansvar på menighedsrådet og provsten, fordi de som nærmeste ledere har den direkte kontakt med de ansatte i sognet. Og det gælder også i forhold til at forebygge, at der finder seksuel chikane sted. Det er også menighedsrådet og provsten, der skal reagere, når skadet er sket, så problemerne ikke vokser sig større.
For det er der en risiko for, viser forskningen: Ansatte, der har været udsat for seksuelle krænkelser bliver oftere deprimerede og oftere langtidssygemeldte.
Og det kan betyde, at den ansatte må forlade arbejdspladsen eller helt opgive forbindelsen til arbejdsmarkedet, hvis ikke der bliver grebet ind. Eller hvis den ansatte ikke går til sin leder med information om krænkelsen.
Seksuel chikane er arbejdspladsens problem
Ønsket med vejledningen er at styrke bevidstheden om, hvad seksuelle krænkelser er. Og hvordan det skal håndteres på en arbejdsplads: Hvem der har ansvar for hvad, og hvordan de forskellige ansvarlige kan løfte netop deres ansvar, forklarer Hans Hjerrild.
”Én ting er at sige fra, når du bliver antastet på strøget, men det kan opleves som anderledes vanskeligt, når det er din kollega, der er tale om. Derfor er der både behov for at styrke bevidstheden, give sprog til området og tydeliggøre, hvem der har ansvar for hvad."
"Der er ikke nogen, der skal krænkes, når de går på arbejde. Og det kræver både viden, sprog og klar ansvarsfordeling at undgå det”.
Fortæl det altid til ledelsen
"Foranlediget af vejledningen fra FAR [Folkekirkens Arbejdsmiljøråd, red.] vil vi tage spørgsmålet om seksuel chikane op i det nyoprettede samarbejdsudvalg for præsternes arbejdsmiljørepræsentanter, fortæller Birgitte Haahr, som er sognepræst i Flintholm Kirke og arbejdsmiljørepræsentant i Frederiksberg Provsti.
”Uanset problematikkens omfang er det godt, at emnet bliver behandlet, og at der bliver gjort en indsats for styrke værktøjerne til at mindske omfanget og styrke forebyggelsen.”
Birgitte Haahr anbefaler, at man ser det som en pligt at orientere den nærmeste leder, hvis man selv har været udsat for seksuel chikane.
”De ansatte i folkekirken skal altid orientere ledelsen. For præsternes vedkommende er det provsten, mens det for de øvrige ansatte er menighedsrådet. Sagen er, at ledelsen ikke har nogen mulighed for at gøre noget ved problemet, hvis ikke de ved, at det eksisterer.”
Ud over provst og menighedsråd har man som ansat mulighed for at henvende sig til sin arbejdsmiljørepræsentant. På alle arbejdspladser med 10 eller flere ansatte skal man oprette en arbejdsmiljøorgansation med mindst én arbejdsmiljørepræsentant.
Begynd med personalepolitikken
Hans Hjerrild opfordrer menighedsrådene til at formulere sin holdning til seksuel chikane i sognets personalepolitik på linje med andre krænkelser og mobning.
”Forskningsresultater viser, at det er meget lettere at forebygge seksuelle krænkelser, hvis ledelsen har været meget tydelig omkring, at det her er fuldstændig uacceptabelt. Så det er et godt sted at begynde”
Hotline om mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen
Arbejdstilsynet har oprettet en hotline, hvor du kan få råd og vejledning om mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen. Du kan kontakte hotlinen på tlf. 70 22 12 80. Når du kontakter hotlinen, er du anonym. Læs mere på www.amid.dk
