Succes med nyt socialt juleprojekt
Den diakonale indsats 'Den omvendte pakkekalender' giver noget til både givere og modtagere. I juni mødes de fire lokale tovholdere for projektet, og alle nysgerrige er velkomne.
Københavns Stift afholder den 21. juni et erfaringsopsamlingsmøde for alle, der har været i gang eller gerne vil i gang med projektet 'Den omvendte pakkekalender'.
Af Kirsten Weiss Mose
En række kirker prøvede sidste år et nyt koncept af: De tilbød mennesker en tom kurv, som de hver dag i december måned skulle lægge en langtidsholdbar madvare i. Efter jul blev kurvene delt ud til familier hvis madbudget var slunkent efter udgifterne til julefejringen. Konceptet hedder ’Den omvendte pakkekalender’.
Styrken ved ’Den omvendte pakkekalender’ er, at den giver noget til både givere og modtagere af hjælpen, forklarer Maria Hald Ytzen, der er konsulent for socialt arbejde i Københavns Stift. Hun har evalueret projektet sammen med de fire sogne, som deltog sidste år. I foråret inviterer hun til et erfaringsudvekslingsmøde om projektet for de deltagende sogne, hvor alle interesserede er velkomne.
Et projekt med stor fleksibilitet
Den omvendte pakkekalender egner sig godt til folkekirken. Dels er det et projekt, der aktiverer lokale i arbejdet med at støtte udsatte i sognet. Dels kan projektet gribes an på mange forskellige måder, så det kan tilpasses de lokale forhold og ressourcer, forklarer Maria Hald Ytzen, som har været tovholder på projektet.
- Har man kollegier, som man vil inddrage i at samle varer sammen? Har man en gruppe af mennesker tilknyttet, som vil drive det? Vil man have fat i den lokale slagter og bager? Eller vil man noget tredje? Fleksibiliteten i projektet har vist sig samtidig at rumme en faldgrube, fordi man kan blive fristet til at skræve over for meget. Man skal vælge ud og tænke projektet så konkret, at det også kan kommunikeres ud til dem man ønsker at engagere, siger Maria Hald Ytzen.
Inspiration til lokal opstart
De fire deltagende sogne har delt mellem 15 og 25 kurve ud. Og det resultat er Maria Hald Ytzen godt tilfreds med. Ikke mindst i betragtning af, at det er første år, projektet har kørt. Hun håber, at mange flere sogne vil være med i de kommende år.
- Man kan sagtens begynde på projektet selv, men sammen står vi bare stærkere. Et af sognene har for eksempel udarbejdet plakater, der oplyser om projektet, og en kalender til giverne, som de kan tage med hjem og krydse af i løbet af december måned. Det giver mening at skabe noget i fællesskab.
Københavns Stift afholder den 21. juni et erfaringsopsamlingsmøde for alle, der har været i gang eller gerne vil i gang med projektet.
- Det kan give et godt afsæt for planlægningen at deltage i mødet og høre om erfaringerne fra dem, der gjort sig de første erfaringer. Og så tager jeg gerne på besøg hos alle, der vil have hjælp til opstart. Fx kan jeg hjælpe sognet med at tilpasse projektet, så det passer til de lokale ressourcer og forhold i det hele taget, siger Maria Hald Ytzen.
Vil I være med?
Den 21. juni kl. 13-14.30 inviterer Københavns Stift til erfaringsopsamlingsmøde for de fire sogne, som deltog sidste år og alle, der er interesserede i projektet.
Tilmelding skal ske til Maria Hald Ytzen, konsulent for socialt arbejde i Københavns Stift på mhy@km.dk
Maria Hald Ytzens fem gode råd til opstart af projektet
- Tilpas projektet til de lokale forhold og gå efter de lavest hængende frugter
- Gør noget ud af rekvisitterne. En lækker kurv, en flot plakat etc.
- Planlæg indsamlingen af de fyldte kurve, så det hænger sammen med resten af kirkens arbejde. Fx kan giverne sætte kurvene i våbenhuset i forbindelse med gudstjenesten juleaften
- Planlæg projektet, så det er fleksibelt. Det skal være let for folk at være med
- Værn om modtagernes værdighed. Som kirke fungerer vi som mellemmand, så modtageren kan tage imod med værdighed, og uden at der står nogen som forventer, at der bliver sagt tak.
