Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Videogudstjenester på hjemmesiden efter 1. juni

Lægger I videoer med musik på jeres hjemmeside efter 1. juni, skal der være indgået aftale med KODA. Dette gælder dog ikke ved brug af Facebook og YouTube

Af Henrik Dons Christensen

Den 1. juni skal man igen have en aftale med KODA, hvis man vil have nyere musik med i de streamede gudstjenester, man deler på sin hjemmeside. 

Der har i forbindelse med coronapandemien været en undtagelse, så gudstjenester med musik kunne lægges op på kirkers hjemmesider uden af have aftale med KODA på plads. 

Har I fået blod på tanden, og ønsker I fortsat at have gudstjenester på jeres hjemmeside, skal der derfor laves en aftale med KODA omkring brug af musik. Det kan i øvrigt være en fordel at lave en aftale med KODA, da det også giver mulighed for at bruge musik i andre typer videoer, I lægger på jeres hjemmeside, så længe der også er lavet en aftale med NCB.

Læs mere om rettigheder på KODAs hjemmeside

I kan fortsat have gudstjenester og lignende på Facebook og YouTube. Facebook og Google, der ejer YouTube, betaler nemlig til KODA for brug af musik på platformen.

Hvad siger KODA om rettigheder?
 

  • Facebook og Youtube
    Så længe livestream og videoer med musik alene kan afspilles på Facebook eller YouTube, kræver det ikke en særskilt aftale med Koda. Det skyldes, at Koda har indgået en aftale med Facebook og YouTube, der omfatter brugen af musik på de to platforme. Det gælder al musik - ikke kun gudstjenester. Oplever man at blive begrænset f.eks. ved at f.eks. Facebook fjerner lyd eller lignende, kan det skyldes andre rettigheder, der ikke er clearet.
     
  • Hjemmesider
    Frem til 1. juni har kirkerne været fritaget fra at lave en musikaftale med Koda i forbindelse med livestreaming af gudstjenester via hjemmesider. Efter denne dato skal der laves en aftale med KODA omkring livestreaming af musik og tidligere livestreamede gudstjenester og koncerter, der er tilgængelige på hjemmesiden.
     
  • Tekst
    Retten til at videreformidle tekst er forvaltet af CopyDan Tekst og Node - ikke Koda.
     
  • Ophavsret
    Der skal desuden som udgangspunkt altid indhentes en tilladelse fra ophavsmanden (eller vedkommendes musikforlag) til brug af værker i religiøs sammenhæng jf. ophavsretslovens § 3. For salmer og lovsange vil kunstneren dog tvivlsomt opleve det krænkende at se sin musik brugt her, men bruger vi musik af mere mainstream artister, skal vi være opmærksomme.

NCB - Nordisk Copyright Bureau

  • Synkroniseringsrettigheder
    Når man ønsker at bruge sekulær musik i forbindelse med produktion af video, skal man indhente tilladelse fra den skabende kunstner til at få lov til at sammensætte musikken med levende billeder (synkroniseringsrettigheder), da der er tale om en bearbejdning af et musikværk. 
    Dette behøves ikke, hvis længst levende komponist eller forfatter har været afdød i mere end 70 år, eller hvis musikken er blevet frigivet.
    Man kan kontakte NCB på 3336 8700.