Tillid gør os rige og lykkelige

Social tillid er Danmarks hemmelige råstof, der er helt afgørende for vores velfærdssamfund. Og det råstof kan vi ikke passe godt nok på, mener Gert Tinggaard Svendsen, der er professor i tillid.

Er der grænser for, hvor godtroende man må være? Selv er jeg til den blåøjede side, må jeg indrømme. Engang skulle jeg med en veninde til New York. Det var mig, der skulle sørge for indkvarteringen, og jeg fandt hurtigt en lejlighed på den online- platform, der hedder Craigslist. Lejligheden lå centralt, så skøn ud og var ikke så dyr, som jeg havde frygtet. Jeg skrev hyggeligt sammen med den venlige ejer, indtil jeg havde overført 11.000 kroner. Så blev der fuldstændig radiotavshed. Jeg havde en frygtelig time, hvor jeg slog mig selv oven i hovedet og kaldte mig selv for de værste gloser over, hvor dum og naiv jeg havde været. Men så besluttede jeg mig for at rose mig selv for at være tillidsfuld og forvente, at andre var til at stole på. Det ville jeg hellere være, end jeg ville være en, der tjente mine penge på at snyde andre, kunne jeg mærke. Det lykkedes mig endda ret hurtigt at trække på skuldrene af de mistede penge, som ellers ikke var småpenge for mig.

Jeg nævner oplevelsen over for forskeren Gert Tinggaard Svendsen, som jeg har ringet op for at blive klogere på hans forskningsområde social tillid, altså tillid til fremmede. Han er samfundsøkonom og ansat som professor på Aarhus Universitet.

Og han bliver begejstret. ”Det er et virkelig godt eksempel,” siger han. ”Du er en typisk skandinav; her i Norden regner vi med, at vi kan stole på hinanden, og at et ord er et ord. Og du gør også ret i at rose dig selv over det. Tillid er den allerstørste ressource, vi har i Danmark, og en ressource, vi skal passe på. Tillid gør os rige og lykkelige.”

Og vi er både rige (lige nu det 10. rigeste land ifølge Verdensbanken) og lykkelige (skiftevis nr. 1, 2 og 3 på World Happiness Reports årlige liste). Og så er vi verdensmestre i tillid. Vi er det land, hvor allerflest, næsten 78 procent, svarer ja til, at vi har tillid til de fleste andre mennesker. Sammen med vores nordiske venner: Norge, Finland, Sverige og Island, udgør vi top-5, når det gælder social tillid. Sådan har det været de sidste mange år.

Og det er helt unikt i verden, hvor det i gennemsnit kun er omkring 28 procent, der svarer ja på spørgsmålet om tillid til andre.

”Tilliden kommer af forudsigelighed,” forklarer Gert Tinggaard Svendsen. ”Når vi går ud i verden, er vi sårbare. Så skal vi kunne stole på, at andre mennesker opfører sig ordentligt: at folk ikke kører os ned med vilje eller stjæler vores taske – og at politiet i det mindste tager sig af det, hvis det sker alligevel.”

Den tiltro har vi i Danmark, og det kan altså betale sig, erklærer han.

Dyrt uden tillid

Jeg prøver at protestere lidt. Måske blev jeg lykkelig, da det gik op for mig, at det var bedre at have tillid end at være en, der snyder andre, men jeg blev vel ikke ligefrem rigere?

”Jo,” fastholder Gert Tinggaard Svendsen. ”I hvert fald sådan gennemsnitligt. Det er faktisk meget dyrt ikke at have tillid til andre. Hvis vi ser på et land som USA, hvor den sociale tillid ligger på omtrent det halve af, hvad den gør i Danmark, så har de derovre utrolig mange udgifter til advokater, der skal sørge for, at folk ikke bliver snydt. Herhjemme har vi vejboder, hvor du kan tage en bakke jordbær og betale på MobilePay; det betyder, at jordbæravleren slipper for at betale en timeløn til en, der skal stå i boden og tage imod pengene.”

Det er også den høje grad af tillid, der gør det muligt at opretholde velfærdssamfundet, understreger han. Hvis vi skal betale vores skat uden at brokke os alt for meget, skal vi stole på, at naboen gør det samme. Og vi skal være overbevist om, at vi får de pensionsmidler, vi har indbetalt, tilbage igen, når vi når pensionsalderen. Samarbejdet fungerer kun, hvis vi kan stole på hinanden og på vores institutioner.

”Apropos institutioner,” siger jeg. ”Er tilliden egentlig faldet gennem de sidste år? Hører man ikke mange, der fx udtrykker mistillid til politikerne efter minksagen, IT-skandaler og historier om skattesvindel?”

”Ja, det er et godt spørgsmål,” svarer han. ”Mit eget bud er, at vi i hvert fald på længere sigt beholder det høje niveau. Tilliden er så rodfæstet i vores samfund, at de fleste sandsynligvis vil sige: Ja, det var ikke så godt, og det må ikke gentage sig, men det er, hvad der kan ske. Men det er så også helt afgørende, at det faktisk ikke gentager sig. Hvis fejlene ikke bliver rettet, kommer samarbejdet til at fungere dårligere og dårligere, og vi vil gradvist miste tilliden.”

Af de fem nordiske lande i top-5 er det især Sverige, der har oplevet faldende tillid gennem de senere år. Det skyldes sandsynligvis først og fremmest indvandringen fra lande med lav tillid og høj korruption. ”Korruption kan være ødelæggende for tilliden,” forklarer Gert Tinggaard Svendsen. ”Den har vi heldigvis kun lidt af i Danmark, men her er det til gengæld også helt nødvendigt med nultolerance.”

Easy, hard eller tough?

”Hvad stiller vi så op, hvis tilliden begynder at falder – ud over at slå hårdt ned over for korruption og skattesnyd,” spørger jeg.

Et meget vigtigt værktøj til at hæve tilliden er uddannelse, svarer Gert Tinggaard Svendsen. ”Jo længere uddannelse man har, jo mere stiger tilliden. Det er sandsynligvis, fordi vi gennem uddannelse oplever, at samarbejde kan betale sig. Vi bliver trænet i gruppearbejde og finder ud af, at jo flere kontakter vi har, og jo mere vi bruger hinanden, jo bedre klarer vi os.”

Arbejdet i grupper giver også noget andet, nemlig mulighed for feedback og selvregulering.

I bogen ’Kontrol eller tillid?’ beskriver Gert Tinggaard Svendsen og hans to medforfattere tre forskellige samarbejdstyper: easyrideren, hardrideren og toughrideren.

Easyrideren er den, der springer over, hvor gærdet er lavest. Han eller hun bliver usynlig, når der skal slæbes stole, og glemmer måske helt at få alle streger med i ølregnskabet. Det går nok; de andre har jo så fint styr på det.

Hardrideren tager derimod altid sin tørn. Tilbyder sig, når naboen slæber en sofa ned ad trappen, og rækker hånden op som den første, når miniputterne skal køres til fodboldstævne søndag morgen.

Alt det gør toughrideren også. Og derudover sørger han eller hun også for at give easyrideren besked om at stramme op.

Og den sidste type vil Gert Tinggaard gerne hylde. ”Selv om den sociale tillid i Danmark er solidt forankret i os, er det alligevel en ressource, vi skal passe på. I virkeligheden er vi alle sammen små statistikere i dagligdagen, der går og holder øje med, om der er nogenlunde balance i regnskabet. Hvis vi får for mange minuserfaringer, vil vi på et tidspunkt begynde at tænke: Hvis alle de andre snyder, er jeg dum, hvis jeg ikke også selv gør det. Så det er godt, at vi sætter hinanden på plads.”

Frivilligdanmark

Det er ikke mindst i de mange foreninger i frivilligdanmark, at vi som danskere lærer at bidrage til fællesskabet. Der er mange små og store opgaver, der skal løses, hvis man skal holde en filmklub, et menighedsråd eller en idrætsforening i gang.

”Nogle skal tage mad med, nogle skal køre, nogle skal vaske børnenes tøj eller tage opvasken. Alle de her foreninger kunne slet ikke hænge sammen, hvis ikke vi stolede på, at hovedparten af os tog vores del. I USA må de ofte betale sig fra at få løst den slags opgaver; sådan er det ikke i Danmark,” forklarer Gert Tinggaard. ”Men det er også, fordi vi i foreningerne mødes ansigt til ansigt og kan give kontant feedback. Og man skal ikke tage fejl af vores venlighed. Vi lægger ud med et skævt smil og en ironisk bemærkning, hvis nogen kører frihjul, men hvis det gentager sig, bliver vi grove. Så kommer vikingerne op i os.”

”Er der egentlig ngo’er eller en anden bevægelse af en slags, der arbejder for at bevare tilliden i Danmark?” spørger jeg. Der findes jo mange grupper, der arbejder for dialog, demokrati og mellemmenneskelig forståelse og den slags, og når nu tillid er så dyrebar en ressource, burde der jo udvikle sig en sand folkebevægelse for at bevare den.

”Jeg kan faktisk ikke lige komme i tanke om det,” siger Gert Tinggaard efter at have tænkt sig lidt om. Men du har ret, det burde der være. Det kunne godt være, jeg burde kaste mig ind i sådan en bevægelse, når jeg engang får tid.”

Læs mere

Gert Tinggaard Svendsen: Tillid. Tænkepause, Aarhus Universitet (2012)

Urs Steiner Brandt, Gunnar Lind Haase Svendsen & Gert Tinggaard Svendsen: Kontrol eller tillid? Hard-riding og easy-riding i velfærdssamfundet. Akademisk forlag (2021)