I Københavns kommune udgør de 20-29-årige en meget stor andel af befolkningen. Der er færre ældre, hvilket gør at København har en yngre demografisk sammensætning og lavere gennemsnitsalder set ift. hele landet.
Derfor styrker vi indsatsen mod at nå de unge voksne, som bor i byen og øge synligheden omkring, hvordan vi som folkekirke skaber aktiviteter, gudstjenester og trospraksis, som unge kan forholde sig til og gøre brug af. Det kræver et øget kendskab til ungdomskulturerne og til unges forhold til tro og spiritualitet. Netop forholdet mellem unges brug af kultur, hverdag og relation til folkekirken og tro blev undersøgt i 2021 af Fokekirken Vesterbro.
Hvad er unges forhold til folkekirken?
Undersøgelsen fra Vesterbro viser at mange unge voksne har en svag relation til folkekirken. Selv de, der ser sig selv som troende eller spirituelle, ser ikke folkekirken som et sted, hvor de kan få støtte, hjælp og inspiration til svære valg i livet og eksistentielle spørgsmål.
Mange unge voksne i undersøgelsen har et forbehold mod at bruge folkekirken, og kun de færreste er åbne overfor at tale med en præst. Det skyldes både manglende viden om at muligheden findes og oplevelse af, at det kan virke overvældende at skulle gå ind i en kirke for at søge hjælp til personlige tanker og bekymringer.
Hver fjerde unge voksne siger at det påvirker deres lyst negativt, hvis folkekirken var afsender af et arrangement. Der er en frygt for at prædikener vil være en del af arrangementet, fordomme om at arrangementer i folkekirken er forældede og at folkekirken kan være ekskluderende for folk, der ikke ser sig selv som kirkegænger. Men samtidig hersker også en nysgerrighed og åbenhed efter at udforske spørgsmål om livet, døden, tro og spiritualitet blandt mange unge voksne – og her har folkekirken et potentiale for at udgøre det rum, som mange unge voksne mangler i deres hverdag. Men hvordan gør vi?