Hvad er unges forhold til folkekirken?  

I Københavns kommune udgør de 20-29-årige en væsentlig højere andel af befolkningen. Der er færre ældre, hvilket gør at København har en yngre demografisk sammensætning og lavere gennemsnitsalder set ift. hele landet. Det er relevant at styrke indsatsen mod at nå de unge voksne som bor i byen, og en øget bevidsthed omkring hvordan vi som folkekirke skaber aktiviteter, gudstjenester og trospraksis som unge kan forholde sig til og gøre brug af. Det kræver et øget kendskab til ungdomskulturerne og til unges forhold til tro og spiritualitet. Netop forholdet mellem unges brug af kultur, hverdag og forhold til folkekirken og tro blev undersøgt i 2021 af Kirkerne på Vesterbro. 

Hvad er unges forhold til folkekirken?  
Undersøgelsen fra Vesterbro viser at mange unge voksne har en svag relation til folkekirken. Selv de, der ser sig selv som troende eller spirituelle, undgår i vidt omfang folkekirken som et sted, de kan få støtte, hjælp og inspiration til svære valg i livet og eksistentielle spørgsmål.  
 

Mange unge voksne i undersøgelsen har et forbehold mod at bruge folkekirken, og kun de færreste er åbne overfor at tale med en præst. Det skyldes både manglende bevidsthed om, at muligheden findes. Derudover kan det virke overvældende at skulle gå ind i en kirke for at søge hjælp til personlige tanker og bekymringer.  

Hver fjerde unge voksne siger, at det vil påvirke deres lyst negativt hvis folkekirken var afsender af et arrangement. Det begrundes bl.a. med frygten for, at prædikener vil være en del af arrangementet, fordomme om at arrangementer i folkekirken er kedelige og forældede og at folkekirken kan være ekskluderende for folk, der ikke ser sig selv som kirkegænger.  
Men der hersker også en nysgerrighed og åbenhed efter at udforske spørgsmål om livet, døden, tro og spiritualitet blandt mange unge voksne – og blandt dem har folkekirken et potentiale for at udgøre det rum, som mange unge voksne mangler i deres hverdag. Men hvordan gør vi?