Afskaffelsen af bededag har sneget en 
grundlovsændring ind ad bagdøren

For Københavns Biskop, Peter Skov-Jakobsen, der er medarrangør af konferencen, har det aldrig været selve afskaffelsen af en helligdag, der var det centrale. Det var derimod den magtforskydning i statens favør, som 
regeringen fik sneget ind ad bagdøren, ved at omfortolke §4 i grundloven. En paragraf, der sørger for balance i forholdet mellem kirke og stat, og som hidtil har betrygget biskoppen i, at vi i Danmark ikke har en statskirke, som under enevælden, men derimod en folkekirke. Sådan er det ikke mere: 

”Hvis nogen i dag ville spørge mig om religionsfriheden i folkekirken, har jeg for et år siden lært, at vi ikke længere er beskyttet af grundloven, for den demokratiske tradition jeg er født ind i, og som jeg har tillært 
mig og påskønnet, blev brudt,” siger han. 

I forbindelse med afskaffelsen af bededagen, argumenterede regeringen med, at man godt kan blande sig i folkekirkens indre anliggender, fordi man tidligere har gjort det med indførsel af vielser af mennesker med samme køn. Men den vurdering hviler desværre på en forkert antagelse, der er helt central: I tilfældet med indførsel af vielse af par af samme køn, var det et indgreb fra staten, som var til kirkens eget bedste. Det var ikke statens projekt, men kirkens projekt, der hvilede på en årelang debat, hvor alle kirkens parter var 
inddraget. Dette var i overensstemmelse med grundlovens paragraf §4, der siger, at staten skal understøtte kirken. 

Men ved afskaffelsen af bededagen, argumenterede regeringen med, at staten manglede penge til krigsmateriel. Altså var det et indgreb for statens skyld, og uden at kirkens parter var involveret, og det er ikke i overensstemmelse med ånden i grundlovens §4. Grundloven er med andre ord til fortolkning i statens 
favør, og det er konsekvenserne af denne magtforskydning, der undersøges ved konferencen. 

Læs programmet for konferencen her.

Kontakt: Pressechef ved Københavns Stift, Kristian Danholm tlf. 23255225