Nyheder
Nyheder

Sådan behandler vi klager over præster i Københavns Stift

Når en præst i folkekirken anklages for ikke at have levet op til de krav, der stilles til embedet, har vi fokus på to ting: at sagen bliver grundigt undersøgt, og at den anklagedes retssikkerhed sikres, skriver Peter Skov-Jakobsen, biskop i Københavns Stift.

Det er vigtigt, at vi lytter indgående til klageren, og at vi samtidig sikrer den anklagedes retssikkerhed, når vi behandler en klage over en præst i Københavns Stift, udtaler Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen.

Af Peter Skov-Jakobsen

I februar 2020 var folkekirken i Københavns Stift omtalt i Ekstrabladet. Avisen bragte en række artikler om en præst, der er anklaget for bl.a. at have intimideret konfirmander og håndteret en begravelsessamtale om et barns død yderst uhensigtsmæssigt.

Uanset om I er ansatte eller frivillige repræsentanter for folkekirken, er det ikke underligt, hvis I bliver forstemte over at læse om den slags i avisen. Der er meget at være glad for, hvad angår folkekirken. Men når folkekirken er årsag til historier som disse, kan det være svært at finde glæden frem. Måske har nogle af jer samtidig oplevet, at I er blevet spurgt til sagen i en forventning om, at I, som er engagerede i folkekirken, sidder inde med svar på spørgsmål, som det er naturligt at stille efter endt læsning.

Men der er ingen fyldestgørende svar i den nuværende situation. Og som I måske også har læst i avisen, er der ingen kommentarer fra mig eller stiftsadministrationen til sagen. For vi kommenterer ikke personsager og kommenterer heller ikke sager, der er ved at blive behandlet i vores system.

Det, jeg kan, er at orientere jer om, hvordan vi generelt agerer, når jeg modtager klager over en præst i Københavns Stift, og hvorfor.

Som biskop udgør jeg overordnet myndighed i Københavns Stift i forhold til præsternes ansættelse. Det betyder, at jeg går ind i en sag så snart, der kan rejses tvivl om, hvorvidt en præst har begået en tjenesteforseelse eller handlet uden for folkekirkens grundlag. Konkret betyder det, at præsten vil få tilsendt klagen, for at vedkommende skriftligt kan kommentere hændelsen. Hvis det er påkrævet med tjenstlige samtaler, beder jeg præsten møde op med bisidder. Sagsforløbet slutter med, at jeg på baggrund af oplysningerne i sagen træffer en afgørelse, som eventuelt kan indeholde tjenstlige pålæg. Præsten kan tage min afgørelse til efterretning eller indbringe den for Kirkeministeriet. Alle mine afgørelser om tjenesteforseelser kan forelægges højere myndighed.

Når der er tale om en personsag, er det vigtigt at have to ting for øje: at vi lytter indgående til klageren, og at vi samtidig sikrer den anklagedes retssikkerhed. Derfor hverken kan, vil eller må vi udtale os om den slags personsager i offentligheden. Det er vigtigt, at vi ikke bidrager til, at en person, der er anklaget for at have begået en tjenesteforseelse, stor eller lille, dømmes ved folkedomstolen.

Sager om tjenesteforseelser kan høre med til det at være en arbejdsplads. Det gælder i folkekirken, som på alle andre arbejdspladser. Derfor er det også vigtigt at spørge os selv, hvad vi kan gøre for at forebygge lignende sager. For selvfølgelig kan vi lære hele tiden. Vi skal i samarbejde med relevante organisationer og råd som præsternes arbejdsmiljøorganisation, Landsforeningen af Menighedsråd og Folkekirkens Arbejdsmiljøråd udvikle kirken som en moderne arbejdsplads, hvor der bliver taget professionelt fat om de problemer, der opstår. Det er en opgave, vi kun kan løfte i fællesskab og med hver vores rolle – som sogne, provstier og stift – gennem mere viden og de rigtige værktøjer.

Jeg ser frem til i tæt samarbejde med jer at arbejde videre med denne væsentlige opgave for folkekirken i Københavns Stift.