Nyheder
Nyheder

Vi skal lære af hinandens sociale arbejde

En ny kortlægning af sognenes sociale arbejde er en vigtig inspirationskilde til de nye menighedsråd. For selvom sognene har forskellige fokusområder, er udfordringerne ofte de samme, lyder det fra Simon Palmer, der er med i udvalget bag kortlægningen.

Simon Palmer, social-etisk udvalg, ser store perspektiver i kortlægningen af sognenes sociale arbejde.
Foto: Ulla Haahr
 

Af Ulla Haahr

- Det kom helt bag på mig, at der foregår så meget for de socialt udsatte i kirkerne. Det er både meget inspirerende og livsbekræftende.

Sådan siger Simon Palmer, der som medlem af Københavns Stiftsråds social-etiske udvalg har været med til at sætte kortlægningen af stiftets sociale arbejde i gang.

Det er blevet til rapporten ”Social-etisk arbejde i sognene i Københavns Stift”.

DE MEST UDBREDTE AKTIVITETER

56 sogne har deltaget i undersøgelsen. 

Sognene har faste indsatser. Her er de meste udbredte julehjælp (46 
sogne) og ældremøder (39 sogne).

Sognene har også løbende indsatser, der sættes i værk efter behov. De mest udbredte er hjemmebesøg (39 sogne), akut kontant nødhjælp (38 sogne) og samtaler med psykisk syge.

Simon Palmer er også medlem af Brønshøj menighedsråd, og for ham har det været en øjenåbner at få fakta på, hvor mange og hvor forskellige aktiviteter der er i kirkerne. For ofte ved man ikke i det enkelte sogn meget om, hvad der foregår i nabosognet, resten af provstiet eller stiftet.

"Der er så meget relevant viden at hente – og især lige nu, hvor alle de nye menighedsråd skal i gang. Det er oplagt at skele til andre kirkers områder, når man arbejder med vision for kirken eller blot overvejer nye aktiviteter," siger han.

Båret af ildsjæle

Rapporten viser også, at indsatser ofte er båret af ildsjæle blandt de frivillige: De bliver sat i gang og holdt i gang af enkeltpersoner eller grupper af frivillige med opbakning fra menighedsrådet. Det betyder, at de ikke er bredt forankret i menighedsrådet eller i medarbejdergruppen. Så når ildsjælen holder op, fordi vedkommende fx flytter eller går på pension, så er der stor risiko for, at aktiviteten stopper.

Det er en situation, som Simon Palmer kan nikke genkendende til.

"Det er jo en fælles udfordring, vi har i folkekirken. Vi deler problemet, men ved ikke hvad andre gør. Her kan det også være nyttigt at lære af hinanden," siger han.

Helt konkret kan det også være hjælp fra stiftets side i at få nye frivillige engageret og fastholde dem. Ligesom fælles tiltag om frivillige med stor mening kan tænkes på tværs af sogne og provstier.

Den åbne folkekirke

I rapporten bliver der også spurgt til, om sognekirkerne deltager i den offentlige debat for at tale de udsattes sag. Det er der ganske få, der gør. Det overrasker ikke Simon Palmer, for det passer med hans samlede billede af folkekirken: Man siger ikke en masse om det. Man er – og for alle.

SOCIALT-ETISK ARBEJDE

Definition: Sognenes indsats for at afhjælpe påtrængende sociale problemer for udsatte grupper. Begrebet inkluderer her, hvad man traditionelt kalder diakoni, men social-etisk arbejde er bredere end traditionel diakoni ved 
også at omfatte en indsats, hvor kirkerne engagerer sig i den offentlige debat for at tale de udsattes sag og/eller deltager i netværk med sigte på social-etisk arbejde.

 

"Det er tankevækkende, at der fx i Tingbjerg, hvor folkekirkens medlemstal er meget lavt, er mange sociale indsatser, som kirken står bag, bl.a. socialrådgivning. Det er for alle. For det er folkekirkens og kristendommens ånd – at være der for alle. Omvendt kan det næsten føre til en beskedenhed, hvor kirkernes store sociale arbejde ikke bliver synliggjort."

Og derfor bør kirkernes store sociale arbejde være mere synligt i den offentlige debat.

"For på den måde at vise at de udsatte mennesker er der – og der er et behov for støtte og hjælp til dem. Det er et spændende emne at diskutere, når vi på en fælles stiftsdag skal arbejde videre med rapporten, siger Simon Palmer.