NEJ-TAK TIL OVERBEKYMRING

På Frederiksberg er der fokus på at bruge tid og håndarbejde som en ressource for både trivsel og fællesskab, som er en del af folkekirkens sociale arbejde. I Rådgivningen er også en helt særlig broderiklub, der understøtter den meningsfulde selvforglemmelse, som håndarbejde kan skabe.

Hos Børns Vilkår i Valby sidder frivillige rådgivere i et stort lyst lokale med telefoner og computere. Sidste år henvendte over 60.000 børn og unge sig for at tale om det, der fylder i deres liv. 

”De, der kontakter os, kan fx sidde med følelsen af, at de ikke er gode nok. Den følelse opstår sjældent ud af det blå, og i samtalen går vi derfor, sammen med barnet, på opdagelse i, hvor følelsen kommer fra. Børnene tænker måske: "Hvorfor er det mig, der er forkert?”

Det fortæller børnefaglig konsulent i Børns Vilkår, Ida Hilario, der viser rundt i Børns Vilkårs fireetagers hus, der i lyse omgivelser emmer af overskud og optimisme.

”Vi viser barnet, at vi er tålmodige og nysgerrige, og så kommer barnet ofte selv med et forslag til, hvad der fx kan påvirke deres selvtillid.”

Den manglende selvtillid kan fx stamme fra at blive mobbet, holdt udenfor eller psykisk vold fra forældre, der har sagt, at man ikke duer til noget.

BørneTelefonens brugere er især børn i alderen 13-15 år, og den øvre aldersgrænse er 23 år, som er den øvre grænse for efterværn, den støtte, som unge med behov for hjælp til overgangen til voksenlivet, kan modtage fra det offentlige system.

På fem år er antallet af samtaler steget fra ca. 50.000 til 60.000. Ida Hilario fortæller, at tillid, både den, børnene har til sig selv, og den til andre, er et af de temaer, de støder på.

”Nogle af de børn, vi taler med, har ikke tillid til, at de vil blive forstået af deres forældre. I de situationer ser de ikke umiddelbart forældrene som en støtte og hjælp. De kan derfor stå alene med svære ting, og hvis de ikke oplever, at forældrene interesserer sig for dem, kan det betyde, at det svære bliver holdt inde, og så går de alene med det.”

BørneTelefonen registrerer alle samtaler under emner, og i 2022 var ’Forholdet mellem barn og forældre’ nr. 1 på top-10 med 14,9 %. Som nummer 2 kommer Kærlighed/forelskelse med 14,2 %.

Ida Hilario understreger, at når børn og unge kontakter BørneTelefonen, så er det en tillid, de viser, og den tillid skal man passe på og værne om.

Det vigtigste for de børn og unge, der kontakter BørneTelefonen, er, at de føler sig taget alvorligt. Ida Hilario, som tidligere har været frivillig rådgiver og stadig rådgiver indimellem, fortæller, at det at blive taget alvorligt er et vigtigt udgangspunkt, hvis børn og unge skal tro på, at det er muligt at ændre på deres egen situation.

OVERVÅGER PÅ FIND MY IPHONE

I en rapport fra Børns Vilkår sidste år om, hvad børn egentlig ønsker fra deres forældre, kom det frem, at børnene selv anbefaler, at forældrene skal vise mere tillid:

”Tillid er næsten en valuta. Børnene oplever, at de kan investere og vise forældrene, at de er til at stole på, og så får de automatisk mere line. Men omvendt generer det, hvis forældrene er overbekymrede og nærmest overvåger børnene på apps og Find My Iphone og hele tiden sms’er og tjekker,” fortæller Ida Hilario.

Børnene forklarer også her, at når de har gjort en masse for at opnå forældrenes tillid, så kan et enkelt fejltrin betyde, at de kommer tilbage til nul, og forældrene siger: Du må ikke alligevel.

”Det, børnene efterlyser, er, at forældrene vil forstå baggrunden. Fx hvad skete der, siden du ikke kom hjem kl. 22. Børnene ønsker, at forældrene kan sætte sig i deres sted, når noget går galt, før de laver en ny regel.”

BørneTelefonen er en videreudvikling af det hedengangne og populære radioprogram ”Tværs,” hvor socialrådgiver Tine Bryld i 70’erne skabte revolutionerende nye normer for at tale med børn i telefon om deres problemer og svigt. I dag er BørneTelefonen stadig en telefon, og ud over sms og brevkasse oprettede man i 2011 en chat, som langt de fleste bruger. Her skriver børnene, hvad der plager dem, og rådgiveren svarer i en chat-tråd på computer. Det er samtaler, som der skal være god tid til. Det er vigtigt, at rådgiveren signalerer tålmodighed.

”Man taler om et begreb inden for chatrådgivning, der hedder "accelereret intimitet." Det dækker over, at børn og unge oplever, at de virkelig er anonyme, og at det er dem, der har kontrollen over samtalen. Det skriftlige gør, at de føler sig ekstra sikre, og at de selv kan bestemme over samtalen. De behøver ikke at skrive, at de græder, for det kan vi ikke høre på dem. Det er modigt, at de kontakter en fremmed på BørneTelefonen og betror sig. Tænk, at de børn har den tillid.”

Børn ringer også ind om klima, krig og konflikt i verden, og de spørger: ”Hvad er meningen med det hele. Hvordan kan jeg leve mit hverdagsliv og gå på cafe og købe kaffe, når verden er, som den er med krig og terror?”