RÆK UD - et teologisk perspektiv
Af biskop Peter Skov-Jakobsen
Ræk ud! Vi er ikke alene.
Måske møder vi tilværelsen med en følelse af utilstrækkelighed eller er der skam i luften?
Vi står foran det ene valg efter det andet og kan ikke komme bort fra frygten for at falde ind i fremtiden og ødelægge alt!
Det snører sig sammen i mig og jeg er ufri. Bange!
Der er noget med vores måde at leve på, der lukker os inde.
Vi taler om venlighed, tålmodighed, barmhjertighed og retfærdighed, og vi opfører os som om intet er helligt. Vi opfører os som om alting kun handler om mig. Som om vi ikke er dybt afhængige af hinanden.
Engang var der et menneske, der satte kærligheden i centrum. De kaldte ham Jesus. Han pegede altid på deres afhængighed af Gud. Ikke for at de skulle blive fremmede, men for at de skulle være hjemme i livet. De skulle overvinde deres angst. De skulle lytte til hinanden. De skulle være frie.
Han sad ikke og ventede på, at de kom til ham, og at de mødte op med et perfekt sprog og perfekte handlinger. Han insisterede på relationer. Han havde ikke erklæret solen krig. Han plyndrede ikke tilværelsen. Han levede af solens godhed og gavmildhed. Han overså aldrig den godhed, som er tilværelsens egentlige hemmelighed.
De turde handle, tænke og føle, når han dukkede op. Han kom som en fremmed, og pludselig turde de leve. De tænkte nyt. De overvandt skam og skamløshed. De længtes pludselig efter de andre. Han var ikke en sort sol. “Ræk ud for himlens skyld”, var det som om han sagde og tilføjede “men mest for jeres, jordens og universets skyld”
RÆK UD – lad os starte den teologiske samtale her
Af provst Michael Krogstrup Nissen
Kirken må hele tiden besinde sig på, hvem den er, og hvor den er på vej hen.
Kirken har noget på sinde. Den vil gerne bidrage og gøre en forskel i samfundet og i menneskers liv.
Kirken vil gerne række ud, som vi gør det i projektet RÆK UD, hvor vi har etableret et arbejdsfællesskab på tværs i Københavns Stift.
Med projektet følger behovet for, at vi taler sammen om, hvad kirke er. At vi taler sammen teologisk i en samtale, der involverer alle, der er kirke sammen.
Det er håbet, at følgende teologiske refleksioner kan understøtte en teologisk samtale om RÆK UD, så kirkens praksis understøttes af den teologiske samtale.
- Det er også kirkens opgave at være i tjeneste for dem, der er længst væk fra kirken. At række ud er gudstjeneste i handling. Det er praksis gennem nærvær på udebane, fordi Gud har en særlig veneration for det at være på udebane.
- Mennesker har brug for det kristne budskab som aldrig før, og vi er som kirke nødt til at finde vej til dem, der ikke kommer til os. Det er vores opgave at forkynde på en måde, så budskabet bliver hørt. Det er vores opgave at bidrage til den enkeltes liv og vores fælles liv.
- Guds åbenbaring i verden er dynamisk, grænsekrydsende og finder hele tiden sted.
- Kristendommen må altid kontekstualisere sig for at være relevant. Det ligger i kirkens DNA og gudsbegrebets DNA at række ud. Gud er ikke en, der har nok i sig selv. Gud vil kontakten. Derfor skal også kirken ville kontakten for at være en levende, relevant og bidragende kirke. Ikke for at være belærende eller bedrevidende, men for at lytte og samtale. For at skabe mødesteder, mening og håb.
- Kirke er noget, vi er sammen. Kirke er et inkluderende "vi." Kirke er fællesskab, der kan rumme forskellighed og uenighed. Kirken, herunder RÆK UD, er et forpligtende arbejdsfællesskab.
- Kirken må tænke og handle og eksperimentere, så den kan finde ud af, hvordan den er og bliver relevant.
- Vi må lade os inddrage i Guds rækken ud mod verden og have modet til at gøre det på nye måder.
- Vi må have teologien og den teologiske samtale med.
- Vi må lægge øret til jorden og lytte os ind til, hvad Gud har gang i i vores verden i dag og sammen overveje, hvad han mon vil, at vi skal gøre sammen med ham.
- Kirken må reflektere og praktisere, at Gud bliver menneske i Kristus ved autentisk tilstedeværelse: Som et inkluderende fællesskab i troen på Kristus, der er med til at styrke fællesskabet mellem alle mennesker.
- Teologisk refleksion over pastoral praksis kan fremme menneskelig kreativitet, nære håb og mening for vores by.
- Hvad er konteksten i teologien? Det er fristende at svare abstrakt og understrege vigtigheden af at være bevidst om konteksten. At den er en slags medvidenhed. Konteksten består imidlertid af et levende materiale. Den spiller sammen med mennesker i deres sociale, historiske og kulturelle sammenhæng.
