RESUMÉ
Kirkoeira er et bevægelsestilbud i kirkerne til børn i indskolingen og mellemtrinnet cirka 6-11 år. Her kan børn med krudt bagi blive mødt af noget helt nyt i det kirkelige rum, som rækker ud til dem, der elsker at bruge kroppen. Hvor børnekorene særligt fanger pigernes interesse, så er Kirkoeira et forsøg på at fange drengenes og de børn, som gerne vil blive gode til noget, der er lidt anderledes: Kirkoeira.
Navnet antyder, at den brasilianske kampsport capoeira er udgangspunktet og inspirationen til aktiviteten. I kirkerummet skal der nemlig kunne leges, sparkes, trænes, danses og synges på en måde, som ikke er set før. Capoeira rummer netop dette syn på mennesket, der er både krop og sjæl, individ og fællesskab. Med capoeira i kirken, Kirkoeira, skaber vi en ny måde at bruge rummet på med krop og stemme og giver det videre til børn i bevægelse.
BRUGERPROFIL – hvad er deres behov?
Forestil dig Louis på seks år. Han er lige begyndt i skole og SFO. Forestil dig også Albert på ti år, som går i fjerde klasse og i klub. De har det til fælles, at de er kasketdrenge og skater eller øver sig på løbehjul ligesom mange af de andre børn på deres alder. De er ikke de store fodbolddrenge og mangler noget andet at gå til. De overvejer karate eller en anden form for sport, fordi de elsker at bevæge sig og blive gode noget, der er sejt.
Kan kirken blive et sted for dem? Umiddelbart slet ikke, men rækker vi ud med noget, der kan overraske dem, så bliver det stort!
IDÉ – Hvad skal der ske?
Drenge og børn i den alder skal imødekommes med et nyt tilbyd fra kirken om at gå til Kirkoeira. Det er kort sagt den brasilianske kampsport capoeira nu i kirkerummet. Med en professionel capoeirainstruktør og en fra kirkens personale (f.eks. en præst og/eller en kirke- og kulturmedarbejder) som er vært. I kirken skal børnene gå til capoeira i en let tilpasset form, så rum og sport taler sammen, så at sige.
Capoeira kommer fra Brasilien og er et led i slavernes oprør. De kunne ikke forsamles og kamptræne, men de kunne synge, danse og bevæge sig, så det gjorde de. Og uden det blev opdaget, stod de sammen i fællesskab og skabte et slaveoprør mod undertrykkelsen, så de blev frie. Capoeira taler ud fra den fortælling i et dansende, legende, fysisk sprog, som kan vække følelser af glæde, vrede, kampgejst og virkelyst. Der skal simpelthen gøres plads til grin og meget mere bevægelse i kirkens rum i form af træning og akrobatik.
I Kirkoeira skabes en magisk atmosfære, hvor både krop og sjæl styrkes. Når man går til Kirkoeira, så bliver man god til noget. Øver sig på sine skills, som kan være mange ting: Gå på hænder, slå vejrmøller, synge, spille musik, lave høje spark i luften, battle mod hinanden, der på capoeirasprog er at spille mod hinanden. Det hele er show-off og giver energi og glæde for hele fællesskabet.
Fire nøgleord er centrale:
1. Krop: Repetition til mestring – om igen og igen, for det er godt at øve sig og blive god til noget
2. Fællesskab: Man bakker hinanden op, klapper og hepper og kæmper uden at vinde, for det er ikke det, der er fokus. Fokus er fællesskabet og den energi, der ligger her
3. Rummelighed: Man er god nok, uanset hvor dygtig man er. Man har respekt for hinanden
4. Ritual: Der er noget rituelt og næsten meditativt i opvarmningen og bevægelsesformerne. Og ritualer kender kirken også, så over tid kan det finde hinanden i en kirkelig form
PERSPEKTIV
Hvordan skaber aktiviteten værdi hos dem, der deltager?
Børnene finder et fællesskab med kirken som rum og ramme på en helt ny måde. Børnene vil opleve, at de bliver mødt af åbne arme af kirkens personale og professionalisme ved en instruktør, som ved, hvad han/hun gør. De lærer at bruge deres krop og stemme med en målsætning, og de bliver bedre og bedre for hver gang.
Kirken bliver pludselig et sejt sted, hvor man gerne vil hænge ud efter skole og øve sig i nogle nye tricks og skills, der også giver street-credit i skolegården.
Fællesskab og sammenhold er nøgleordene her og ikke mindst også bevægelse og fysisk træning – endda i et kirkerum!
Det vil være banebrydende for både børn og forældre, at kirken rammesætter netop noget her.
Hvordan bliver vores relation tættere gennem idéen?
Der er tale om en fordomsnedbrydende aktivitet for dem, der ikke før har brugt kirken aktivt. Mange børn og forældre kan tro, at kirkens rum kun er til stilhed og stillesiddende aktivitet, måske krydret med korsang og orgelmusik. Men i Kirkoeira bliver der vendt op og ned på dette. Relationen mellem kirken og børn/familier vil blive styrket af dette nye greb om, hvordan man også er kirke. Vi rækker ud med noget helt nyt og anderledes, som skaber et nyt og anderledes fællesskab.
PRODUKTION:
Hvor, hvornår – og hvad med tilmelding?
Kirkoeira foregår i kirkerummet og/eller ude på kirkepladsen en hverdagseftermiddag, f.eks. kl. 16.30-17.30. Børnene går selv derhen efter klub, afleveres af en forælder, hvis de går i SFO, eller hentes af en tutor/storebror (nye eller gamle konfirmander, som får lidt penge for det).
Der er tilmelding, og det må meget gerne være gratis, så alle uanset social baggrund kan være med. Kirkoeira skal foregå i fire kirker i fire provstier for på den ene side at få ekstern gennemslagskraft og på den anden side få et internt arbejdsfællesskab, hvor udvikling, afvikling og evaluering har fokus.
Hvordan kommer børn og deres familier gennem brugerrejsen på en let måde FØR – UNDER – EFTER oplevelsen?
FØR:
Hvordan opdager deltagerne aktiviteten?
- Annoncering på sociale medier, print, nyhedsbrev, lokalforeninger, biblioteker, omtale i lokalaviser og meget gerne besøg på skoler, hvis vi får lov.
Hvad er de vigtigste ting, de skal vide om aktiviteten?
- Det er fedt, det er sejt, det er masser af træning og bevægelse, og så er det fællesskab!
Hvordan bliver det let for dem at beslutte, om de vil deltage?
- Det er gratis, og der er tilbud om, at de kan blive hentet af en tutor/storebror, så forældrene kan blive på job, indtil de skal hentes.
Hvad er de vigtigste ting, de kan forvente sig af oplevelsen?
- De bliver gode til noget, der er megasejt.
- Alle kan være med.
Hvor kommunikeres det bedst?
- Fælles og ens markedsføring i de fire kirker i de fire provstier, som er med.
- Skole/hjemmeside/Facebook/Instagram/plakater i byrummet.
- Mund til mund.
UNDER:
Hvem tager hånd om dem, når de ankommer?
- Vært fra kirken: præst, kirke- og kulturmedarbejder, kirketjener, frivillig
Hvem styrer aktiviteterne?
- Professionel capoeirainstruktør
- Kirkens vært
Skal de have forplejning?
- Sodavand og myslibar – noget energiholdigt
Hvordan slutter oplevelsen på en god måde?
- Rituelt samvær, håndtegn, kampråb!
EFTER:
Hvordan sikrer I, at de kommer igen?
- Det er et holdkoncept. De skal have en sms fra tutor/storebror om, at vi ses igen.
Hvilken kontakt vil I gerne have med deltagerne frem til næste oplevelse?
- Det er et holdkoncept. De skal have en sms fra tutor/storebror om, at vi ses igen.
Hvem skal bygge hvilke relationer med hvem?
- Børnene indbyrdes og kirkens værter samt instruktøren.
- Internt vil der være et arbejdsfællesskab, hvor vi mødes på tværs af kirker og på tværs af provstier.
Hvad skal der til, for at konceptet får gennemslagskraft?
Capoeirainstruktøren skal ansættes i stiftet eller på tværs af f.eks. fire provstier, hvor fire kirker har et hold. Således bliver der skabt et internt arbejdsfællesskab og en fælles markedsføring, som har intern såvel kom ekstern gennemslagskraft. Udvikling, afvikling og evaluering på tværs af stiftet er guld i denne sammenhæng og kan skabe en ny og bæredygtig organisation.
Det er gratis at deltage, fordi folkekirken betaler.
Det kræver en ændring af vores mindset for, hvordan kirken kommunikerer – at vi handler i stedet for at tale – at vi skal acceptere at give lægfolket krop og stemme tilbage!
Denne opgave klarer vi bedst ved at arbejde sammen og række ud til nye brugere.
