I et samfund er tillid altafgørende for det gode liv
I et samfund er tillid altafgørende for det gode liv. Tror vi på dem med magten? Jeg spørger ikke, om vi er enige, men har vi tillid til, at de tager deres beslutninger ud fra saglige standpunkter? Det gælder myndighederne, politikerne, dommerne, politiet og såmænd også vores forældre.
Vi kender alle mennesker, der bygger et løgneunivers op. De sætter lus i skindpelsen og sætter mennesker op mod hinanden. De lyver om deres modstander. De får en til at gribe ud efter mistilliden og forbeholdenheden. De lader en mærke, om man tror på tilliden og talens åbenhed og insisterer på den.
Tillid er livsnødvendig i et demokrati. Selv min modstander må jeg have tillid til.
Tillid gør os både rige og lykkelige, viser forskningen. Når tilliden forsvinder, skal der arbejdes hårdt for at få den genetableret.
Lige nu fylder konflikt og krig meget. Der er krig i Mellemøsten og i Ukraine. Danske officerer er involveret i at træne ukrainske civilister og gøre dem til soldater. Folkekirken er også involveret i dette arbejde, for feltpræster besøger jævnligt de udsendte. Dyk ned i bladet og læs om dette arbejde.
På landets hospitaler står folkekirkepræster også til rådighed for samtaler, ikke alene med dem, der er ramt af sygdom, men også med pårørende og ansatte. Få et indblik i dette i hospitalspræstens dagbog i Gejst.
I bladet er der også artikler om, hvordan folkekirken hele tiden udvikler sig for at være vedkommende i samtiden. Der er mange, som er åndeligt søgende, men som har lyst til at møde troen på en anden måde. Fx gennem kirkeyoga eller pilgrimsvandring. For tro kan også opleves fysisk og kropsligt, tro handler ikke altid om ord.
Ord er også væsentlige – og kirkens sprog kan være en mærkelig mundfuld, hvis ikke man færdes hjemmevant i det. Derfor er der i bladet en guide for nybegyndere til det helt særlige sprog, der bruges i kirken.
Gejst er et gratis magasin, som du kan samle op i kirken, når du skal til bryllup eller dåb, gudstjeneste eller koncert. Giv det gerne videre til familie, venner og bekendte.
’Forbliv tillidsfuld.’ Sådan slutter den tyske nyhedsvært Ingo Zamperoni altid sine nyhedsudsendelser af. Efter at have afleveret nyhederne fra alverden, ofte med et hjerteskærende og truende indhold, er det, som om han insisterer på tilliden efter at have ønsket seerne et godnat. Om det er et ønske, eller det er en formaning - jeg ved det ikke, men han kan ikke komme ud af udsendelsen på anden måde, og mig sender han i hvert fald i seng med et insisterende håb, nemlig at tilliden skal man insistere på.