Søndagen inden påske ankommer Jesus og hans venner (eller disciple) til Jerusalem, som allerede dengang var en vigtig by for det jødiske folk. Jesus fejrede påske, fordi han var jøde. Det var så at sige jøderne, der "opfandt" påsken.

Jesus rider ind i Jerusalem på et æsel, og Jerusalems indbyggere modtager ham som en konge. Men konger ridder jo som regel på heste eller kameler. Jesus valgte at ride på et æsel - et arbejdsdyr, som helt almindelige bønder ridder på. Jesus ville gerne fortælle folk, at han ikke var en almindelig konge med soldater, guld og luksus.

I Jerusalem var der mange mennesker, der var trætte af Jesus og ville have ham skaffet af vejen. Det vidste Jesus godt.

Skærtorsdag samler Jesus sine venner for at fejre påske med dem. De spiser det traditionelle påskemåltid sammen - men Jesus ved, at han skal dø. Han ved også, at det er en af hans venner, Judas, der vil forråde ham. Judas har lavet en aftale med Jesus' fjender om at "stikke" Jesus mod betaling.

Under måltidet deler Jesus brødet og vinen med sine venner. Det er derfor, man til gudstjeneste i dag holder nadver.

Senere vasker Jesus sine venners fødder. Det er et tegn på ydmyghed. "Skær" er et gammelt dansk ord for "ren". Skærtorsdag betyder altså "ren" torsdag.

Efter måltidet afslører Judas sig selv som forræderen. Han giver Jesus et kys - så ved de romerske soldater med sikkerhed, at Jesus er manden, de skal tage til fange. De fører Jesus væk, mens Jesus' venner flygter.

Jesus bliver dømt til døden. Judas indser, hvad han har gjort, skammer sig og begår selvmord.

Langfredag kommer efter skærtorsdag og to dage før påskedag. På denne dag markerer vi, at Jesus blev tortureret og døde på korset, hvorefter han blev begravet i en klippehule. Mange gudstjenester denne dag er stillegudstjenester eller gudstjenester uden prædiken. Der flages på halvt, for det er en sørgedag.

Langfredag er "lang", fordi den er trist og alvorsfuld. På tysk kaldes dagen "Karfreitag", som betyder "klagedag". På engelsk kalder man langfredag for "good Friday" - de tager forskud på glæden Påskedag, hvor Jesus genopstod.

Påskemorgen opstår Jesus fra de døde. Nogle kvinder besøger graven. De ser, at stenen foran klippehulen er væk, og at Jesus ikke ligger derind længere. Graven er tom bortset fra "ung mand i hvide klæder", som fortæller dem, at Jesus er opstået fra de døde.

Kvinderne skynder sig tilbage for at fortælle det til Jesus' venner. I dag fejrer vi, at livet vandt over døden, og at håbet ikke er forbi, selv når alt ser mørkest ud. Påskedag er kristendommens største festdag.

2. påskedag er mandag - dagen efter påskedag. Her hører vi om, hvordan nogle af Jesus' venner møder Jesus og med egne øjne kan se, at han er genopstået. To af dem møder en fremmed mand på vejen mod en by, der hedder Emmaus. De genkender ikke manden, men da de spiser frokost med ham, går det op for dem, at den fremmede mand er Jesus. 

Vi har hørt om genopstandelsen, men det kan være svært at fatte. Sådan var det også for Jesus' venner.