Den store guide til gudstjenesten
1 - Indgangsmusik
Organisten spiller et stykke instrumentalmusik. Dette kaldes også et “præludium”. I højtiderne passer musikken ofte til anledningen. Betragt organisten som en form for DJ, der er god til at sætte stemningen.
2 - Bøn
Kirkesangeren eller en frivillig fra menigheden læser dagens første bøn højt. Herefter har du knap ti sekunder til at varme stemmen op inden den første salme.
3 - Salme
Gudstjenestens første salme er ofte en årstids- eller morgensalme. Præsten udvælger søndagens salmer i samarbejde med organisten. Ofte vil salmerne have en forbindelse til søndagens bibeltekster og til præstens prædiken.
4 - Hilsen
Nu er det endelig præstens tur til at bestille noget. Først vender præsten sig mod dig og de andre kirkegængere og siger: “Herren være med jer.” Det besvares – syngende – af alle andre med et: “Og Herren være med dig.”
5 - Bøn
Herefter vender præsten sig mod alteret igen og læser en bøn, som igen besvares syngende med et “Amen”. Denne bøn kaldes “kollekt” – ikke som “collect” på engelsk, men “kollekt” som i noget, der er kollektivt.
6 - Læsning ↑
Indtil nu har du haft det lækkert på de über-komfortable kirkebænke, men nu skal du på arbejde. Vi står op i kirken for at vise respekt for noget, der er særligt vigtigt. Det skal du fem eller seks gange under en gudstjeneste. Se efter pilen ved hvert punkt i denne guide.
7 - Salme
Du får odds 1.6 på, at salmen er skrevet af Grundtvig.
8 - Læsning ↑
En gudstjeneste har enten to eller tre læsninger. En fra Det Gamle Testamente og så en eller to læsninger fra Det Nye Testamente.
9 - Trosbekendelsen ↑
Når vi siger trosbekendelsen, erklærer vi, at vi tror på Gud, Jesus og Helligånden. Trosbekendelsen er lige så gammel som Grauballemanden (cirka to tusind år), og man skal ikke tage den alt for bogstaveligt. Det er en tekst, som oprin- deligt blev formuleret for at adskille forskellige kristne retninger fra hinanden, dengang den kristne kirke var meget ny.
Trosbekendelsen omtaler fire meget centrale elementer i kristendommen: Faderen (Gud), Sønnen (Jesus) og Helligånden, som tilsammen udgør treenigheden. Treenigheden er ikke nem at forstå. De fleste klarer sig fint uden at være helt 100 % med på konceptet.
Vær opmærksom på, at man i nogle kirker synger tros- bekendelsen. Find side 795 i salmebogen frem, hvis du husker som en guldfisk.
10 - Salme
Endnu en salme, du aldrig har hørt før.
11 - Læsning ↑
Denne læsning er en form for oplæg til præstens prædiken. Den er altid fra et af Det Nye Testamentes evangelier.
De fire evangelier i Det Nye Testamente er skrevet af enten Matthæus, Markus, Lukas eller Johannes. Evangelierne beskriver Jesus’ liv og er derfor særligt vigtige. Det er nemlig Jesus’ ord og handlinger, der betyder mest i kristendommen. Derfor bliver Det Nye Testamente også ofte oversat til “Den Nye Aftale”, for Jesus’ liv og død ændrer på det forhold mennesker har til Gud sammenlignet med det i Det Gamle Testamente.
12 - Prædiken
Optimalt set er præstens prædiken teologisk TedTalk, hvor dagens tekst fra Det Nye Testamente bliver fortolket og forklaret, så den giver mening for et moderne menneske i det enogtyvende århundrede. Den gennemsnitlige prædiken varer ti til femten minutter.
13 - Bøn
Præsten bliver på prædikestolen og beder kirkebønnen, som giver præsten mulighed for at bede for nogle specifikke eller aktuelle problemer i sognet eller ude verden.
14 - Nadver
Når du deltager i nadveren, udfører du en handling, som Jesus selv har været en del af. Faktisk var det Jesus selv, der opfandt (indstiftede) nadveren. Mange ser derfor nadveren som den bedste måde at skabe en fysisk, konkret eller sanselig kontakt med troen på Gud og Guds søn, Jesus. Gennem et ritual som nadverritualet kan vi gøre det abstrakte håndgribeligt og mere nærværende.
- Som optakt til måltidet beder præsten en bøn kaldet en “nadverbøn”. Erfarne kirkegængere ved, hvornår man skal svare “amen” eller “O Hosianna”, og de kan sikkert også salme 439 udenad. Alle andre bladrer febrilsk i salmebogen (tjek side 798)
- Derefter kommer verdens mest berømte bøn, Fadervor (tjek side 802 i salmebogen, hvis hukommelsen svigter).
- ↑ Alle rejser sig, når præsten læser “indstiftelsesordene”. Indstiftelsesordene beskriver, hvordan Jesus opfandt det ritual, vi kalder for nadver. Indstiftelsesordene indeholder derfor direkte citater fra Jesus, og derfor skal man stå op, når de bliver læst højt.
- Hvis du har lyst til at deltage i nadveren (ingen tvang), kan du gå op til alteret. Nogle gange er der kø for at komme til alters, men alle, der har lyst, får lov. Hvis knæene kan holde til det, så knæler man ved alteret, hvor præsten udleverer en “oblat”, som er et meget lille og meget tørt stykke brød. “Dette er Jesu Kristi legeme”, siger præsten, som dermed henviser til påskefortællingen fra skærtorsdag, hvor Jesus selv delte brød og vin ud til sine venner og bad dem om ikke at glemme ham efter hans død. Dernæst skænker præsten et lille glas portvin (eller saft til dem, der ikke drikker alkohol) og siger “dette er Jesu Kristi blod.”
Til sidst siger præsten et par ord, og man kan rejse sig og gå ned til sin plads i kirken igen.
15 - Bøn
Præstens sidste bøn hedder passende nok “slutningskollekt”. Menigheden runder af med et sunget “amen”.
16 - Velsignelse
Præstens sidste tjans er at lyse velsignelsen. Og så skal man stå op. Velsignelsen er i al sin enkelhed bare præstens måde at ønske dig alt det bedste og fortælle dig, at Gud pas- ser på dig.
17 - Salme
Dagens sidste salme, så giv den gas.
18 - Bøn
Ligesom ved indgangsbønnen i begyndelsen af gudstjenesten er det en kirkesanger eller et medlem af menigheden, der læser udgangsbønnen. Vent lidt med at tage jakken på.
19 - Udgangsmusik
Organisten er konservatorieuddannet og vil så gerne vise sine evner frem. Nyd den skønne musik (et “postludium”), mens præsten stryger mod kirkedøren for at sige pænt far- vel til kirkegængerne på vej ud.