Familiens forandring
GEJST ser nærmere på familien: Hvordan har familien forandret sig? Er kernefamilien udfordret? Og hvordan går det med de nye roller i bonus-, pap-, regnbue- og bedsteforældrefamilien?
Det undersøger vi i årets tema.
Vi er alle født ind i en eller anden slags familie, og den regnes som en hjørnesten i vores samfund. Nogle taler om kernefamilien som en god og gennemprøvet familieform, men faktisk har der op gennem historien eksisteret mange forskellige familieformer.
“Fra omkring 1900 og frem til 1960’erne bliver den borgerlige familie gradvis udbredt i befolkningen. Manden havde forsørgerrollen, og kvinden var husmor,” indleder professor i barndoms- og uddannelseshistorie Ning de Coninck-Smith i en række nedslag om familiens historie siden år- hundredeskiftet.
“Gradvist begynder en modernisering af familien, efterkrigstidens inspiration fra USA betyder moderne maskiner: køleskabe, støvsugere og vaske- maskiner, som bliver en fantastisk lettelse. Familien er nu sammen i fritiden, den er ikke længere et arbejdsfællesskab,” fortsætter Ning de Coninck-Smith fra kontoret på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.
“Børnearbejdet forsvinder gradvist, og det er skolens fortjeneste. Fra omkring 1900 skal børn gå i skole hver dag, og skoletiden sættes markant op. I byerne kom børn i skole midt på dagen og kunne derfor ikke længere arbejde, men det var noget andet på landet; her fortsatte børnearbejdet til efter Anden Verdenskrig. Den borgerlige barndom bliver almengjort via skolen. Men arbejderbørnene havde det hårdt; det kan vi jo læse i Tove Ditlevsens erindringer.”
Husmorrollen på lossepladsen
En af de ting, der har overrasket Ning de Coninck-Smith er, at kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i 50’erne, særligt gjaldt de ældre, gifte kvinder.
“I midten af 1960’erne, var tre fjerdele af brudene under femogtyve år – og hele tyve procent under tyve første gang de indgik ægteskab. Kvinderne fik også færre børn end deres mødre. De børn var relativt hurtigt af vejen, når de først var begyndt i skole som syvårige. Så de midaldrende kvinder havde ifølge deres samtid et overskud, der passede med, at samfundet havde brug for arbejdskraft.”
“Mange kvinder kom på fabrik, men der sker et kæmpe skift, da kvinderne kommer ind på læreruddannelsen, som bliver det store trækplaster. Det var den brede befolknings svar på at komme på universitetet, som jo var forbeholdt overklassen.”
Storken på pension
Den helt store samfundsændring sker, da “storken går på pension”:
I 1973 bliver aborten sat fri, og i de første år giver det en eksplosion i antallet af aborter. “Ungdomsoprøret og den nye kvindebevægelse i 1960’rne og 1970’erne spillede også ind, men ændringerne i familien skyldtes i lige så høj grad, at kvinderne i stigende grad fik uddannelse primært som lære- re, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere. Der var i hele landet tydeligvis en modtagelighed over for Rødstrømpebevægelsen og dens krav om ligestilling mellem kønnene.” Ning de Coninck-Smith har dog denne kommentar til udviklingen: “Man har siden hen påvist, at ungdomsoprøret var konservativt, når det handlede om kønsroller. Pigerne lavede te til revolutionen, og mændene tog for sig af retterne, og de profiterede på det friere sex-liv.”
“En mindre gruppe flytter i kollektiv, men de fleste vil helst finde den eneste ene og lave familie. I boligen begynder man at bygge tæt og lavt som i Albertslund. Man laver store køkken-alrum, hvor det handler om at komme hinanden ved. Mors område, køkkenet, er ikke længere bare hendes domæne.”
I 1991 indlemmede Danmarks Statistik nye familietyper i statistikkerne, og i dag er der femogtredive forskellige familieformer.
“Verden ændrer sig, og familie-definitionen er ikke bare en biologisk konstant størrelse, det er en social og kulturel størrelse, som vi forvalter forskelligt til forskellig tid. Man begyndte at anerkende homoseksuelle par som ægtefolk, og senere kom de transseksuelle og også regnbuefamilien, (børnefamilier, hvor mindst en af de voksne har en anden seksualitet end den heteroseksuelle, red.). Og det stigende antal skils- misser betød, at man begyndte at anerkende, at det stadig var en familie, selvom der ikke var to voksne.”
Bedsteforældre det ny guld
“Det er markant, at bedsteforældre i dag går ind og bliver en fast bestanddel af småbørnsfamilierne. Vi har nu generationer af børn, der ikke bare har deres forældre hele livet, men også deres bedsteforældre: Nogle har tilmed også deres oldeforældre,” forklarer Ning de Coninck-Smith.
Bedsteforældre flytter i retning mod deres børn – tidligere var det måske snarere omvendt, om det så indebærer en flytning helt fra Nordjylland til Sjælland og København, flytter de tættere på de yngre generationer. Bedsteforældre er sunde og friske, og nogle går på pension allerede i begyndelsen af 60’erne. “For halvtreds år siden var der ingen, der forestillede sig, at bedsteforældrene kunne gå ind og aflaste børnefamilien. Det skyldes, at vores sundhedstilstand er så relativ god, og at generationsafstanden er blevet mindre. Den nye bedstefar kan også noget særligt, fordi han blev trænet, da han selv havde små børn, det er nemt og selvfølgeligt for ham at skifte en ble og smøre madpakker. Det ændrer ikke ved hans maskulinitet. Han er den nye bedstefar-rolle.”