Farrollen under lup
Farrollen kommer ikke altid helt af sig selv, når kvinden er gravid. Nogle mænd har svært ved at føle den glæde og begejstring, som deres partner lægger for dagen. Og de kan også føle sig skamfulde over det. Men ved at dele tankerne med andre mænd bliver farrollen mere overskuelig.
Vi har altid beskæftiget os med farrollen. Hvad vil det sige at være far, og hvilken rolle spiller faren i familien og i børnenes liv. Gennem tiden har denne rolle ændret sig betydeligt.
En af dem, der ved mest om mande- og farrollen i Danmark, er psykolog og forfatter Svend Aage Madsen. Han fortæller, at når man går tilbage til antikken og den græske mytologi, findes der flere eksempler på fædre, som ofrer deres børn for egen vindings skyld. Tænk bare på Uranos, som spærrer en stor del af sine børn inde i underverdenen dybt inde i jorden, mens resten af børnene skal forblive i deres mor Gaias indre. Eller på Kronos, Uranos’ yngste søn, der slugte sine børn. Begge fædre skaffer sig af med deres børn af frygt for, at de skal overtage deres magtfulde positioner.
Med den nye farrolle følger mange forventninger, både fra manden selv, fra partneren og fra samfundet. Og hvordan er det lige, man forholder sig til det, hvis man ikke har nogen forbilleder, eller nogen man kan spejle sig i, hverken i det private eller i kulturen? Eller nogen at tale fortroligt med om det?
I Det Gamle Testamente sættes Abraham på en umenneskelig prøve af Gud, da han bliver prøvet på sin tro og skal ofre sin søn Isak. Gud griber heldigvis ind – og Abraham ofrer ikke sin søn.
Videre til Brødrene Grimm, hvor vi finder eventyrene om Snehvide og Askepot. Begge bliver udsat for ondskab fra stedmødre og i Askepots tilfælde også stedsøstre. De to pigers fædre lader tingene gå deres gang, og de formår ikke at beskytte deres døtre mod den ondskab, de møder. Fædrene portrætteres som godhjertede, men ude af stand til at påtage sig ansvaret for deres børn.
Fælles for disse skildringer af faren og farrollen er, at faren optræder som en, der er til stede uden at have en følelsesmæssig tilknytning til barnet eller børnene. Men sådan er det ikke mere.
Den fraværende far har altid eksisteret, men i skildringen af fædre ser vi børn give udtryk for, at de savner deres far. De efterlyser nærvær og anerkendelse. Dermed kan vi begynde at tale om den “fraværende og fjerne far” som begreb, uddyber Svend Aage Madsen. Et begreb, som indvarsler en ny måde at se manden på i forhold til børnene. Med fraværende følger nemlig en endnu ikke udlevet, men implicit forestilling om, at faren også kan være nærværende.
Farrollen har udviklet sig siden antikken, men det er sket langsomt, meget langsomt. Indtil for cirka halvtreds år siden, siger Svend Aage Madsen. Her kom både manderollen og farrollen under lup på en ny måde. Og siden da er det gået stærkt. Den nærværende, følsomme og bløde far, som vi kender i dag, er altså et temmelig nyt fænomen.
Manglende forbilleder
Med indførslen af øremærket barsel til fædre i august 2022 er der kommet ekstra fokus på, hvilken rolle faren spiller i deres børns liv og i familielivet i det hele taget. Hans relation til barnet er afgørende, og i dag er faren lige så vigtig i forældreskabet som moren.
Men mænd, som skal være fædre i dag, mangler forbilleder. Deres fædre var fædre på en anden måde, end de ønsker at være. De har ikke, som kvinder har, århundreders filosofi og litteratur at ty til, hvis de vil orientere sig i det landskab, der venter dem. Og så har de heller ikke tradition for at tale med hinanden om alt det, der kan fylde, når de står i overgangen til at blive fædre og stifte familie.
Med den nye farrolle følger mange forventninger, både fra manden selv, fra partneren og fra samfundet. Og hvordan er det lige, man forholder sig til det, hvis man ikke har nogen forbilleder, eller nogen man kan spejle sig i, hverken i det private eller i kulturen? Eller nogen at tale fortroligt med om det?
Den svære samtale
I Jesuskirken i Valby sidder ni mænd samlet under den imponerende korbue med inskriptionen DU ER CHRISTUS. De sidder i sækkestole, drikker te og kaffe og spiser scones. Og de taler sammen. De taler om, hvad det er, der venter dem i det nye liv som far og som familie. Men også om, hvordan det er at være med på sidelinjen, når ens partner er gravid, og man ikke selv kan mærke de fysiske forandringer, og derfor måske heller ikke føler sig lige så parat.
“Man kan sige, at vi simulerer en gradvis overgang for de kommende fædre med samtalerne. Ofte ved mændene ikke rigtig, hvad de skal foretage sig i månederne op til fødslen, for refleksionerne over forældreskabet og farrollen modnes ikke altid af sig selv. Men det betyder ikke, at mænd ikke også gør sig overvejelser, og at der ikke også kan være mange bekymringer hos mændene,” siger Eskil Zacho Steffensen. Han er selv relativ nybagt far og har nummer to på vej. Han faciliterer mandegrupper i forskellige sammenhænge, og så studerer han teologi.
“Mange af de mænd, der har deltaget i ’Samtaler for kommende fædre’, går rundt med de samme tanker og bekymringer, men de føler sig også noget alene med dem. Det kan for eksempel være tanker om, at de ikke rigtig kan føle den glæde og begejstring, som deres partner føler. Og at de føler sig skamfulde over det. Men det at kunne mødes i et trygt fællesskab, hvor man finder ud af, at man faktisk ikke er alene om sine tanker og bekymringer, er enormt styrkende.”
Alle mænd, der skal være fædre, vil kunne træde ind i det her rum. Det er mænd af alle typer, der kommer. Det er den blødeste, mest moderne mand, og det er den traditionelle af den gamle skole.
Med ’Samtaler for kommende fædre’ åbnes en helt ny sfære for mænd. Det at skulle være far afføder usikkerhed og utryghed hos mange mænd, og der er masser af tabuer og ømme punkter. Men mænd er ikke klar over, at det er meget udbredt at have tvivl, når kæresten er gravid. At tage disse svære samtaler kræver et trygt rum med højt til loftet. I bogstavelig forstand. “Faren og fællesskabet er centrale begreber i kristendommen, og derfor er det oplagt, at de her samtaler finder sted i kirkeligt regi. Men kirkerummet er også støttende. Her i Jesuskirken er der en særlig ophøjethed, synes jeg. Rummet er meget atypisk for danske kirker: mørkt og rigt udsmykket. Det bidrager til samtalen med en alvor, som er meget vigtig. Men faktisk er det noget af det blødeste, jeg nogensinde har været med til,” uddyber Eskil Zacho Steffensen og refererer til både scones og sækkestole. “Jeg tænker tit på de her sækkestole som Guds hånd; på, at når vi sætter os ned til de her samtaler, sætter vi os i Guds hånd, og vi kan føle os holdt og støttet.”
Det vigtige fællesskab
Igen og igen understreger Eskil Zacho Steffensen vigtigheden af, at fællesskabet mellem de kommende fædre etableres inden fødslen.
“Når først baby er kommet, bliver alt vendt på hovedet. Man er travl og træt, og mændene opsøger ikke noget selv, når de først er blevet fædre. Ved at fange dem under graviditeten kan vi gøre mændene fortrolige med at tale om det, de selv kan være bange for og flygter fra.”
“Gennem samtalerne arbejder vi os frem imod det, der er ’far’, og vi nuancerer det, der er ’mand’, undervejs. Og det, der er så generøst, er, at der er plads til alle slags mænd i FAR. Alle mænd, der skal være fædre, vil kunne træde ind i det her rum. Det er mænd af alle typer, der kommer. Det er den blødeste, mest moderne mand, og det er den traditionelle af den gamle skole.”
I samtalerne er der en systematisk gennemgang af det nye liv og af, hvordan man støtter sin kæreste og kone bedst.
“Når mændene taler om disse emner, kommer de frem til den anden fortrolighed: Der bliver kastet lys over det, der bekymrer dem, det, de frygter, og det, de har allersværest ved at tale om. Det er nemmere at træde frem og selv fortælle, når andre har været modige,” afslutter Eskil Zacho Steffensen
’Samtaler for kommende fædre’ er et samtaleforløb over seks gange med fastlagte temaer.
Formålet med samtalerne er at klæde den kommende far på til faderskabet og alt, hvad det kan indebære, og samtidig skabe et trygt rum, hvor han kan tale med andre mænd om alt det, som rører sig i overgangen til at skulle være far.
Konceptet blev udviklet i 2019 af Henrik Norholt, direktør og stifter af Moova samt forsker i familiedannelse, og sognepræst Helene Ferslev.
Læs mere på: jesuskirken.dk/graviditetssamtaler-for-faedre/