Fem typer
Tema: Familien
TEKST OG FOTO: MADS HOLMSolomor
“Det har aldrig været et fravalg af en mand, men et tilvalg af et barn.” Sådan forklarer Kathrine Noes Sørensen sin beslutning om at blive forælder alene. Efter fire års forsøg var hun egentlig tæt på at opgive, men lykkedes til sidst med at ...
“Det har aldrig været et fravalg af en mand, men et tilvalg af et barn.”
Sådan forklarer Kathrine Noes Sørensen sin beslutning om at blive forælder alene. Efter fire års forsøg var hun egentlig tæt på at opgive, men lykkedes til sidst med at blive gravid og er nu solomor til Anne-Marie på tre år. De to bor i en andelslejlighed i Brønshøj, og for Kathrine Noes Sørensen er det egentlig hårdere, at Anne-Marie vokser op i en storby og ikke på landet, som hun selv gjorde, end at hun ikke har søskende og en far.
Kathrine Noes Sørensens venner og familie har bakket hende op gennem hele forløbet, men hun møder sommetider skepsis fra omverdenen og faktisk primært fra andre kvinder, som har børn. En kommentar hun har hørt flere gange er, at det ikke er en menneskeret at få børn. “Det er jo heller ikke en menneskeret at blive forelsket eller at have en indkomst på over en million”, tænker Kathrine Noes Sørensen højt. Det går hende dog ikke på, hvad andre tænker om hendes måde at være familie på.
Selvom Kathrine Noes Sørensen ikke misunder de endeløse forhandlinger om gøremål, som hun ser traditionelle familier have, kan hun til tider godt savne en at dele forældreoplevelsen med.“Det er vigtigt at have et stærkt netværk, men når det for eksempel er ferie, er jeg meget afhængig af, at andre har tid og lyst.”
Bonusdatter
Selvom Emilie Vilstrup er enebarn, har hun mange søskende. Da hun var syv år gammel, mødte hendes far sin nuværende hustru, og Emilie Vilstrup fik pludselig en bror og søster. Hun mindes sit første møde med sine sammenbragte søskende i papmorens ...
Selvom Emilie Vilstrup er enebarn, har hun mange søskende. Da hun var syv år gammel, mødte hendes far sin nuværende hustru, og Emilie Vilstrup fik pludselig en bror og søster. Hun mindes sit første møde med sine sammenbragte søskende i papmorens daværende lejlighed:
“Jeg kommer ind som det her ene barn og skal lige pludselig tage imod den søskendedynamik, som de to har sammen.” Emilie Vilstrup smiler til sin papmor Helle Vilstrup, og når man møder de to, får man indtryk af, at de er meget tætte.
Emilie Vilstrup har i alt fem papsøskende og har aldrig længtes efter at leve i en traditionel kernefamilie. “Det er jo min normal at have en kæmpe familie og være vant til at skulle danne nye relationer. Det ser jeg noget rigtig smukt i.”
Papmoren Helle Vilstrup stemmer i: “Man bliver mere åben over for, at familie kan have mange former, det behøver ikke være biologisk. Det synes jeg faktisk er ret befriende” siger hun.
Emilie Vilstrup har aldrig følt sig dømt på sin familiekonstellation, men hun møder sommetider forundring fra omverden over, at hun betragter sine søskende som biologiske, selvom de ikke deler gener. “Jeg havde fire hjem, og det var ikke noget, der påvirkede mig negativt. Man bliver vant til at skifte miljø og tilpasse sig”, forklarer Emilie Vilstrup.
Hendes papmor svarer: “Jeg tror, at noget, du har fået med, er en større rummelighed. Du har altid været mega selvstændig”.
Reservebedstemor
Man behøver ikke være biologisk mor til nogens mor for at være bedstemor. Det er Annette Sigvardsen Brockstedt et levende bevis på. Hun er nemlig reservebedstemor til Asta på tre og Vega på et år. Børnene bor i København med deres mor, som for to og ...
Man behøver ikke være biologisk mor til nogens mor for at være bedstemor. Det er Annette Sigvardsen Brockstedt et levende bevis på. Hun er nemlig reservebedstemor til Asta på tre og Vega på et år. Børnene bor i København med deres mor, som for to og et halvt år siden søgte en reservebedste for familien på internetplatformen Boblberg.
Det blev førtidspensionerede lægesekretær Annette Sigvardsen Brockstedt, som med glæde vil bruge sin ekstra tid på at være sammen med de to børn.“Jeg kan godt lide at gøre noget for andre. Ikke fordi jeg skal have tak, for jeg får også noget ud af det selv”, fortæller Annette Sigvardsen Brockstedt.
På trods af fordelene ved Annette Sigvardsen Brockstedts ikke-mor-datter-relation til reservebørnebørnenes mor følger der alligevel en bekymring med rollen som reservebedste: risikoen for at familien kan forsvinde ud af hendes liv. “Jeg er så knyttet til børnene nu, og så passer jeg alligevel lidt på. Jeg prøver at have en lille distance og ikke give mig hundrede procent”, forklarer Annette Sigvardsen Brockstedt.
Papfar
Der er rigtig mange fordele ved at have bragt to familier sammen, hvis man spørger Stefan Nordgaard. “Det er simpelthen bare skønt at få så mange nye gode mennesker ind i sit liv”, siger han fra sofaen i den tætbeboede villa i Valby. Her bor han med ...
Der er rigtig mange fordele ved at have bragt to familier sammen, hvis man spørger Stefan Nordgaard. “Det er simpelthen bare skønt at få så mange nye gode mennesker ind i sit liv”, siger han fra sofaen i den tætbeboede villa i Valby. Her bor han med sin hustru og deres sammenbragte to sønner og to døtre, når de altså ikke er hos deres andre forældre.
I huset bor også hustruens søster med sin kæreste. “Hvorfor skal børn ikke have fire, fem, seks voksne? Hvorfor ikke få doblet op på bedsteforældre og kusiner og fætre?”, spørger Stefan Nordgaard. Han har været sammen med sin hustru i omkring tre år, og de er lige blevet gift, så han er lidt på lyserøde skyer. “Jeg tror, det er godt at få rusket lidt op i sig selv og sin almindelige forestilling om, hvordan familielivet er og kan være”, fortæller han.
Stefan Nordgaard har lært meget af at være trådt ind en i anden familie. Han reflekterer fra sofaen: “Man skal passe på med at gå for hurtigt frem. Jeg har været meget bevidst om ikke at forcere noget, men man kan også blive for forsigtig. Ens nye familiemedlemmer har brug for, at man faktisk tør blive en fuld og hel del af deres liv og ikke holder sig tilbage.”
Regnbuefar
“Vi har de samme dynamikker, de samme udfordringer og de samme glæder som andre mere traditionelle, familier har. Altså, det er to mennesker, der skal finde ud af at have et barn sammen. That’s it.”William Salicath smiler og og tager en tår af sin ...
“Vi har de samme dynamikker, de samme udfordringer og de samme glæder som andre mere traditionelle, familier har. Altså, det er to mennesker, der skal finde ud af at have et barn sammen. That’s it.”
William Salicath smiler og og tager en tår af sin to-go kaffe. Han er præst i Eliaskirken på Vesterbro og er medforælder til sønnen Ivan på otte måneder. Ivans mor og William Salicath fandt hinanden på en hjemmeside for folk, der søger en at få barn med. “Vi er både sammen med Ivan hver for sig, men det er også en prioritet for os, at vi har tid sammen alle tre. Bare fordi mor og far ikke bor sammen, betyder det ikke, at vi ikke er en enhed følelsesmæssigt. Vi kommer til at tage på ferie sammen og spise middage sammen, samtidig med at vi også har hvert vores liv.”
William Salicath er kærester med en mand, og da de to mødte hinanden for knap et år siden, måtte han fortælle, at han var i gang med at få barn med en kvinde. Det var kæresten med på, og han har i dag et godt forhold til Ivan. William Salicaths nærmeste omgangskreds har ikke været andet end støttende gennem hele processen. Han møder dog sommetider bekendte, som indirekte problematiserer hans familiekonstellation. Folk kan tillade sig at spørge ind til undfangelsen eller nævne, at det bliver spændende at se, hvad forskningen om 20 år siger omkring børn, som er vokset op i regnbuefamilier.
“Jeg har ikke oplevet en direkte modstand mod, at man har en alternativ familie, men det sniger sig alligevel igennem på forskellige måder. Jeg havde en præstekollega, som skrev tillykke, da vi blev gravide, men som samtidig sendte mig nummeret på en advokat, hvis det nu skulle gå galt. Det, synes jeg, var malplaceret.”
