A. Generelt
I henhold til § 23 a, stk. 4 i lov om folkekirkens økonomi, jfr. lovbekendtgørelse nr. 331 af 29. marts 2014, har Stiftsrådet til opgave på menighedsrådenes vegne at bestyre kirkernes og præsteembedernes kapitaler.
Kirkeministeriet har i medfør af § 23 a, stk. 5 i lov om folkekirkens økonomi udstedt bekendtgørelse nr. 55 af 22. januar 2018 om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen. Heri defineres de kirke og præsteembedekapitaler, der bestyres af stiftsrådet. Endvidere angives de overordnede regler for stiftsrådenes administration af stiftsmidlerne, herunder regler for frigivelse og udlån af midler under kirke- og præsteembedekapitalen.
Med baggrund i ovenstående fastsættes følgende politik:
B. Frigivelse af stiftsmidler
Af § 4 i bekendtgørelsen om kirke- og præsteembedekapitalen fremgår, at Stiftsrådet kan tillade, at et provenu, der er fremkommet ved salg eller anden afståelse af rettigheder over kirkens eller præsteembedets faste ejendom, udbetales til kirkekassen, under forudsætning af, at provenuet anvendes til:
- finansiering af ejendomserhvervelse vedrørende kirken eller præsteembedet eller
- særskilte anlægsarbejder vedrørende kirken eller præsteembedet eller
- anvendelse som afdrag på kirkekassens lån.
Stiftsrådet bemyndiger stiftsadministrationen til at imødekomme anmodninger om frigivelse af indestående salgssummer m.m. på op til 8 mio. kr., når der ved behandlingen af anmodningen foreligger:
- projekt eller køb, der er godkendt af relevant kirkelig myndighed.
- godkendt finansieringsplan samt anbefaling af frigivelsen fra provstiudvalget.
Stiftsrådet orienteres om frigivelsen på det førstkommende møde.
Ved anmodninger om frigivelse af beløb over 8 mio. kr. forelægges sagen for Stiftsrådet på førstkommende møde efter anmodningens modtagelse. I særligt hastende tilfælde kan sagen undtagelsesvist forlægges stiftsrådets medlemmer til skriftlig afgørelse.
C. Udlån i stiftsmidler
Af § 8 i bekendtgørelsen fremgår, at kirkers og præsteembeders kapitaler kan udlånes til:
- Kirker og præsteembeder i eller uden for stiftet på vilkår fastsat af det udlånende stiftsråd.
- Styrkelse af et andet stifts kirke- eller præsteembeders kapitaler på vilkår fastsat af det udlånende stiftsråd.
Endvidere giver bekendtgørelsens § 9 Folkekirkens Administrative Fællesskab mulighed for efter konkret godkendelse fra Kirkeministeriet at optage lån i kirkers og præsteembeders kapitaler til styrkelse af fællesfondens kassebeholdning.
Stiftsrådet yder lån af stiftsmidlerne efter følgende retningslinjer:
C1. Lån kan bevilges til erhvervelse, nybyggeri, istandsættelse og ombygning af fast ejendom og inventar vedrørende
- kirker (kirkebygninger og dertil hørende inventar, kapeller, sognegårde og andre bygninger tilhørende kirken m.m.)
- præsteembeder (præsteboliger, mandskabs- og redskabsbygninger mv. – men ikke avlsbrug)
C2. Lån kan bevilges, når der ved lånebehandlingen foreligger:
- projekt eller køb, der er godkendt af relevant kirkelig myndighed.
- godkendt finansieringsplan samt anbefaling af låneansøgning og tilbagebetalingsvilkår fra provstiudvalget og for så vidt angår sognene i det københavnske ligningsområde Budgetudvalget i København.
C3. Lån udbetales på følgende måde:
- ved lån under 500.000 kr. udbetales det fulde lånebeløb straks, medmindre andet aftales,
- ved lån mellem 500.000 kr. og 8 mio. kr. udbetales lånet i rater som ønsket af menighedsrådet, dog maksimalt fordelt på 5 rater,
- ved lån over 8 mio. kr. aftales udbetalingsraterne nærmere.
C4. Stiftsmiddellån bevilges som serielån, dvs. som lån med faste afdrag, og forrentes i henhold til den af Stiftsrådet en gang årligt fastsatte rentesats. Renten beregnes på grundlag af det til enhver tid skyldige beløb og betales pr. termin.
C5. Lån tilbagebetales med to årlige terminer (juni og december).
Første afdrag på stiftsmiddellån forfalder til betaling første termin efter, at lånet er igangsat. Et lån igangsættes, når det er fuldt ud udbetalt, eller menighedsrådet/låntager har oplyst, at der ikke vil blive trukket yderligere på lånet, dog senest 3 år efter udbetaling af første a conto beløb af lånet.
C6. Mindre lån, det vil sige lån på indtil 7-8 mio. kr., afvikles som udgangspunkt over 3-4 år, bl.a. for hurtigt at tilbageføre det udlånte beløb til stiftsmidlerne. Større lån afvikles over en 6 - 8 årig periode, og i visse tilfælde over en 10-12 årig periode, men normalt ikke for en endnu længere periode.
Ved stiftsrådets behandling af ansøgninger om lån eller ændring af godkendte lånebetingelser lægges der bl.a. vægt på provstiudvalgets indstilling og for så vidt angår det københavnske ligningsområde Budgetudvalgets anbefaling, beløbets størrelse i forhold til provstiets/ligningsområdets generelle økonomiske situation, omfanget og nødvendigheden af det projekt, der ønskes lånefinansieret og den ønskede afdragsperiodes længde. Ved ansøgninger om afdragsfrihed, forlænget afdragsperiode m.m. lægges bl.a. vægt på provstiets/ligningsområdets samlede økonomiske situation, herunder om der er særlige omstændigheder, der har gjort det vanskeligt for sognet at overholde den fastlagte afdragstid.
C7. Betales en ydelse på et bevilget lån ikke til forfaldstid, betragtes lånet som misligholdt, og restgælden kan kræves betalt i overensstemmelse med lovgivningens regler herom.
Stiftsrådet bemyndiger stiftsadministrationen til i overensstemmelse med de ovenfor fastsatte retningslinjer at behandle og bevilge stiftsmiddellån til inden for følgende rammer:
- Stiftsadministrationen kan give lånetilsagn samt bevilge lån på op til 8 mio. kr.
- Stiftsadministrationen kan ved bevilling af lån maksimalt fastsætte en afdragsperiode på 4 år.
- Lånebevilling skal indeholde bestemmelse om, at udlånsrenten reguleres i lånets løbetid i overensstemmelse med den af stiftsrådet til enhver tid fastsatte udlånsrente.
- Stiftsadministrationen kan efter ansøgning forlænge en meddelt afdragsperiode, der er kortere end 4 år, til maksimalt 4 år.
Stiftsrådet orienteres om lånebevillingen på det førstkommende møde.
Ved anmodninger om lån af beløb over 8 mio. kr. forelægges sagen for Stiftsrådet på førstkommende møde efter anmodningens modtagelse. I særligt hastende tilfælde kan sagen undtagelsesvist forlægges stiftsrådets medlemmer til skriftlig afgørelse.
D. Stiftsmidlerne i øvrigt
Forrentning:
Inden hvert års 1. marts fastsætter Stiftsrådet ind- og udlånsrenten for det følgende år.
Regnskabsaflæggelse:
Stiftsrådet skal aflægge regnskab og udarbejde en årsrapport vedrørende forvaltningen af kapitalerne. Regnskabsåret følger kalenderåret.
Årsregnskab og årsrapport forelægges for Stiftsrådet til godkendelse, og indsendes herefter underskrevet af Stiftsrådets formand til Kirkeministeriet. Fristen for aflæggelse af årsrapporten følger fristen for stiftets årsrapport, jf. bekendtgørelse nr. 813 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden.
Godkendt på Stiftsrådets møde den 23. januar 2020
