Meningsfuld selvforglemmelse

På Frederiksberg er der fokus på at bruge tid og håndarbejde som en ressource for både trivsel og fællesskab, som er en del af folkekirkens sociale arbejde. I Rådgivningen er også en helt særlig broderiklub, der understøtter den meningsfulde selvforglemmelse, som håndarbejde kan skabe.

Når man træder ind i Rådgivningen på Frederiksberg, mødes man af indbydende, lyse rum med personlige præg alle vegne. Her er indrettet med en blanding af nyt og gammelt, så lokalerne hverken føles som et kommunalt tilbud eller som sad man hjemme i nogens private dagligstue. Her er tegninger og indrammede broderier på væggene, der med deres mange forskellige udtryk og farver tegner et billede af de mange forskellige personligheder, der også kommer i huset. Rådgivningen ligger i hjørnebygningen ved Borups Allé og Nordre Fasanvej, hvor der engang lå en Danske Bank, og husets indbydende lokaler ligger blandt andet i bygningens gamle bankboks.

Rådgivningen er åben for alle Frederiksberg-borgere, der har brug for hjælp, støtte eller blot et fællesskab. I Rådgivningen finder man socialrådgiver Jeanette Kaalø, der har stort fokus på at være nærværende for de mennesker, hun møder, når hun er på arbejde:

“Her skal man ikke være i en bestemt kasse. Vi ser på det individuelle behov for hjælp.”

Særligt broderierne og håndarbejdet er en vigtig del af arbejdet i Rådgivningen. Jeanettes Kaaløs egen ro i håndarbejdet og særligt hendes interesse for craft-psykologi har nemlig inspireret hende til at starte et broderiforløb i Rådgivningen. Her inviterer hun kvinder, som ifølge hendes vurdering vil have glæde af et fællesskab og trivselsløft, med i et seks ugers broderiforløb, hvor der aktivt arbejdes med værktøjer fra craft-psykologien og fokuseres på meningsfuld selvforglemmelse og at komme i flow.

Rådgivning for enhver 

Arbejdsdagen i Rådgivningen er meget alsidig, og der er aldrig to dage, der er ens. Jeanette Kaalø fungerer ofte som uvildig rådgiver, og hun kan for eksempel have dage, hvor hun hjælper borgere med at se på forbrugsmønstre og lægger et budget med dem, og andre, hvor hun hjælper med kontakten til forskellige myndigheder.

Hun er der som en hjælpende hånd for dem, der ikke selv har ressourcerne eller pårørende til at hjælpe sig. Som hun pointerer: “Jeg prøver at vurdere, hvor folk er henne selv. Min fornemmeste opgave er at sidde på hænderne og guide folk i, hvad de selv kan. Jeg skal gøre dem så selvstændige som muligt.”

Døren ind til Rådgivningen er altid åben for de Frederiksberg-borgere, der har brug for hende. Hvorfor hendes tilbud er anderledes end de kommunale, er der ingen tvivl om hos Jeanette Kaalø.

ret spontant. Der er ikke langt fra, at du har behovet, til at vi finder en tid til at løse problemet. Der er ikke den store vej herind, fordi der er åben rådgivning, hvor man bare kan komme. Jeg journaliserer ikke ting med folks CPR-numre, og jeg har kun de oplysninger, jeg skal bruge.”

Læs også Hjerterum uden CPR-nummer

Det bliver derved et trygt rum for borgerne, at der er ro på og mulighed for at få hjælp af en, der taler det offentliges sprog uden at gå kommunens ærinde. Det er ikke én type borger, der kommer i Rådgivningen for at få Jeanette Kaaløs hjælp. De, der opsøger hende, har mange forskellige baggrunde og problemstillinger, og det er derfor heller aldrig den samme opgave, hun sidder med. Selvom Rådgivningen selvfølgelig er et socialt tilbud fra Menighedsplejen, så er det ikke noget, Jeanette Kaalø bruger som målestok for, hvem hun hjælper.

“Jeg går ikke så meget op i, om det er kirkeligt socialt arbejde. Hvis der kommer et menneske, der har brug for hjælp, så hjælper jeg. Så længe det giver mening, så kan jeg forsvare, at jeg sidder her, og det er det vigtigste.”

Broderiet og broderidamerne 

Et af de helt særlige tilbud, der er opstået i Rådgivningen, er broderiforløbene. Jeanette Kaalø omtaler varmt sine broderidamer, som hun kalder dem, og har oplevet store positive forandringer for dem, der har været en del af forløbet. Ved forløbets opstart får de alle udleveret et stykke stof og instruktioner om, hvad der skal broderes på det. Desuden bliver de undervist i at lære at tænke mere positivt og får til opgave at skrive en taknemmelighedsdagbog i de uger, forløbet er i gang. Det større formål med broderiforløbet er at fremme den meningsfulde selvforglemmelse og flow, mens de sidder og arbejder med hænderne.

Under forløbet bruges teorierne fra craft-psykologien altså aktivt, og de seks eftermiddage, forløbet varer, er fyldt med samtaler, der måske ikke ville være opstået i et rum, hvor der ikke var fokus på håndarbejdet samtidigt. For Jeanette Kaalø har det været vigtigt, at der var plads til alle samtalerne. Derfor valgte hun også, at broderiforløbet kun skulle være for kvinder, for som hun fortæller: “Jeg oplever, at dynamikken ændrer sig i det øjeblik, begge køn er samlet. Derfor har det været et aktivt valg kun at invitere kvinder til at deltage i broderiforløbet.”

Kvinderne bliver inviteret af Jeanette Kaalø til at deltage i forløbet, og det sikrer blandt andet, at der er en god bredde i gruppen, så broderidamerne er kvinder med mange forskellige aldre og baggrunde.

Udover broderiforløbet, der udbydes over de seks uger, har Jeanette Kaalø også oprettet en broderikreds. Denne er for de kvinder, der har gennemført forløbet, men ønsker at fortsætte det ugentlige møde med broderiet i hænderne. Hver torsdag bliver døren slået op, for at de kan mødes. Broderikredsen har ikke broderiet som psykologisk fokuspunkt, men bruger i stedet hinanden til at danne et fællesskab, hvor der skabes læring på tværs. Og netop det oplever Jeanette Kaalø som essensen i det sociale arbejde.

“Noget vi har her, der ikke er andre steder, er tid. Der er tid til at sætte sig sammen og tid til at drikke en kop kaffe, uden at der er noget konkret. Det særlige er netop tiden og rummet her, hvor fællesskabet også opstår.”

I broderikredsen prioriteres i særdeleshed fællesskabet, og de har derfor efterhånden også en del andre oplevelser i bagagen sammen.

“Corona-krisen har selvfølgelig været en udfordring, og vi har måttet aflyse en rejse til Frankrig, hvor vi skulle ned at se Bayeuxtapetet, der er et stort, 1.000 år gammelt vægbroderi. I stedet tog vi i sommerferien en tur til Skagen, hvor der er en kopi udstillet.”

Fællesskabet og roen ved håndarbejdet bliver også bundet op på deres fælles oplevelser. Efter deres tur til Skagen har Jeanette nemlig besluttet, at broderikredsen skal lave deres eget store vægbroderi, som skal hente inspiration fra både Bayeux-tapetet og turen til Skagen.

Det færdige vægbroderi vil blive hængt op i Rådgivningen og derved blive et synligt bevis på, hvordan fællesskabet er forankret i håndarbejdet i broderikredsen.