Fortsæt til hovedindholdet
Stiftsrådet
Tværgående projekter

Tværgående projekter

Københavns Stifts stiftsråd og stiftsudvalg er ansvarlige for en række projekter, der går på tværs af sogne- og provstigrænser. Find information om nogle af disse her. 


DinTro-MinTro

Din tro – min tro udbyder undervisningsforløb på skoler med deltagelse af en jøde, en muslim og en kristen.

Der er indgået aftale med København Kommune om betaling af en række gæstelærerbesøg. Frederiksberg Provsti har finansieret få gæstelærerbesøg. Privatskoler, Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommunes skoler har skullet selvfinansiere gæstelærerbesøgene. Bornholms Provsti har fået selvstændig bevilling.

Stiftsrådet har for 2023 afsat kr. 65.000 til arbejdet. Udgifterne er fortrinsvis gæstelærerløn. Din tro – min tro administreres af Amagerland Provsti. Provstisekretæren aflønnes for dette arbejde af bevillingen.

Der nedsættes en styregruppe for arbejdet. Styregruppen består af:

- Allan Bäck

- Ole Meldgaard

- Anette Bekker Kjærgård

- Poul Bo Sørensen

Stiftspræst Jonna Dalsgaard varetager den daglige ledelse af arbejdet.

Gæstelærergruppen består af daglig leder og de tilknyttede gæstelærere. Det er obligatorisk for gæstelærerne at deltage i møder. Der er indgået aftale med DT-MT Roskilde om at dele gæstelærere. Der er nu fælles gæstelærermøder mellem København og Roskilde.

Styregruppen har ansvar for udvikling af arbejdet og for den tildelte bevilling.

Styregruppen skal afsøge mulighederne for en udvidelse af DT-MT til også at omfatte andre institutioner end folkeskolen samt for at tilvejebringe yderligere ekstern finansiering (fx via fondsmidler) til arbejdet.

Læs mere på www.dintromintro.dk


Folkekirken for Internationals

Folkekirken for Internationals er et provstisamarbejde i stiftet mellem en række af de københavnske provstier.

Projektet har til formål at nå expats og deres familier, udenlandske studerende og folk i blandede ægteskaber, der har en kristen baggrund og er interesserede i at lære folkekirken at kende– fx som et fællesskab og som en indgang til det danske samfund. 

Læs mere på: www.danishchurch.dk
 

2024:

Årsrapport for Folkekirken for Internationals


Folkekirkens Skoletjeneste for Ungdomsuddannelser (FSU)

Det nye initiativ, Folkekirkens Skoletjeneste for Ungdomsuddannelser, skal øge kendskabet til kirke og kristendom blandt unge på hovedstadens ungdomsuddannelser. Projektet har til formål at gøre det nemmere for undervisningsinstitutionerne at bruge folkekirken, når det er relevant. Det kan være emner om kristendommens rolle i et demokratisk samfund. Eller om fx aktiv dødshjælp.

Projektet er et samarbejde mellem de københavnske provstier, der også står bag finansieringen af det fire-årige forløb. Bemandingen består af to deltidsmedarbejdere, én med teologisk baggrund og én med erfaring fra undervisningssektoren. Et af de konkrete mål i periode bliver at opbygge et netværk af præster, der vil stille op til arrangementer, samt at udvikle undervisningsforløb.