VÆR MED PÅ NÆSTE SKRIDT
RÆK UD er et innovationsprojekt, og det ligger i dets natur, at vi må være åbne og søgende, mens vi tramper nye stier og finder vej. Med den bevidsthed går arbejdet nu ind i næste fase, hvor idéerne skal testes og tilpasses i mødet med brugerne.
Tanken er at alle, der føler sig inspireret af RÆK UD, bare kan gå i gang. Man kan hente værktøjer til egen idéudvikling eller lade sig inspirere af projektets koncepter.
Men for at understøtte fortsat udvikling, har styregruppen valgt at trampe en sti, man kan gå ad i starten.
Styregruppen indstiller til Københavns stift og provstier, at der aktivt arbejdes for at understøtte den udviklingsproces, som er sat i gang med RÆK UD, gennem et 10-årigt perspektiv. Udviklingsprocessen handler om at:
Målet er, at flere om 10 år skal opleve, at folkekirken er relevant for dem, og at de tør se sig selv som del af et kristent fællesskab.
- Nå de børnefamilier og unge voksne, som folkekirken ikke har kontakt med i dag
- Blive bedre til at sætte brugeren i centrum ved systematisk at anvende målgruppe- og udviklingsværktøjer, der fastholder det blik
- Tilbyde aktiviteter/faciliteter, som disse børnefamilier og unge voksne kan se sig selv i
- Skabe arbejdsfællesskaber på tværs af fagligheder, sognegrænser og provstier for at opnå
- Større synlighed, styrke vores bevidsthed om brugerne og bedre imødekomme deres behov
- Øge bevidstheden og loyalitet i folkekirken om et fælles ”vi”
Den første etape på vejen har et 3-årigt perspektiv
Med fortsat brug af metoden design thinking tager styregruppen initiativ til at igangsætte projekter i tre spor:
- Aktivitet Samme koncept i flere kirker/provstier med ens titel, tematik og markedsføring. Et arbejdsfællesskab på tværs af fagligheder og kirker går sammen om udvikling, afvikling og evaluering. Sporet indeholder også kommunikationsudvikling – hvordan kommunikerer man til én bestemt brugergruppe på tværs af kirker? Der startes med et børnekoncept.
Tovholder: Annette Molin Brautch (stiftskonsulent Børn i Kirken) amsc@km.dk
- Sted Etablering af Dobbeltprofilkirke(r) for unge voksne, der tilbyder third space, events og kommunikation til dem, der er længst væk fra kirken (se koncept: Dobbeltprofilkirker). Samme model kan tænkes til børneprofilkirke.
Tovholder: Malte Ystrøm Madsen (stiftskonsulent Unge voksne) mym@kirkefondet.dk
- Kommunikation Indhold og platform der følger interessefællesskaber frem for sognefællesskaber.
Udvikling af digital kommunikation til fællesskab, forkyndelse og formidling af aktiviteter til spirituelt orienterede unge voksne (kan tænkes i samarbejde med dobbeltprofilkirker)
Tovholder: Ulla Haahr (kommunikationschef) umh@km.dk
Den nuværende styregruppe afløses af en projektledelse, der skal være tæt på udviklingen i de tre spor og hjælpe med at fastholde det strategiske blik i RÆK UD. Der er lige nu en tovholder på hvert spor, som holder fast i processen, indtil Stiftsrådet har nedsat ny projektledelse.
Er du interesseret i at være med i det videre arbejde på et eller andet plan?
Så send dine kontaktoplysninger inden 15/9 til tovholderen på det spor, du gerne vil deltage i.